Strøm og tåregas kommer i brug mod demonstrerende unge i USA

strøm og tåregas kommer i brug mod demonstrerende unge i usa

Politiet i Atlanta bekræfter, at betjente blandt andet har brugt kemiske stoffer – uden at uddybe nærmere.

Torsdag udbrød der i USA nye sammenstød mellem politiet og universitetsstuderende, der demonstrerer mod Israels krig i Gaza.

Og efter der i sidste uge blev foretaget masseanholdelser af demonstranter på Columbia University, er der opstået debat om, hvorvidt politiet med rette kan tage mere voldsomme metoder i brug, når demonstrationerne skal lukkes ned.

I løbet af de seneste to dage skal politiet blandt andet have brugt strømpistoler og tåregas mod studerende, der demonstrerede på Emory University i Atlanta i delstaten Georgia.

Det oplyser lokalafdelingen af bevægelsen Jewish Voice for Peace.

Politiet i Atlanta bekræfter, at betjente blandt andet har brugt kemiske stoffer – uden at uddybe nærmere.

En video, der blev vist af det lokale medie Fox 5 Atlanta, viser, hvordan en fysisk kamp udbrød mellem betjente og demonstranter, og at betjente brugte det, der ligner strømpistoler.

– Vores primære mål i dag var at rydde en forstyrrende lejr og samtidig holde individer ansvarlige i henhold til loven, siger Cheryl Elliott, som er Emory Universitys vicepræsident for offentlig sikkerhed, i en udtalelse.

Borgerrettighedsorganisationen NAACP’s afdeling i Georgia stiller dog spørgsmålstegn ved det, som organisationen kalder “tilsyneladende overdreven magtanvendelse”.

– Anvendelse af magt bør alene betragtes som en absolut sidste udvej og skal være proportionel med truslen, lyder det.

Samtidig er demonstrationer på University of Texas, som ligger i byen Austin, blevet lukket ned af betjente på hesteryg og udstyret med skjold.

60 personer blev her varetægtsfængslet, men for 46 af dem blev anklagerne droppet grundet manglende beviser.

På Columbia University, som er blevet et slags epicentrum for amerikanske studerendes protestbevægelse mod krigen, er ledelsens dialog om en løsning med de studerende gået i stå.

Det drejer sig om en lejr med telte, som demonstranter sidste uge havde samlet sig i. Den blev ryddet af politiet, og mere end 100 mennesker blev anholdt.

Mens den fysiske undervisning her er blevet skiftet ud med onlineundervisning for at skabe ro, har ledelsen givet de demonstrerende studerende en deadline for, hvornår de skal være blevet enige om en aftale vedrørende området.

Den deadline er fredag amerikansk tid.

/ritzau/Reuters

News Related

OTHER NEWS

Rekordhøjt antal udenlandske indsatte er overført til deres hjemlande

Det er som udgangspunkt EU-regler, internationale konventioner og modtagerlandenes lovgivning, der har betydning for, om det er muligt at overføre domfældte i Danmark til afsoning i deres hjemland. (Arkivfoto). Rekordmange ... Read more »

NFL-træner får sparket efter skrækkelig sæsonstart

Carolina Panthers tabte søndag til Tennessee Titans efter at have ført med 10-1. Frank Reich er færdig som træner for NFL-klubben Caroline Panthers efter bare 11 kampe i spidsen for ... Read more »

Pyrus-stjerne melder ud: Det er slut

Foto: Robert Hendel/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix Den velkendte skuespiller Jan Linnebjerg, bedst kendt som den elskede nisse Pyrus, har taget turen til Imperial-biografen i København for at se den nye danske ... Read more »

Nottingham Forest undersøger nye påstande om homofobi

Brighton, der fik Lewis Dunk udvist, vandt opgøret mod Nottingham Forest med cifrene 3-2. Nottingham Forest bistår politiet i dets efterforskning af en række tilhængere, som menes at være kommet ... Read more »

Lind undskylder efter grim tackling på FCM-keeper

Alexander Lind ramte efter en halv times spil under superligaopgøret mellem Silkeborg og FCM Martin Fraisl i hovedet med sit knæ. – Undskyld. Sådan lyder det sent mandag på det ... Read more »

Google starter med at slette inaktive konti fredag

Google annoncerede i maj en oprydningsproces, der starter fredag. (Arkivfoto). Fredag begynder Google at rydde op i inaktive konti på tværs af sine platforme. Det skriver nyhedsbureauet AP. Google annoncerede ... Read more »

Ronaldo overbeviste dommer om at omstøde eget straffespark

I stedet for at gøre sig klar til at sparke straffespark, kom Cristiano Ronaldo hurtigt på benene igen og viste en løftet pegefinger til dommeren, kinesiske Ma Ning. Normalt er ... Read more »
Top List in the World