Ny sæson af tragikomisk serie om falleret klub lander tirsdag

ny sæson af tragikomisk serie om falleret klub lander tirsdag

Cheftræner Michael Beale er glad for, at han ikke selv er med i tredje sæson af “Sunderland ‘Til I Die”. (Arkivfoto).

Når tredje sæson af den populære og tragikomiske Netflix-dokumentar om fodboldklubben Sunderland, “Sunderland ‘Til I Die”, får premiere, bliver det blandt andet med klubbens nuværende cheftræner, Michael Beale, som seer.

Det siger Beale selv ifølge fanmediet Sunderland Nation.

– Jeg er fascineret af sådanne dokumentarer, men jeg er ret glad for, at jeg ikke er med i den nye sæson, lyder det.

I dokumentaren følger man Sunderland i sæsonen efter, at klubben i 2017 rykkede fra Premier League ned i Championship.

Selv om Sunderland i den pågældende sæson var en af favoritterne til at rykke tilbage op i den bedste engelske række, ender det med at blive en regulær mareridtssæson.

Klubben sluttede på 24.-pladsen og sikrede dermed sin anden nedrykning i træk, hvilket er højst usædvanligt.

Det var dog ikke bare Sunderlands ekstraordinært ringe spillemæssige præstationer, som gjorde dokumentaren populær.

I stedet var det i høj grad de farverige personer, som styrede klubben bag kulisserne, der fangede seernes opmærksomhed.

Sammen maler de nemlig et billede af, at de langt fra har styr på at drive en fodboldklub.

Det ses blandt andet i sæson to, hvor klubbens talentspejder foreslår at købe superstjernen Zlatan Ibrahimović trods klubbens prekære økonomiske fatning og ringe status.

På optagelserne kan man se, hvordan klubbens administrerende direktør på det tidspunkt, Martin Bain, ikke kan tro sine egne øjne.

– Der var nogle interessante øjeblikke i klubben på det tidspunkt, lyder det fra Beale, som selv blev ansat i 2023.

Første sæson af “Sunderland ‘Til I Die” fik premiere i 2018 efterfulgt af anden sæson i 2020.

I årene mellem anden og tredje sæson er det gået noget bedre for Sunderland, der siden er rykket op i Championship igen.

Det er netop den oprykningssæson, som får premiere på Netflix 13. februar.

/ritzau/

News Related

OTHER NEWS

Rekordhøjt antal udenlandske indsatte er overført til deres hjemlande

Det er som udgangspunkt EU-regler, internationale konventioner og modtagerlandenes lovgivning, der har betydning for, om det er muligt at overføre domfældte i Danmark til afsoning i deres hjemland. (Arkivfoto). Rekordmange ... Read more »

NFL-træner får sparket efter skrækkelig sæsonstart

Carolina Panthers tabte søndag til Tennessee Titans efter at have ført med 10-1. Frank Reich er færdig som træner for NFL-klubben Caroline Panthers efter bare 11 kampe i spidsen for ... Read more »

Pyrus-stjerne melder ud: Det er slut

Foto: Robert Hendel/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix Den velkendte skuespiller Jan Linnebjerg, bedst kendt som den elskede nisse Pyrus, har taget turen til Imperial-biografen i København for at se den nye danske ... Read more »

Nottingham Forest undersøger nye påstande om homofobi

Brighton, der fik Lewis Dunk udvist, vandt opgøret mod Nottingham Forest med cifrene 3-2. Nottingham Forest bistår politiet i dets efterforskning af en række tilhængere, som menes at være kommet ... Read more »

Lind undskylder efter grim tackling på FCM-keeper

Alexander Lind ramte efter en halv times spil under superligaopgøret mellem Silkeborg og FCM Martin Fraisl i hovedet med sit knæ. – Undskyld. Sådan lyder det sent mandag på det ... Read more »

Google starter med at slette inaktive konti fredag

Google annoncerede i maj en oprydningsproces, der starter fredag. (Arkivfoto). Fredag begynder Google at rydde op i inaktive konti på tværs af sine platforme. Det skriver nyhedsbureauet AP. Google annoncerede ... Read more »

Ronaldo overbeviste dommer om at omstøde eget straffespark

I stedet for at gøre sig klar til at sparke straffespark, kom Cristiano Ronaldo hurtigt på benene igen og viste en løftet pegefinger til dommeren, kinesiske Ma Ning. Normalt er ... Read more »
Top List in the World