Esbjerg vil forsøge at skøjte udenom udvisninger i guldjagten

esbjerg vil forsøge at skøjte udenom udvisninger i guldjagten

Jason Jaspers mener, at hans spillere bruger lige lovlig lang tid i straffeboksen. (Arkivfoto).

Esbjerg Energy er tvunget til sejr, når klubben tirsdag møder Sønderjyske i den sjette kamp om DM-guldet, og især én ting til skal de vestjyske ishockeyspillere have fokus på.

I de første fem kampe har Esbjerg nemlig fået næsten dobbelt så mange udvisninger som Sønderjyske, som måske derfor fører 3-2 i kampe før skæbnedysten tirsdag.

Udvisningerne og det deraf følgende undertal skaber unødvendigt energiforbrug, og det er der fokus på i den vestjyske lejr.

– Det bliver stadigt vigtigere ikke at give dommerne muligheden for at idømme os udvisninger, siger træner Jason Jaspers ifølge klubbens hjemmeside.

– Vi har brugt mange kræfter gennem kvart- og semifinaleserierne, og vi står nu over for kamp nummer 20 uden mange pauser. Derfor skal vi bruge kræfterne rigtigt og træffe de gode valg. Det kan næppe være en hemmelighed, at mange har brugt en del energi, siger han.

Esbjerg har i løbet af finaleserien fået 32 udvisninger, mens Sønderjyske er sluppet med 18.

Efter søndagens kamp, hvor Esbjerg sikrede sig minimum en kamp mere i jagten på DM-guld, grinede Esbjerg-keeper Mathias Seldrup en smule af statistikken.

– Vi tager måske lidt for mange udvisninger, men det har vi vel gjort hele sæsonen. Det er ikke noget, sagde han.

Esbjerg har i tirsdagens opgør fordel af hjemmebane, og det bliver vigtigt, mener træneren.

– Publikum fungerer som en syvende mand på isen og bidrager til at lægge pres på omgivelserne. Og jeg forventer, at der igen er mange folk i hallen. Der bør være en fordel, som vi skal formå at udnytte, siger Jason Jaspers.

Finaledysten bliver skudt i gang klokken 19.30 tirsdag aften.

/ritzau/

News Related

OTHER NEWS

Rekordhøjt antal udenlandske indsatte er overført til deres hjemlande

Det er som udgangspunkt EU-regler, internationale konventioner og modtagerlandenes lovgivning, der har betydning for, om det er muligt at overføre domfældte i Danmark til afsoning i deres hjemland. (Arkivfoto). Rekordmange ... Read more »

NFL-træner får sparket efter skrækkelig sæsonstart

Carolina Panthers tabte søndag til Tennessee Titans efter at have ført med 10-1. Frank Reich er færdig som træner for NFL-klubben Caroline Panthers efter bare 11 kampe i spidsen for ... Read more »

Pyrus-stjerne melder ud: Det er slut

Foto: Robert Hendel/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix Den velkendte skuespiller Jan Linnebjerg, bedst kendt som den elskede nisse Pyrus, har taget turen til Imperial-biografen i København for at se den nye danske ... Read more »

Nottingham Forest undersøger nye påstande om homofobi

Brighton, der fik Lewis Dunk udvist, vandt opgøret mod Nottingham Forest med cifrene 3-2. Nottingham Forest bistår politiet i dets efterforskning af en række tilhængere, som menes at være kommet ... Read more »

Lind undskylder efter grim tackling på FCM-keeper

Alexander Lind ramte efter en halv times spil under superligaopgøret mellem Silkeborg og FCM Martin Fraisl i hovedet med sit knæ. – Undskyld. Sådan lyder det sent mandag på det ... Read more »

Google starter med at slette inaktive konti fredag

Google annoncerede i maj en oprydningsproces, der starter fredag. (Arkivfoto). Fredag begynder Google at rydde op i inaktive konti på tværs af sine platforme. Det skriver nyhedsbureauet AP. Google annoncerede ... Read more »

Ronaldo overbeviste dommer om at omstøde eget straffespark

I stedet for at gøre sig klar til at sparke straffespark, kom Cristiano Ronaldo hurtigt på benene igen og viste en løftet pegefinger til dommeren, kinesiske Ma Ning. Normalt er ... Read more »
Top List in the World