Nabolande melder om affyring af missiler fra Nordkorea

nabolande melder om affyring af missiler fra nordkorea

Billedet her er offentliggjort af det statslige koreanske nyhedsbureau KCNA og viser affyringen af et ballistisk missil i begyndelsen af april. (Arkivfoto).

Nordkorea har mandag affyret flere ballistiske missiler fra landets østkyst.

Det oplyser militæret i nabolandet Sydkorea.

Sydkoreas militær vurderer, at der er tale om flere kortrækkende missiler, som blev affyret fra en lokation tæt på Nordkoreas hovedstad, Pyongyang.

Den japanske kystvagt og Japans regering melder ligeledes om en missilaffyring fra Nordkorea. Herfra er der dog foreløbig kun oplysninger om, at der er affyret ét missil.

Missilet landede i havet. Men det er uklart, hvor langt det nåede.

Ifølge den japanske tv-station NHK landede det ballistiske missil tilsyneladende et sted uden for Japans eksklusive økonomiske zone.

Den eksklusive økonomisk zone er et havområde, som ligger uden for Japans territoriale farvande. Men Japan har eneret til at udnytte de naturressourcer, som måtte findes i zonen.

Ifølge et andet japansk medie, tv-stationen NTV, er det et kortrækkende ballistisk missil, der er blevet affyret mandag.

NTV henviser til oplysninger fra en unavngiven embedsmand tæt på den japanske regering.

Dette stemmer altså overens med oplysningerne fra Sydkoreas militær.

Nordkorea affyrer jævnligt missiler.

I sidste uge affyrede landet et krydsermissil og et luftværnsmissil. Og tidligere i april udførte nordkoreanerne en testaffyring af et nyt hypersonisk missil, som bevæger sig med mere end fem gange lydens hastighed.

FN’s Sikkerhedsråd har siden 2006 vedtaget en række sanktioner, der er målrettet Nordkoreas udvikling af atomvåben og ballistiske missiler.

Sikkerhedsrådet har i den sammenhæng blandt andet vedtaget et forbud mod, at Nordkorea udvikler ballistiske missiler.

Men det har Nordkorea valgt at se bort fra.

Ballistiske missiler affyres fra jorden og bevæger sig i en bane inden for eller uden for Jordens atmosfære. Missilerne følger en krum bane gennem luften og er under påvirkning af Jordens tyngdekraft.

/ritzau/

News Related

OTHER NEWS

Rekordhøjt antal udenlandske indsatte er overført til deres hjemlande

Det er som udgangspunkt EU-regler, internationale konventioner og modtagerlandenes lovgivning, der har betydning for, om det er muligt at overføre domfældte i Danmark til afsoning i deres hjemland. (Arkivfoto). Rekordmange ... Read more »

NFL-træner får sparket efter skrækkelig sæsonstart

Carolina Panthers tabte søndag til Tennessee Titans efter at have ført med 10-1. Frank Reich er færdig som træner for NFL-klubben Caroline Panthers efter bare 11 kampe i spidsen for ... Read more »

Pyrus-stjerne melder ud: Det er slut

Foto: Robert Hendel/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix Den velkendte skuespiller Jan Linnebjerg, bedst kendt som den elskede nisse Pyrus, har taget turen til Imperial-biografen i København for at se den nye danske ... Read more »

Nottingham Forest undersøger nye påstande om homofobi

Brighton, der fik Lewis Dunk udvist, vandt opgøret mod Nottingham Forest med cifrene 3-2. Nottingham Forest bistår politiet i dets efterforskning af en række tilhængere, som menes at være kommet ... Read more »

Lind undskylder efter grim tackling på FCM-keeper

Alexander Lind ramte efter en halv times spil under superligaopgøret mellem Silkeborg og FCM Martin Fraisl i hovedet med sit knæ. – Undskyld. Sådan lyder det sent mandag på det ... Read more »

Google starter med at slette inaktive konti fredag

Google annoncerede i maj en oprydningsproces, der starter fredag. (Arkivfoto). Fredag begynder Google at rydde op i inaktive konti på tværs af sine platforme. Det skriver nyhedsbureauet AP. Google annoncerede ... Read more »

Ronaldo overbeviste dommer om at omstøde eget straffespark

I stedet for at gøre sig klar til at sparke straffespark, kom Cristiano Ronaldo hurtigt på benene igen og viste en løftet pegefinger til dommeren, kinesiske Ma Ning. Normalt er ... Read more »
Top List in the World