Sårede betjente og kvinder med samlejesmerter er på finansloven

Hjælp til sårede betjente og til skoleskibet Georg Stage samt hjælp til kvinder, som har ondt ved samleje. De elementer er på finansloven for næste år.

Folketingspartierne har hver især kæmpet for en række mindre tiltag, som ikke fylder så meget i medierne, men kan have stor betydning for modtagerne.

De næste to år modtager eksempelvis foreningen “Thin Blue Line” fem millioner kroner om året til at støtte tilskadekomne betjente, pårørende og efterladte.

– Der er ingen tvivl om, at jeg har et blødende hjerte for de politifolk, der er kommet til skade i tjenesten.

– Derfor har vi været med til at sikre en femdobling, sagde formand Inger Støjberg fra Danmarksdemokraterne mandag ved fremlæggelsen af finansloven.

Finansloven blev mandag indgået med et historisk bredt flertal. Den er samlet på mange hundrede milliarder kroner, men indeholder også mindre tiltag.

Skoleskibet Georg Stage får også i 2024 mulighed for at gennemføre to togter. Det er en mulighed for unge med interesse for søfart at tage på togt med skoleskibet.

Det fremhævede formand Morten Messerschmidt (DF) ved fremlæggelsen mandag, hvor han også nævnte de danske sømandskirker.

– Vi har fjernet den nedskæring, som der blev lagt op til i forhold til Georg Stage. Det, synes jeg også, er et godt skridt.

– Jeg er rigtig glad for, at vi har kunnet afsætte fem millioner kroner til de danske sømandskirker. Det er et hjem ude i verden, når man er langt fra hjemmet. De gør en fantastisk indsats, sagde han.

Nye Borgerlige har blandt andet kæmpet for en delvist ukendt sygdom, som rammer mange kvinder. Op mod ti procent af kvinderne i den fødedygtige alder har endometriose.

De har typisk smerter ved menstruation og samleje, og de kan have sværere ved at blive gravid.

– Det er en ret udbredt sygdom, men får ikke meget opmærksomhed og mange midler. Vi har tidligere forsøgt at få midler til forskning ind, men det lykkedes ikke.

– Nu er det lykkedes at få penge afsat til den patientforening, der er, så de kan komme i gang. Det har været vigtigt for os, sagde formand Pernille Vermund (NB).

Der afsættes 100.000 kroner til en patientforening for kvinderne, hvor langt de fleste aldrig får stillet en diagnose.

/ritzau/

News Related

OTHER NEWS

NFL-træner får sparket efter skrækkelig sæsonstart

Carolina Panthers tabte søndag til Tennessee Titans efter at have ført med 10-1. Frank Reich er færdig som træner for NFL-klubben Caroline Panthers efter bare 11 kampe i spidsen for ... Read more »

Pyrus-stjerne melder ud: Det er slut

Foto: Robert Hendel/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix Den velkendte skuespiller Jan Linnebjerg, bedst kendt som den elskede nisse Pyrus, har taget turen til Imperial-biografen i København for at se den nye danske ... Read more »

Nottingham Forest undersøger nye påstande om homofobi

Brighton, der fik Lewis Dunk udvist, vandt opgøret mod Nottingham Forest med cifrene 3-2. Nottingham Forest bistår politiet i dets efterforskning af en række tilhængere, som menes at være kommet ... Read more »

Lind undskylder efter grim tackling på FCM-keeper

Alexander Lind ramte efter en halv times spil under superligaopgøret mellem Silkeborg og FCM Martin Fraisl i hovedet med sit knæ. – Undskyld. Sådan lyder det sent mandag på det ... Read more »

Google starter med at slette inaktive konti fredag

Google annoncerede i maj en oprydningsproces, der starter fredag. (Arkivfoto). Fredag begynder Google at rydde op i inaktive konti på tværs af sine platforme. Det skriver nyhedsbureauet AP. Google annoncerede ... Read more »

Ronaldo overbeviste dommer om at omstøde eget straffespark

I stedet for at gøre sig klar til at sparke straffespark, kom Cristiano Ronaldo hurtigt på benene igen og viste en løftet pegefinger til dommeren, kinesiske Ma Ning. Normalt er ... Read more »

Klimaaktivister vil stoppe oliefelter og sagsøger Norges stat

I 2021 demonstrerede aktivister i Oslo foran Energi- og Olieministeriet, som ikke mener, at godkendelse af nye olie- og gasfelter strider med loven. (Arkivfoto). Tirsdag skal en byret i Oslo ... Read more »
Top List in the World