Mette F. vil have reformer i EU: Europa skal være stærkere

mette f. vil have reformer i eu: europa skal være stærkere

Statsminister Mette Frederiksen ønsker reformer af det indre marked, siger hun før EU-topmøde. Inden topmødet onsdag aften mødtes hun med flere lande og Natos generalsekretær i Natos hovedkvarter i Bruxelles.

EU’s stats og regeringschefer samles onsdag og torsdag for at drøfte, hvordan Europa kan forblive en stor spiller på det globale marked.

I en tid, hvor Kinas økonomi har vokseværk, og USA sender kolossale summer af statsstøtte til landets virksomheder, er der brug for at se på, hvad Europa skal gøre for at følge med.

Statsminister Mette Frederiksen (S) er ikke i tvivl om, at der er behov for reformer.

– Verden forandrer sig med meget, meget stor hast. Europa skal være stærkere. Vi skal være større – derfor udvidelse. Vi skal være stærkere. Det gælder først og fremmest sikkerhedspolitisk, men også økonomisk. Det er i det lys, man skal se reformer både af det indre marked og konkurrenceevnen, siger hun før topmødet i Bruxelles.

Torsdag vil den tidligere italienske premierminister Enrico Letta præsentere en rapport for stats- og regeringscheferne.

Den konkluderer, at hvis ikke EU gennemfører en omfattende reform af det indre marked, så risikerer Europa at tabe konkurrencen med USA og Kina.

Der er tiltagende bekymring i EU for, at de 27 medlemslande samlet set er ved at falde alvorligt bagud i den globale konkurrence.

Der skal derfor ske reformer er reglerne i det indre marked.

Letta foreslår i rapporten, at statsstøttereglerne ændres, så EU-landene i højere grad indbetaler til en fælles støttekasse. Det ventes at møde modstand fra nogle EU-lande.

Formålet er at modvirke, at “rige” EU-lande skævvrider det indre marked ved at give egne virksomheder mere statsstøtte.

Uden at forholde sig til Letta-rapportens indhold siger statsministeren, at det er nødvendigt med reformer, så Europas konkurrenceevne i verden øges.

– Jeg synes, man bliver nødt til at gå til alle diskussioner med et åbent sind, og set med europæiske briller må det afgørende være, at Europa kan konkurrere i den verden, der er i morgen, mere end at vi skal være optaget af, hvad vi syntes om statsstøtte, måske for et år siden, siger Frederiksen.

Hun mener, at man i Europa “spænder ben” for sig selv.

– Fordi vi regulerer så hårdt, som vi gør, og tingene tager så lang tid. Det kan vi jo ændre på, hvis der er den nødvendige politiske vilje. Det er i hvert fald den tilgang, vi har fra dansk side, siger Mette Frederiksen.

Et andet forlag i Lettas rapport omhandler de nuværende fire friheder i det indre marked – den fri bevægelighed for personer, varer, tjenesteydelser og kapital.

Disse bør ifølge Letta suppleres med en femte: Deling af viden og forskning blandt EU-landene.

/ritzau/

News Related

OTHER NEWS

Rekordhøjt antal udenlandske indsatte er overført til deres hjemlande

Det er som udgangspunkt EU-regler, internationale konventioner og modtagerlandenes lovgivning, der har betydning for, om det er muligt at overføre domfældte i Danmark til afsoning i deres hjemland. (Arkivfoto). Rekordmange ... Read more »

NFL-træner får sparket efter skrækkelig sæsonstart

Carolina Panthers tabte søndag til Tennessee Titans efter at have ført med 10-1. Frank Reich er færdig som træner for NFL-klubben Caroline Panthers efter bare 11 kampe i spidsen for ... Read more »

Pyrus-stjerne melder ud: Det er slut

Foto: Robert Hendel/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix Den velkendte skuespiller Jan Linnebjerg, bedst kendt som den elskede nisse Pyrus, har taget turen til Imperial-biografen i København for at se den nye danske ... Read more »

Nottingham Forest undersøger nye påstande om homofobi

Brighton, der fik Lewis Dunk udvist, vandt opgøret mod Nottingham Forest med cifrene 3-2. Nottingham Forest bistår politiet i dets efterforskning af en række tilhængere, som menes at være kommet ... Read more »

Lind undskylder efter grim tackling på FCM-keeper

Alexander Lind ramte efter en halv times spil under superligaopgøret mellem Silkeborg og FCM Martin Fraisl i hovedet med sit knæ. – Undskyld. Sådan lyder det sent mandag på det ... Read more »

Google starter med at slette inaktive konti fredag

Google annoncerede i maj en oprydningsproces, der starter fredag. (Arkivfoto). Fredag begynder Google at rydde op i inaktive konti på tværs af sine platforme. Det skriver nyhedsbureauet AP. Google annoncerede ... Read more »

Ronaldo overbeviste dommer om at omstøde eget straffespark

I stedet for at gøre sig klar til at sparke straffespark, kom Cristiano Ronaldo hurtigt på benene igen og viste en løftet pegefinger til dommeren, kinesiske Ma Ning. Normalt er ... Read more »
Top List in the World