Rasmus Jarlov vender tilbage til Folketinget på mandag

rasmus jarlov vender tilbage til folketinget på mandag

Rasmus Jarlov vender tilbage til alle sine ordførerskaber. Det oplyser De Konservative over for B.T. (Arkivfoto).

Folketingsmedlem Rasmus Jarlov (K) vender tilbage til Folketinget på mandag.

Det blev oplyst under fredagens møde i Folketingssalen, skriver B.T. og Altinget.

Jarlov har været sygemeldt siden 9. januar. Han har ikke oplyst, hvad han fejler.

I første omgang lød det, at sygemeldingen ville vare en måneds tid.

20. februar oplyste De Konservatives gruppeformand, Mona Juul (K), som blev partileder i marts efter Søren Pape Poulsens død, at Jarlovs sygemelding var blevet forlænget med yderligere otte uger.

– Jeg ved, at det går fremad. Men Rasmus har valgt ikke at sige, hvad han er sygemeldt for, og det respekterer jeg selvfølgelig, lød det fra Juul.

Jarlovs tilbagevenden betyder, at stedfortræder Tina Cartey Hansens tid i Folketinget ophører.

Merete Scheelsbeck (K) var Jarlovs oprindelige suppleant, men valgte ikke at fortsætte, efter at hans sygemelding blev forlænget.

Over for B.T. oplyser De Konservative, at Jarlov vender tilbage til alle sine ordførerskaber, som tæller forsvar, finans, skat og rigsfællesskabet.

Jarlov har en fortid som erhvervsminister og har siddet i Folketinget siden 2015.

Fra 2010 til 2011 sad han i Folketinget som suppleant for Connie Hedegaard.

I februar blev Jarlov udnævnt som næstgruppeformand for De Konservative. Han overtog posten fra Juul, der blev valgt som gruppeformand, efter at Mai Mercado (K) besluttede at trække sig.

Mens Jarlov har været sygemeldt, har han været aktiv på sociale medier – eksempelvis på X.

Det har skabt forundring hos folketingspolitikere fra andre partier.

Juul har forsvaret Jarlov ved at udtale, at han ikke gør noget, som han ikke må.

– Der er overhovedet ikke nævnt noget omkring sociale medier i de politikker, vi har i Folketinget for sygemeldinger.

– Så kan man godt have en mening om det ene og andet, men hvis man ønsker at åbne den debat i Folketinget, må man gøre det internt. Jeg synes, det er meget uklædeligt at starte sådan en debat i pressen med en kollega, der er sygemeldt, lød det fra Juul i februar.

/ritzau/

News Related

OTHER NEWS

Rekordhøjt antal udenlandske indsatte er overført til deres hjemlande

Det er som udgangspunkt EU-regler, internationale konventioner og modtagerlandenes lovgivning, der har betydning for, om det er muligt at overføre domfældte i Danmark til afsoning i deres hjemland. (Arkivfoto). Rekordmange ... Read more »

NFL-træner får sparket efter skrækkelig sæsonstart

Carolina Panthers tabte søndag til Tennessee Titans efter at have ført med 10-1. Frank Reich er færdig som træner for NFL-klubben Caroline Panthers efter bare 11 kampe i spidsen for ... Read more »

Pyrus-stjerne melder ud: Det er slut

Foto: Robert Hendel/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix Den velkendte skuespiller Jan Linnebjerg, bedst kendt som den elskede nisse Pyrus, har taget turen til Imperial-biografen i København for at se den nye danske ... Read more »

Nottingham Forest undersøger nye påstande om homofobi

Brighton, der fik Lewis Dunk udvist, vandt opgøret mod Nottingham Forest med cifrene 3-2. Nottingham Forest bistår politiet i dets efterforskning af en række tilhængere, som menes at være kommet ... Read more »

Lind undskylder efter grim tackling på FCM-keeper

Alexander Lind ramte efter en halv times spil under superligaopgøret mellem Silkeborg og FCM Martin Fraisl i hovedet med sit knæ. – Undskyld. Sådan lyder det sent mandag på det ... Read more »

Google starter med at slette inaktive konti fredag

Google annoncerede i maj en oprydningsproces, der starter fredag. (Arkivfoto). Fredag begynder Google at rydde op i inaktive konti på tværs af sine platforme. Det skriver nyhedsbureauet AP. Google annoncerede ... Read more »

Ronaldo overbeviste dommer om at omstøde eget straffespark

I stedet for at gøre sig klar til at sparke straffespark, kom Cristiano Ronaldo hurtigt på benene igen og viste en løftet pegefinger til dommeren, kinesiske Ma Ning. Normalt er ... Read more »
Top List in the World