Kort sæson skudt i gang: Få noget smukt ud af denne grimme fisk

kort sæson skudt i gang: få noget smukt ud af denne grimme fisk

Havkatten (til venstre) kan se en smule farlig ud. (Arkivfoto).

kort sæson skudt i gang: få noget smukt ud af denne grimme fisk

Spørg din lokale fiskehandler efter frisk fisk i sæson eller om tips til tilberedningen af fisken. (Arkivfoto).

Havkatten er måske ikke alt for pæn at kigge på, men det skal slet ikke afholde dig fra at servere den for dine gæster.

Du skal dog være hurtig. Fisken er nemlig i sæson nu, hvor du kan få den til en god pris.

Det siger Jens Peter Moestrup Hansen, der er kok og fiskehandler hos fiskebutikken Hav i Torvehallerne i København.

– Maj er den måned, hvor havkatten er bedst, tykkest, og hvor der bliver fanget flest i de danske farvande, siger han og peger på, at du kan finde fisken hos de fleste fiskehandlere i april, maj og juni.

– Det er en meget smagfuld fisk for pengene. I sæsonen er den på niveau med torsk og kulmule rent prismæssigt.

Ifølge Christian Junker Agesen, der er fiskehandler hos Havnens Fiskehus i Aarhus, er havkatten en fisk, som endnu ikke er blevet mainstream.

– Den er fed at sætte på middagsbordet, fordi den har noget andet end de gængse fisk. Den har en slags skaldyrssødme, som smager rigtig dejligt, siger han.

Hos Havnens Fiskehus sælger de mange havkatte, når de er i sæson, og knap så mange uden for sæsonen.

– Her midt på foråret kommer de væltende og er i en rigtig flot kvalitet og ligger til en fornuftig pris. Ellers er det faktisk en relativt dyr fisk normalt, siger Christian Junker Agesen.

Ifølge fiskehandler og kok Jens Peter Moestrup Hansen er havkatten god til smagfulde grøntsager som artiskokker, asparges og peberfrugter.

Hvis du steger havkattefilet på en pande, anbefaler Jens Peter Moestrup Hansen, at du vender den i mel og steger den i noget smør. Server eventuelt med asparges, ærter og brunet smør.

– Brug grønne asparges. Du kan også bruge de hvide, men det fede ved havkatten er, at den kan tage mere smag – og de grønne asparges er mere bitre, siger kokken.

Er du mere til tilberedning i en ovn, skal du ifølge kokken tænde den på 120 grader og give fisken mellem 20-25 minutter afhængig af tykkelsen.

– Jeg er stor fan af romescosauce til kraftig fisk, hvor der er noget tryk på smagen. Server med små fine stegte spidskål. Det er en super lækker hverdagsret, siger han.

Du kan også prøve at smide havkatten på grillen, råder fiskehandler Christian Junker Agesen.

– Havkatten kan godt tåle nogle grader, og den falder ikke så let fra hinanden på grillen, som et stykke kuller. Den kan du nærmest kun vende én gang, før den falder fra hinanden, siger han.

Som en anden mulighed anbefaler Christian Junker Agesen, at du prøver havkattekæbe.

– Det er lidt sværere at sælge til folk, synes jeg, men det smager superdejligt, siger han og fortsætter:

– Havkattekæben kan du i og for sig bruge til det samme, som kæben på en havtaske. Der er noget fasthed i kødet, som har en anderledes struktur end så meget andet fiskekød.

/ritzau fokus/

News Related

OTHER NEWS

Rekordhøjt antal udenlandske indsatte er overført til deres hjemlande

Det er som udgangspunkt EU-regler, internationale konventioner og modtagerlandenes lovgivning, der har betydning for, om det er muligt at overføre domfældte i Danmark til afsoning i deres hjemland. (Arkivfoto). Rekordmange ... Read more »

NFL-træner får sparket efter skrækkelig sæsonstart

Carolina Panthers tabte søndag til Tennessee Titans efter at have ført med 10-1. Frank Reich er færdig som træner for NFL-klubben Caroline Panthers efter bare 11 kampe i spidsen for ... Read more »

Pyrus-stjerne melder ud: Det er slut

Foto: Robert Hendel/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix Den velkendte skuespiller Jan Linnebjerg, bedst kendt som den elskede nisse Pyrus, har taget turen til Imperial-biografen i København for at se den nye danske ... Read more »

Nottingham Forest undersøger nye påstande om homofobi

Brighton, der fik Lewis Dunk udvist, vandt opgøret mod Nottingham Forest med cifrene 3-2. Nottingham Forest bistår politiet i dets efterforskning af en række tilhængere, som menes at være kommet ... Read more »

Lind undskylder efter grim tackling på FCM-keeper

Alexander Lind ramte efter en halv times spil under superligaopgøret mellem Silkeborg og FCM Martin Fraisl i hovedet med sit knæ. – Undskyld. Sådan lyder det sent mandag på det ... Read more »

Google starter med at slette inaktive konti fredag

Google annoncerede i maj en oprydningsproces, der starter fredag. (Arkivfoto). Fredag begynder Google at rydde op i inaktive konti på tværs af sine platforme. Det skriver nyhedsbureauet AP. Google annoncerede ... Read more »

Ronaldo overbeviste dommer om at omstøde eget straffespark

I stedet for at gøre sig klar til at sparke straffespark, kom Cristiano Ronaldo hurtigt på benene igen og viste en løftet pegefinger til dommeren, kinesiske Ma Ning. Normalt er ... Read more »
Top List in the World