Regioner erkender mangel på dokumentation af kræftventetider

Danske Regioner er uenige i, at Rigsrevisionens tal kan bruges til at udtale kritik af kræftventetider, siger formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner, Karin Friis Bach. (Arkivfoto).

Kræftpatienters ventetid har ikke været monitoreret godt nok, men man kan ikke bruge Rigsrevisionens tal til at vurdere, hvor mange kræftpatienter der har oplevet en overskridelse af den maksimale ventetid.

Det siger Karin Friis Bach, der er formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner.

– Rigsrevisionen kritiserer os for, at vi ikke har været gode nok til at at dokumentere kræftventetiderne. Dermed ved hverken vi eller Rigsrevisionen jo faktisk, hvor mange gange patientrettighederne ikke er overholdt.

– Det har ikke været dokumenteret godt nok, siger hun.

Rigsrevisionen har mandag rettet “skarp kritik” af landets fem regioner og Indenrigs- og Sundhedsministeriet for overskridelse af patientrettighederne i behandling for kræft.

Statsrevisorerne kan udtale kritik på fem niveauer. En skarp kritik er den næstmest alvorlige.

Rigsrevisionens rapport viser, at i cirka 6500 kræftforløb fra juli 2019 til juni 2023 er den maksimale ventetid for behandling overskredet uden en gyldig årsag. Rapporten er baseret på en stikprøve med 380 patienter.

– Her går Rigsrevisionen jo ud fra, at alle de gange, hvor der ikke har været nogen dokumentation i journalerne, har patienten ikke har fået tilbudt et alternativt behandlingstilbud inden for de 14 dage. Og det er ikke vores indtryk, siger hun.

I stedet er det blot ikke blevet dokumenteret, hvorfor behandlingen er blevet udskudt. Blandt andet dokumentationskravet har Sundhedsstyrelsen og regionerne haft forskellige opfattelser af.

Og det burde der have været styr på, siger Karin Friis Bach.

– Sådan er det nogle gange, at man tror, at man gør det rigtige. Vi har haft de bedste intentioner om at gøre det rigtige, men det har været misforstået, siger hun.

Også i 2018 udtrykte Rigsrevisionen kritik af kræftpatienters ventetider. Men det vil ikke gentage sig, vurderer Karin Friis Bach.

– Nej, det regner jeg helt bestemt ikke med. Vi har jo faktisk allerede rettet op nu og gjort det, som der er enighed om med Sundhedsstyrelsen, siger hun.

Behandling af en kræftpatient skal ske, senest 14 dage efter at patienten har givet samtykke.

Siden årsskiftet har regionerne monitoreret kræftpatienters ventetid, uanset om de 14 dage er blevet overskredet eller ej.

/ritzau/