TV 2-vært: Der er en kamp om vores opmærksomhed

tv 2-vært: der er en kamp om vores opmærksomhed

– Jeg fik muligheden for at være sammen med nogle, der har raffineret en måde at være til stede på på en helt anden måde, uden støj, uden mobiltelefon eller noget i 12 dage, fortæller tv- og radiovært Adam Duvå Hall om tiden i templet i TV 2’s nye program “Shaolin”.

tv 2-vært: der er en kamp om vores opmærksomhed

I løbet af de 12 dage tester de to masters de medvirkende i seks forskellige kung-fu-test, der alle har rødder i Shaolin-traditionen. (PR-foto).

tv 2-vært: der er en kamp om vores opmærksomhed

Tv- og radiovært Adam Duvå Hall har taget dragten med hjem og er ikke helt afvisende over at tage den i brug på arbejdspladsen på TV 2. (PR-foto).

tv 2-vært: der er en kamp om vores opmærksomhed

De ni kendte danskere, der er med i TV 2’s nye program “Shaolin”, er Sarah Grünewald, Anne Sofie Espersen, Sharin Foo, Geeti Amiri, Sarah Bro, Esben Dalgaard, Adam Duvå Hall, Albert Harson og Rico Coker.

tv 2-vært: der er en kamp om vores opmærksomhed

De to Shaolin-masters, Shi Heng Yi og Shifu Yan Lei, er henholdsvis 35. og 34. generation Shaolin-masters. (PR-foto).

Hvis livet spiller dig nogle kort, hvor du får mulighed for at kaste dig derud, hvor det er svært at bunde – så skal du gribe den.

Sådan lyder filosofien hos tv- og radiovært Adam Duvå Hall, der er aktuel i det spritnye TV 2-program “Shaolin”, hvor han og otte andre danske kendisser bliver introduceret den ældgamle kinesiske livsfilosofi Shaolin.

– Det viser sig jo som regel, at det er en gave at møde nogle, der virkelig har dedikeret deres liv til noget, fortæller den 48-årige Go’ Morgen-vært.

– Og at de ovenikøbet står på skuldrene af en tusindår gammel tradition gjorde, at jeg havde en fornemmelse af, at de nok havde fundet ud af et eller andet, som man kunne lade sig inspirere af.

Over otte programmer og 12 dage skal de træne og leve som Shaolin-masters i et sydkoreansk tempel langt væk fra civilisationen.

Til at guide dem er to anerkendte Shaolin-masters, som løbende vil teste de medvirkende både fysisk og mentalt.

Kilden til personlig udvikling går gennem mindfulness, meditation og spiritualitet.

Foruden Adam Duvå Hall er tidligere Vild med dans-vært Sarah Grünewald, skuespiller og presserådgiver Anne Sofie Espersen, musiker Sharin Foo, debattør Geeti Amiri, tidligere svømmer Sarah Bro, skuespillerne Esben Dalgaard og Albert Harson og breakdancer Rico Coker.

For Adam Duvå Hall var det ikke et spørgsmål om, at han skulle lægge sit liv helt om, være frelst eller blive i Sydkorea og gå i kloster efter programmet.

– I virkeligheden var det et ønske om at se, om der findes nogle ting derude, som troværdigt kan inspirere, fortæller han.

– For jeg synes også, at vi lever i en verden, hvor vi ser meget stress. Og findes der nogle små teknikker til at zoome lidt ind er det værd at undersøge.

Ifølge Adam Duvå Hall lever han et meget normalt liv – kone, to børn, et rækkehus og en kat – med alle de goder og komplikationer, det nu måtte bringe med sig.

– Der er en kamp om vores opmærksomhed, og det tog kører virkelig stærkt, siger Adam Duvå Hall.

– Jeg kan se det på ungerne, hvor hurtigt de kan blive fanget af algoritmerne, og hvad det er, vi bruger vores tid på i de få timer, vi har sammen som familie.

– Så jeg synes, der er alt mulig grund til at interessere sig for, hvor man kan skabe huller, der giver mere ro og nærvær.

Om opskriften til den ro og nærvær var til at finde en snert af i Sydkorea, er svært at sige, synes han.

– Men der er øjeblikke, efter at vi er kommet hjem, hvor jeg genkalder stemningen i templet, eller noget, de her masters har sagt, som jeg så kan finde en ro i, siger Adam Duvå Hall.

– Ville de have rådet mig til at tage det med ro lige nu, eller skal jeg løbe tusind gange rundt om mig selv for at udføre noget i livet, som i virkeligheden ikke gavner den store mening?

Adam Duvå Hall startede sin karriere på satireprogrammer som “Monkey Business” på P3 og “Torsdag i 2’eren” og “Go’ røv og go’ weekend” på DR2.

Desuden har han været vært på “Jeopardy” og “Fristet” på TV3 og haft værtsrollen på det danske melodigrandprix tre gange i perioden 2006-2008.

Han har siden 2018 været vært på “Go’ Morgen Danmark” på TV 2.

“Shaolin” har premiere 22. januar på TV 2 og TV 2 Play.

/ritzau/

News Related

OTHER NEWS

Rekordhøjt antal udenlandske indsatte er overført til deres hjemlande

Det er som udgangspunkt EU-regler, internationale konventioner og modtagerlandenes lovgivning, der har betydning for, om det er muligt at overføre domfældte i Danmark til afsoning i deres hjemland. (Arkivfoto). Rekordmange ... Read more »

NFL-træner får sparket efter skrækkelig sæsonstart

Carolina Panthers tabte søndag til Tennessee Titans efter at have ført med 10-1. Frank Reich er færdig som træner for NFL-klubben Caroline Panthers efter bare 11 kampe i spidsen for ... Read more »

Pyrus-stjerne melder ud: Det er slut

Foto: Robert Hendel/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix Den velkendte skuespiller Jan Linnebjerg, bedst kendt som den elskede nisse Pyrus, har taget turen til Imperial-biografen i København for at se den nye danske ... Read more »

Nottingham Forest undersøger nye påstande om homofobi

Brighton, der fik Lewis Dunk udvist, vandt opgøret mod Nottingham Forest med cifrene 3-2. Nottingham Forest bistår politiet i dets efterforskning af en række tilhængere, som menes at være kommet ... Read more »

Lind undskylder efter grim tackling på FCM-keeper

Alexander Lind ramte efter en halv times spil under superligaopgøret mellem Silkeborg og FCM Martin Fraisl i hovedet med sit knæ. – Undskyld. Sådan lyder det sent mandag på det ... Read more »

Google starter med at slette inaktive konti fredag

Google annoncerede i maj en oprydningsproces, der starter fredag. (Arkivfoto). Fredag begynder Google at rydde op i inaktive konti på tværs af sine platforme. Det skriver nyhedsbureauet AP. Google annoncerede ... Read more »

Ronaldo overbeviste dommer om at omstøde eget straffespark

I stedet for at gøre sig klar til at sparke straffespark, kom Cristiano Ronaldo hurtigt på benene igen og viste en løftet pegefinger til dommeren, kinesiske Ma Ning. Normalt er ... Read more »
Top List in the World