Danmarksdemokraterne vil med i Sverigedemokraternas gruppe i EU

danmarksdemokraterne vil med i sverigedemokraternas gruppe i eu

Danmarksdemokraternes spidskandidat til det kommende europaparlamentsvalg er Kristoffer Storm, der i dag er rådmand i Aalborg Kommune. (Arkivfoto).

Hvis Danmarksdemokraterne får en plads i Europa-Parlamentet ved EU-valget i juni, vil partiet søge optagelse i højrefløjsgruppen Europæiske Konservative og Reformister (ECR).

Det siger spidskandidat Kristoffer Storm til DR.

I ECR-gruppen sidder blandt andre Sverigedemokraterna, det italienske regeringsparti Italiens Brødre og polske Lov og Retfærdighed (PiS).

– ECR minder rigtig meget om det, Danmarksdemokraterne står for politisk. Vi er et borgerligt parti, og vi anerkender værdien af EU, siger Kristoffer Storm til DR.

– Men vi tillader os at være skeptiske over for, at EU blander sig for meget i danskernes hverdag. Og vi ønsker også at reformere det og gøre det lidt slankere.

Ingen danske partier er en del af ECR-gruppen i dag i Europa-Parlamentet. Dansk Folkeparti var tidligere medlem, indtil partiet var med til at stifte en ny højrefløjsgruppe Identitet og Demokrati (ID).

Grupperne i Europa-Parlamentet fungerer på samme måde som folketingsgrupper i Folketinget. Inden afstemninger fastlægger gruppen sin holdning på diverse spørgsmål, men medlemmer er ikke tvunget til at stemme som sin gruppe.

ECR-gruppen er Europa-Parlamentets fjerde største gruppe.

Gruppen domineres af det tidligere polske regeringsparti PiS, der gennemførte omstridte reformer af blandt andet Polens domstole. Det bragte Polen i konflikt med EU-Kommissionen.

Kristoffer Storm siger til DR, at han har gjort det klart over for PiS, at “det er svært for os at acceptere” og kalder kritikken af det polske parti for “ganske rimelig”.

Han hæfter sig dog ved, at grupperne i Europa-Parlamentet “i høj grad er et værdifællesskab”, og Danmarksdemokraterne derfor ikke skal stå til ansvar for, hvad det polske parti gør.

Der er europaparlamentsvalg 9. juni i Danmark. Her skal 15 danske EU-parlamentarikere vælges.

I flere målinger står Danmarksdemokraterne til at få et enkelt af de danske mandater.

/ritzau/

News Related

OTHER NEWS

Rekordhøjt antal udenlandske indsatte er overført til deres hjemlande

Det er som udgangspunkt EU-regler, internationale konventioner og modtagerlandenes lovgivning, der har betydning for, om det er muligt at overføre domfældte i Danmark til afsoning i deres hjemland. (Arkivfoto). Rekordmange ... Read more »

NFL-træner får sparket efter skrækkelig sæsonstart

Carolina Panthers tabte søndag til Tennessee Titans efter at have ført med 10-1. Frank Reich er færdig som træner for NFL-klubben Caroline Panthers efter bare 11 kampe i spidsen for ... Read more »

Pyrus-stjerne melder ud: Det er slut

Foto: Robert Hendel/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix Den velkendte skuespiller Jan Linnebjerg, bedst kendt som den elskede nisse Pyrus, har taget turen til Imperial-biografen i København for at se den nye danske ... Read more »

Nottingham Forest undersøger nye påstande om homofobi

Brighton, der fik Lewis Dunk udvist, vandt opgøret mod Nottingham Forest med cifrene 3-2. Nottingham Forest bistår politiet i dets efterforskning af en række tilhængere, som menes at være kommet ... Read more »

Lind undskylder efter grim tackling på FCM-keeper

Alexander Lind ramte efter en halv times spil under superligaopgøret mellem Silkeborg og FCM Martin Fraisl i hovedet med sit knæ. – Undskyld. Sådan lyder det sent mandag på det ... Read more »

Google starter med at slette inaktive konti fredag

Google annoncerede i maj en oprydningsproces, der starter fredag. (Arkivfoto). Fredag begynder Google at rydde op i inaktive konti på tværs af sine platforme. Det skriver nyhedsbureauet AP. Google annoncerede ... Read more »

Ronaldo overbeviste dommer om at omstøde eget straffespark

I stedet for at gøre sig klar til at sparke straffespark, kom Cristiano Ronaldo hurtigt på benene igen og viste en løftet pegefinger til dommeren, kinesiske Ma Ning. Normalt er ... Read more »
Top List in the World