Slut med at slukke vindmøller i blæsevejr

Hvis en vindmølle står stille i blæsevejr, vil de fleste nok opleve en grundlæggende irritation. »Hvorfor nu det, skal den ikke producere el, nu hvor vinden blæser?«

Det kan jo være, fordi den trænger til service eller det simpelthen blæser for meget.

Men der har i de senere år også været en anden grund, og det skyldes flaskehalse i elnettet og uhensigtsmæssige regler for elhandel.

Nye markedsregler, der blev indfaset fra maj til juli 2023, har nu sat en stopper for problemet. Det forklarer Johannes Bruun, der er afdelingsleder for Elmarked hos Energinet.

»For at stoppe omfanget af vindmГёller, som blev stoppet, Гёnskede vi at indfГёre en ny metode for handel, hvor alle, ikke bare vindmГёlleejerne, kunne deltage. Men da reglerne pГҐ elmarkedet er temmelig komplicerede at Г¦ndre pГҐ, tog det tre ГҐr fra vi gik i gang,В« forklarer han.

Problem i flere år

På grund af flaskehalse i det tyske elnet og tyske regler for modkøb, har det ikke været muligt for Energinets tyske søsterselskab TenneT at nedregulere tyske vindmøller, når det tyske elnet ikke kan håndtere energien.

I stedet har TenneT betalt danske vindmølleejere for at stoppe deres vindmøller, så de ikke længere eksporterede til Tyskland. Det blev kaldt for modhandel.

På den danske side har der været regler som gjorde, at det kun var ejere af fysiske forbrugsanlæg og elproduktionsanlæg, som tyskerne kunne købe modydelsen af. Det kunne både dreje sig om kraftværker, som stoppede, eller elkedler, som blev tændt.

Men en stor del af nedreguleringen skete altså ved at stoppe vindmøller.

Tilsammen har det ført til tab af meget store mængder grøn elproduktion fra vindmøller.

Alt det skrev vi om på ing.dk tilbage i 2019.

Energinet har nu opgjort tallene for årene 2020-2022 til et samlet “tab” på 8.637 GWh. Heraf stod vindmøller for 3.573 GWh, eller hvad der svarer til forbruget for lidt over 700.000 danske boliger.

Gennemsnitsprisen, som tyskerne har betalt til danske elproducenter, har over de tre år været hhv. 28, 90 og 174 kr/MWh.

Men hvis der ses specifikt på vindmølleejerne, så har de ifølge Energinet fået cirka 200 kr/MWh for den energi, møller ikke har leveret, fordi de blev stoppet.

Ny regler for handel

Det har dog ikke været let at komme problemet til livs. Det har blandt andet taget tid at udvikle en ny metode for handel, høring af markedsaktører, metodegodkendelse og udvikling af IT-systemer.

De nye regler betyder nu, at de tyske udfordringer med for meget el i nettet, nu kan udlignes ved at handle på det elmarked, som kaldes for “intraday”, hvor der kan handles i det igangværende døgn.

Tidshorisonten er altså længere end specialregulering, hvor der handles systemydelser, men kortere end dag-til-dag-markedet, hvor der handles energi for den følgende dag (day-ahead-markedet).

Energinet har nu samlet tal for første halvår 2023 og kan konstatere, at selvom de nye regler først blev sat i værk i maj – og altså kun nåede at virke i to måneder – har de allerede haft en effekt.

Øverste linje i skemaet viser, hvor mange GWh, som den tyske systemansvarlige TenneT har sendt til Danmark (DK1) på grund af tyske regler og flaskehalse. Den oplyste pris for nedregulering gælder alle former for produktionesanlæg. For vindmøller har prisen typisk ligget på 200 kr/MWh. Illustration: Energinet.

Der findes også tal for andet halvår 2023, men tallene er endnu ikke udregnet helt præcist. Til Ingeniøren oplyses Energinet dog, at modkøb for vindmøller i andet halvår lå på under 10 GWh.

Som nævnt ovenfor, så skyldes problemerne rent fysiske flaskehalse i det tyske elnet. I de kommende år vil de tyske systemansvarlige idriftsætte en række højspændingskabler som skal transportere el fra Nordtyskland til de store forbrugscentre i syd.

Det er dog ikke umiddelbart noget, som vil afhjælpe flaskehalsene, siger Johannes Bruun.

»Vi kan jo se, at der bliver stillet masser af vindmГёller op i Nordtyskland, sГҐ pГҐ trods af flere nye kabler, tror jeg ikke, at flaskehalsproblemet bliver lГёst lige umiddelbart,В« siger han.