Stil din take away-sult med hjemmelavet fastfood

stil din take away-sult med hjemmelavet fastfood

En god dressing eller syltede rødløg kan få dine egne fastfoodkreationer til at minde om dem, du kan købe ude i byen. (Arkivfoto).

stil din take away-sult med hjemmelavet fastfood

Du kan sagtens købe færdige bunde eller færdiglavet dej, så det er hurtigt at smække din favorit fastfood sammen. (Arkivfoto).

stil din take away-sult med hjemmelavet fastfood

Et dødt blik ind i køleskabet kan hurtigt skabe lyst til at ringe efter en pizza. Men med få ingredienser på lager kan du nemt og hurtigt lave din egen. (Arkivfoto).

Trætte dage kalder på lette løsninger i køkkenet. Men i stedet for at falde for take away-fristelsen kan du kaste dig ud i at lave din egen fastfood.

Det gør Kristine Melgaard-Mani, som står bag den nye kogebog “Familieliv på budget”, der rummer gode fif til, hvordan især børnefamilien kan spare på madbudgettet.

– De gange, vi køber pizzaer for 250 kroner, sidder jeg altid tilbage med en ærgerlig følelse bagefter, fordi jeg tænker på, hvad vi kunne have brugt de 250 kroner på i stedet for, siger hun.

En af favoritterne hjemme hos Kristine Melgaard-Mani er kebabpizza. Den kan du lave hurtigt og nemt ved at bruge pizzabunde eller -dej, som kan købes færdige i supermarkedet.

Smør noget pizzasauce på bundene, og drys dem med revet mozzarella. Kom pizzaerne i en forvarmet ovn, og snit imens noget grønt. Det kan være icebergsalat eller spidskål samt agurk og tomat og løg. Herefter steger du kebabkød fra frost på panden.

Når pizzaerne er færdigbagte, hiver du dem ud af ovnen og topper med grønt, kebabkød og en dressing.

– En god dressing eller syltede rødløg kan gøre en stor forskel for de her retter. Det er sådan nogle små ting, der gør, at maden smager af langt mere, siger Kristine Melgaard-Mani og fortsætter:

– Vi har også udvidet vores krydderiskab. Før havde vi altid paprika, timian og oregano stående, hvor nu har vi flere forskellige smage, og det kan virkelig løfte retterne. Det samme kan som sagt syltede rødløg eller en god chiliolie.

En anden sikker vinder i Kristine Melgaard-Manis fastfoodkatalog er en kyllingeburger med salsa. Her bruger hun kyllingebøffer fra frost, som tilberedes efter anvisningen på pakken.

Bøfferne ryger ind i varmede burgerboller, der er smurt med mayonnaise og fyldt med et par salatblade, en skive cheddarost og et skvæt salsa.

– De her retter tager ikke længere tid for os at lave, end det ville tage at starte bilen og køre af sted for at hente maden et andet sted fra, siger Kristine Melgaard-Mani, der derfor altid har ingredienser på lager til en eller flere af de hurtige retter.

– Det er slet ikke hver uge, at vi spiser det, men det er fedt at have i skabet og fryseren, hvis det nu skulle blive aktuelt, siger hun.

Kogebogen “Familieliv på budget” udkommer 22. april på forlaget Grønningen 1.

/ritzau fokus/

News Related

OTHER NEWS

Rekordhøjt antal udenlandske indsatte er overført til deres hjemlande

Det er som udgangspunkt EU-regler, internationale konventioner og modtagerlandenes lovgivning, der har betydning for, om det er muligt at overføre domfældte i Danmark til afsoning i deres hjemland. (Arkivfoto). Rekordmange ... Read more »

NFL-træner får sparket efter skrækkelig sæsonstart

Carolina Panthers tabte søndag til Tennessee Titans efter at have ført med 10-1. Frank Reich er færdig som træner for NFL-klubben Caroline Panthers efter bare 11 kampe i spidsen for ... Read more »

Pyrus-stjerne melder ud: Det er slut

Foto: Robert Hendel/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix Den velkendte skuespiller Jan Linnebjerg, bedst kendt som den elskede nisse Pyrus, har taget turen til Imperial-biografen i København for at se den nye danske ... Read more »

Nottingham Forest undersøger nye påstande om homofobi

Brighton, der fik Lewis Dunk udvist, vandt opgøret mod Nottingham Forest med cifrene 3-2. Nottingham Forest bistår politiet i dets efterforskning af en række tilhængere, som menes at være kommet ... Read more »

Lind undskylder efter grim tackling på FCM-keeper

Alexander Lind ramte efter en halv times spil under superligaopgøret mellem Silkeborg og FCM Martin Fraisl i hovedet med sit knæ. – Undskyld. Sådan lyder det sent mandag på det ... Read more »

Google starter med at slette inaktive konti fredag

Google annoncerede i maj en oprydningsproces, der starter fredag. (Arkivfoto). Fredag begynder Google at rydde op i inaktive konti på tværs af sine platforme. Det skriver nyhedsbureauet AP. Google annoncerede ... Read more »

Ronaldo overbeviste dommer om at omstøde eget straffespark

I stedet for at gøre sig klar til at sparke straffespark, kom Cristiano Ronaldo hurtigt på benene igen og viste en løftet pegefinger til dommeren, kinesiske Ma Ning. Normalt er ... Read more »
Top List in the World