Få hunden til at adlyde: Sådan finder du det mest optimale navn

få hunden til at adlyde: sådan finder du det mest optimale navn

Hunden skal forbinde sit navn med noget positivt. Sig navnet til din hund, og giv den så en godbid. Med tiden kan du bygge afstand på, fortæller Lotte Evers, der er marketingchef for Agria Dyreforsikring. (Arkivfoto).

få hunden til at adlyde: sådan finder du det mest optimale navn

Charlie topper listen over de mest populære hanhundenavne for 2023, mens Luna ligger nummer ét for tævehundenavne for 2023. (Arkivfoto).

Stiller du dig ud i en park og råber op fra listen over de mest populære hundenavne for i år, kommer der nok både hunde og mennesker løbende.

For det er især menneskenavne med to stavelser, som hitter hos de danske hundeejere. Det viser en opgørelse fra Agria Dyreforsikring.

Og der er en særlig grund til, at to stavelser er så populære. Det er nemlig en fordel at give din hund et navn, der ikke er kludret og besværligt.

– Det er nemmere for hunden at høre to stavelser, og det er nemmere for ejeren at råbe det, fortæller Lotte Evers, der er marketingchef hos Agria Dyreforsikring.

Så hvis du står og skal navngive en lille ny hvalp, kan du hjælpe dig selv og hunden ved at holde navnet kort – og faktisk også vælge nogle bestemte bogstaver.

– Hunde reagerer godt på skarpe vokaler som i og y og konsonanter som s og t, siger hun og fortsætter:

– Når du kalder på din hund, er der ofte mange forstyrrelser omkring den, så gør dig selv den tjeneste at vælge et navn, som er let for dig at udtale og for hunden at opfange.

At lige præcis menneskenavne er så populære til de firebenede, skyldes ifølge Lotte Evers, at hunden er kommet tættere på vores hjerter.

– Hunden er gået fra at være ude i en hundegård til at ligge på sofaen. Den er blevet en større del af familien, end den tidligere har været, fortæller hun.

– Derfor giver vi naturligvis også vores hundehvalp et lige så unikt navn som vores tobenede unger.

Ifølge Lotte Evers var danskernes kæledyrs navne tidligere meget forskellige fra menneskelige navne.

Her var hundeavl en bibeskæftigelse for adelen, hvor navnene var franskklingende som Belle, Fifi og Bonbon.

Hos landbobefolkningen blev kæledyrene i stedet kaldt danske navne som Trofast, Buller og Sofus.

Og hos jagthundene var det korte, tysklydende navne som Rolf og Fritz, fordi kommandosproget inden for hundetræning var tysk.

Det var først i starten af 90’erne, at de danske hundeejere begyndte at give kæledyrene de samme navne som deres børn, fortæller Lotte Evers.

– Det handler meget om trends, så navnene er ofte inspireret af, om der er noget i samfundet, der optager os alle sammen.

– Nu er vi jo i en tid med et tronskifte, og jeg kunne godt forestille mig, at mere royalt klingende navne vil være på listen næste år, siger hun.

Der er ingen regler for, hvad du kalder din hund. Det er blot lovpligtigt, at alle hunde i Danmark er registreret med et chipnummer eller en øretatovering, og desuden er registeret i Dansk Hunderegister.

– Jeg vil dog anbefale, at du vælger et navn, der ikke er pinligt at råbe offentligt, og som du ikke får ballade for at sige, siger Lotte Evers.

/ritzau fokus/

News Related

OTHER NEWS

Rekordhøjt antal udenlandske indsatte er overført til deres hjemlande

Det er som udgangspunkt EU-regler, internationale konventioner og modtagerlandenes lovgivning, der har betydning for, om det er muligt at overføre domfældte i Danmark til afsoning i deres hjemland. (Arkivfoto). Rekordmange ... Read more »

NFL-træner får sparket efter skrækkelig sæsonstart

Carolina Panthers tabte søndag til Tennessee Titans efter at have ført med 10-1. Frank Reich er færdig som træner for NFL-klubben Caroline Panthers efter bare 11 kampe i spidsen for ... Read more »

Pyrus-stjerne melder ud: Det er slut

Foto: Robert Hendel/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix Den velkendte skuespiller Jan Linnebjerg, bedst kendt som den elskede nisse Pyrus, har taget turen til Imperial-biografen i København for at se den nye danske ... Read more »

Nottingham Forest undersøger nye påstande om homofobi

Brighton, der fik Lewis Dunk udvist, vandt opgøret mod Nottingham Forest med cifrene 3-2. Nottingham Forest bistår politiet i dets efterforskning af en række tilhængere, som menes at være kommet ... Read more »

Lind undskylder efter grim tackling på FCM-keeper

Alexander Lind ramte efter en halv times spil under superligaopgøret mellem Silkeborg og FCM Martin Fraisl i hovedet med sit knæ. – Undskyld. Sådan lyder det sent mandag på det ... Read more »

Google starter med at slette inaktive konti fredag

Google annoncerede i maj en oprydningsproces, der starter fredag. (Arkivfoto). Fredag begynder Google at rydde op i inaktive konti på tværs af sine platforme. Det skriver nyhedsbureauet AP. Google annoncerede ... Read more »

Ronaldo overbeviste dommer om at omstøde eget straffespark

I stedet for at gøre sig klar til at sparke straffespark, kom Cristiano Ronaldo hurtigt på benene igen og viste en løftet pegefinger til dommeren, kinesiske Ma Ning. Normalt er ... Read more »
Top List in the World