Novo Nordisk Fonden poster penge i AI-supercomputer på dansk grund

Novo Nordisk Fonden poster penge i AI-supercomputer på dansk grund

Mens AI fylder stadig mere i den offentlige debat, og den kunstige intelligens bliver nævnt som en mulig løsning på alt fra klimaforandringer til udfordringer i ældreplejen, stempler Novo Nordisk Fonden nu for alvor ind i dagsordenen.

For Danmarks største fond har lagt penge på bordet til etablering af en AI-optimeret supercomputer fra Nvidia på dansk jord. Novo får selskab af den danske stat, som igennem Eksport- og Investeringsfonden (EIFO) også lægger kapital i projektet. Samtidig etablerer fondene også et nyt AI Innovationscenter.

Mens Mads Krogsgaard Thomsen, adm. direktør for Novo Nordisk Fonden, lægger vægt på, at AI giver mulighed for at sætte hastigheden op indenfor  afgørende discipliner som life science- og klimaforskning, lyder det fra erhvervsminister Morten Bødskov (S), at ekstra AI-regnekraft vil styrke Danmarks konkurrencemæssige position på den globale scene. Særligt i forhold til den nuværende geopolitiske situation.

»Opdagelsen af nye lægemidler, diagnosticering og behandling af sygdomme sÃ¥vel som komplicerede life science-udfordringer er eksempler pÃ¥ omrÃ¥der, hvor ekstrem AI-regnekraft kan gøre positiv transformation muligt i vores samfund. Samarbejdet med Nvidia og et nationalt AI Innovationscenter kan give Danmarks forskere og innovatører muligheden for det næste skridt,« siger Mads Krogsgaard Thomsen i en pressemeddelelse.

I alt kommer projektet til at koste omkring 700 mio. kr., hvoraf langt størstedelen kommer fra Novo Nordisk Fonden. EIFO kommer til at sidde på en ejerandel på 15 pct. af det center, som skal varetage driften af supercomputeren.

Med livrem og seler

Novo Nordisk Fonden og EIFO oplyser, at man har rådført sig med relevante kommercielle og akademiske aktører undervejs i planlægningsfasen, herunder de danske universiteter. Og på universiteterne er der da også klar begejstring at spore.

For selvom de danske universiteter har adgang til supercomputerkapacitet, dels nationalt og især gennem den europæiske supercomputer i Finland, Lumi, er der et voksende behov for regnekraft, fortæller Brian Vinter, der er prodekan for fakultet for de tekniske videnskaber på Aarhus Universitet.

»Danske forskere er generelt ret gode til at bruge Lumi-computeren, men der kan stadig være nogle bekymringer i forhold til GDPR og kommercielle data. Formelt set kan det fint køre deroppe, men der kan være lokal modstand om at lade data forlade Danmark, og det kan være en legitim bekymring, men for nogle er det et spørgsmÃ¥l om at gÃ¥ med livrem og seler. Derfor er det positivt med et dansk anlæg,« siger han.

Af samme årsag vil et dansk AI-supercomputeranlæg blive ved med at være relevant, også selvom man fra nylig fra EU’s side har udvidet mandatet til det fælleseuropæiske supercomputer-initiativ EuroHPC til også at inkludere at bygge AI-optimerede supercomputere med et massivt indhold af GPU-chips.

Det fortæller Claudio Pica, professor ved fakultetet for matematik og computer sciences på SDU, hvor han også står i spidsen for det nationale supercomputer-center. Han har været konsulent for Novo Nordisk Fonden under udviklingsprocessen, og kommer fortsat til at arbejde med fonden om etableringen og ibrugtagningen af den nye supercomputer.

Han henviser til, at for eksempel udviklingen af en dansk sprogmodel vil være begrænset på grund af bekymring om overførsel af data til udlandet, og det samme gælder sundhedsdata. Helt restriktivt bliver det med projekter, der involverer genomiske data, som ikke må forlade dansk jord, fortæller han.

“Der sker virkelig stor acceleration inden for AI lige for øjeblikket, og jeg vil sige, at udfordringerne med adgang til GPU-kapacitet i Danmark er vokset meget inden for måske de sidste to års tid. Og jo længere du venter, desto værre vil det blive, så jeg tror, det er det rigtige tidspunkt, at dette iniativ bliver lanceret,” siger Claudio Pica.

Klar konkurrencefordel

Inden for forskningsverden på AI-området har adgangen til regnekraft også udviklet sig til at være et vigtigt parameter for tiltrækningen af talent.

»NÃ¥r vi rekrutterer udenlandske forskere til stillinger pÃ¥ omrÃ¥det, er hvor meget adgang de har til regnekraft noget af det, de spørger ind til. Og det er især de forskere, som arbejder med de grundlæggende AI-modeller, hvor det er relevant. Dem, som udvikler de nye AI-metoder.«

Altså med andre ord ikke de forskere, som kigger på, hvilke samfundsproblemer, man skal løse med AI, om det så måtte være diagnostik eller vandmodeller, men dem, der udvikler den grundlæggende teknologi for, hvordan de data skal behandles.

Et lignende billede tegner Claudio Pica for rekrutteringen i hans fakultet på SDU.

»Min afdeling har fokuseret meget pÃ¥ at hyre folk inden for data science og AI pÃ¥ det seneste og vi har mistet flere kandidater pÃ¥ grund af begrænsningerne for GPU-kapacitet. Og vi har fÃ¥et anmodninger fra forskere, hvor vi simpelthen ikke er i stand til at tildele den nødvendige kapacitet,« siger han og tilføjer:

»Nogle af dem kan gÃ¥ til Lumi, men andre har ikke andet valgt end at gÃ¥ til de kommercielle udbydere.«

Den næste generation af forskere

Supercomputeren er en såkaldt Nvdia GDX Superpod, som er udviklet til at håndtere AI-behov, og består af 191 inviduelle GDX H100 systemer. Den vil blive etableret i tæt samarbejde med Nvidia. Det betyder også, at danske forskere vil få mulighed for at modtage træning og rådgivning fra Nvidias eksperter på feltet.

I udvalgte nøgleprojekter er det ligeledes planen, at forskere i Danmark vil få mulighed for at udvikle AI-løsninger sammen med Nvidias folk, herunder inden for proteindesign, fremme af den grønne omstilling og kvanteteknologi.

For Brian Vinter er netop opkvalificering og bedre træning af danske forskere noget af det, han er mest spændt på. Særligt for den nye generation, som er på vej op igennem systemet.

»Som det er i dag fÃ¥r vores studerende ikke adgang til rigtig seriøs regnekraft, men med mere kapacitet fÃ¥r vi sandsynligvis ogsÃ¥ bedre mulighed for at træne dem og lave flere hjemmegroede eksperter. For én ting er, at forstÃ¥ matematikken, noget andet er at udvikle en intuition for, hvad der virker pÃ¥ hardware-siden,« siger han og tilføjer:

»Forskningen bliver betalt af én kasse midler og de studerende af en anden kasse, og hvis der er underskud i regnekraften, stiger prisen ogsÃ¥, og sÃ¥ bliver det sværere at understøtte de studerendes brug.«

Både kommercielt og akademisk

I opdraget fra Novo Nordisk Fonden er det oplyst, at centeret og supercomputeren skal varetage både akademisk forskning og kommerciel udvikling af AI.

Det står dog endnu ikke klart, hvilke forretningsmodeller, som kommer til at styre adgangen til supercomputeren – de er stadig i gang med at blive udviklet, lyder det i det udsendte pressemateriale.

»Vi synes det er en rigtig god ide med bÃ¥de akademisk og kommerciel anvendelse. Her pÃ¥ Aarhus Universitet vil jo gerne have vores viden ud, og hvis vi har en studerende, som bliver hyret ind i en virksomhed og har mulighed for at køre det kommercielle arbejde pÃ¥ samme infrastruktur, som de gjorde i deres akademiske arbejde, bliver den overgang markant lettere,« siger Brian Vinter fra Aarhus Universitet.

Claudio Pica fra SDU tøver en smule med at konkludere, at den nye supercomputer vil komme til at løse alle problemer med GPU-kapacitet i Danmark, men det kommer i hvert fald til at adressere de fleste.

»NÃ¥r det kommer til GPU kapacitet vil det helt klart løse mange af problemerne, bÃ¥de akademisk og kommercielt over tid. Der vil selvfølgelig altid være nogle meget store forskningsprojekter, som vil have brug for alt den regnekraft, som du har, men det er mÃ¥ske heller ikke den primære anvendelsestanke for denne supercomputer,« siger han.

Supercomputeren, der får navnet Gefion, bliver leveret senere i 2024, og efter planen vil man sætte gang i de første pilotprojekter med udstyret inden udgangen af året. Al omsætning, som centeret generer, vil blive kanaliseret tilbage til initiativet Danish Centre for AI Innovation.