Google deaktiverer tredjeparts-cookies - se om de er blokeret hos dig

google deaktiverer tredjeparts-cookies - se om de er blokeret hos dig

Farvel til cookies?

Det er hårde tider. Især hvis man er en såkaldt tracking-cookie, der tjener til dagen og vejen ved at spore sagesløse internet-brugere fra hjemmeside til hjemmeside.

Den 4. januar 2024 indledte Google for alvor jagten på cookie-typen, som også kaldet tredjeparts-cookies eller reklame-cookies.

Det gjorde de helt konkret ved at spærre for tracking-cookies hos 1% af alle verdens Chrome-brugere – svarende til omkring 30 millioner brugere. Google skriver selv om hensigterne i dette blogindlæg (på engelsk).

Men hvad betyder det egentlig? Og er du en af dem, som er ramt af det nye tiltag? Det får du svar på her.

Hvad er tracking-cookies?

Cookies er små tekstbidder, som bliver gemt i din browser, når du bevæger dig rundt på nettet. Nogle cookies er nødvendige for at se alle elementerne på en hjemmeside, og derfor skal du tillade cookies for fx at læse med her på komputer.dk.

Tracking-cookies adskiller sig fra almindelige cookies ved, at de fungerer på tværs af hjemmesider.

Det vil sige, at hjemmeside B ved hjælpe af tracking-cookies får kendskab til, hvad du har foretaget dig på hjemmeside A. Det kendskab bruger hjemmesiden – eller dens samarbejdspartnere – typisk til at kunne målrette reklamer til dig.

Det er altså tracking-cookies, som gør, at du efterfølgende får reklamer for fx løbesko, hvis du har søgt på eller læst om løbesko på nettet.

Læs også: Den store guide til cookies

Derfor vil Google stoppe tredjepartscookies

Det er denne opførsel fra alverdens hjemmesider, Google nu vil sætte en stopper for i Chrome-browseren ved hjælp af Tracking Protection – eller beskyttelse mod tracking på dansk. Det er som sådan ikke nogen nyhed, at Google vil tracking-cookies til livs. Vi bragte således allerede nyheden i 2021.

Men nu er det for alvor virkelighed. Ved udgangen af 2024 skal alle trackingcookies helt udfases fra Chrome, men allerede nu vil udvalgte brugere af browseren opleve, at der spærret for trackingcookies.

Helt specifikt en procent af brugerne, som er udvalgt tilfældigt for at teste, at det nye system fungerer efter hensigten med et minimum af bivirkninger frem mod den komplette blokering af tredjepartscookies i i Chrome i slutningen af 2024.

Sådan ser du, om Chrome har spærret for trackingcookies hos dig

Er du blandt de 30 millioner brugere, som har fået spærret for tredjepartscookies, har du fået en besked i din browser, som du let kan have overset. Heldigvis kan du let tjekke, om du er ramt.

Det gør du ved at skrive chrome://settings/trackingProtection i Chromes søgefelt og taste Enter. Kopier evt teksten herfra.

Hvis du er blandt Googles udvalgte, føres du til indstillingssiden Tracking Protection, som ser ud som vist på billedet herunder.

Hvis du ikke er blandt de udvalgte, vil linket blive omdirigeret til chrome://settings/cookies som er Chromes almindelige indstillingsside for cookies.

google deaktiverer tredjeparts-cookies - se om de er blokeret hos dig

Sådan ser indstillingsvinduet ud, hvis du er blandt Googles udvalgte til at få blokeret alle tracking-cookies i browseren.

Blokering kan give problemer

Hvis du er omfattet af Tracking Protection og dermed har fået slået tracking-cookies helt fra i browseren, vil nogle hjemmesider givetvis opføre sig anderledes end normalt.

Du kan fx komme ud for, at du skal godkende cookies oftere end du plejer. Sker det for dig, kan du eventuelt læse vores artikel Sådan slipper du for irriterende spørgsmål om cookies.

Hvis en bestemt hjemmeside giver problemer på grund af tracking-cookies, skal du klikke et nyt øje-ikon, som vises til venstre i adresselinjen, hvis en hjemmeside bruger tracking-cookies. Her kan du oprette en undtagelse for den pågældende side, så den alligevel må plante cookies i din browser. På den måde bør du kunne tilgå den specifikke hjemmeside uden problemer.

> Læs også: Slet cookies fra en bestemt hjemmeside

Sådan gør du, hvis du ikke er udvalgt

Selvom du ikke har vundet i Googles lotteri, kan du alligevel slippe for de udskældte cookies i Chrome. Forskellen er blot, at du aktivt skal tilvælge blokering af tredjepartscookies i browserens indstillinger.

På den måde kan du altså undgå, at reklamer følger dig på tværs af hjemmesider, når du færdes på nettet. Hvordan det foregår, har vi beskrevet i detaljer i artiklen Sådan slipper du for tredjepartscookies i Chrome.

Du kan også vælge at bruge en anden browser som fx Brave, som har indbygget adblocker og derfor slet ikke viser reklamer.

EU får måske det sidste ord

Som nævnt har Google ambitioner om at fjerne trackingcookies helt fra Chrome inden udgangen af 2024. Noget, som Apple og FireFox i øvrigt har gjort for flere år siden. Det er dog ikke 100 procent givet, at disse planer kan føres ud i livet i Europa inden for den tidsramme.

EU’s konkurrencemyndigheder har nemlig fået øjnene op for, at fjernelse af reklame-cookies vil give Google en stor fordel frem for andre annoncører, som i dag er dybt afhængige af den data, de får fra de udskældte cookies.

Google har arbejdet på alternative værktøjer, navnlig Privacy Sandbox, der skal give annoncører, mediebureauer og medier et alternativ til tredjepartscookies. Aktørerne frygter dog, at de ikke får adgang til brugbare værktøjer, inden Google afliver de omstridte cookies helt – og Google kan fortsat spore brugerne på tværs af Chrome, når browser-historikken gemmes på Google-kontoen.

Så hvordan fremtiden for internettets annoncer kommer til at se ud, ved vi endnu ikke. Men i løbet af 2024 vil du med stor sandsynlighed slippe for de irriterende reklamer, som forfølger dig rundt på nettet.

Du kan læse flere detaljer om Googles cookie-projekt på firmaets blog.

Læs mere: Sådan slipper du for tredjeparts-cookies i Chrome

Læs mere: Den store guide til cookies

Læs mere: Slip for de irriterende spørgsmål om cookies

News Related

OTHER NEWS

Rekordhøjt antal udenlandske indsatte er overført til deres hjemlande

Det er som udgangspunkt EU-regler, internationale konventioner og modtagerlandenes lovgivning, der har betydning for, om det er muligt at overføre domfældte i Danmark til afsoning i deres hjemland. (Arkivfoto). Rekordmange ... Read more »

NFL-træner får sparket efter skrækkelig sæsonstart

Carolina Panthers tabte søndag til Tennessee Titans efter at have ført med 10-1. Frank Reich er færdig som træner for NFL-klubben Caroline Panthers efter bare 11 kampe i spidsen for ... Read more »

Pyrus-stjerne melder ud: Det er slut

Foto: Robert Hendel/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix Den velkendte skuespiller Jan Linnebjerg, bedst kendt som den elskede nisse Pyrus, har taget turen til Imperial-biografen i København for at se den nye danske ... Read more »

Nottingham Forest undersøger nye påstande om homofobi

Brighton, der fik Lewis Dunk udvist, vandt opgøret mod Nottingham Forest med cifrene 3-2. Nottingham Forest bistår politiet i dets efterforskning af en række tilhængere, som menes at være kommet ... Read more »

Lind undskylder efter grim tackling på FCM-keeper

Alexander Lind ramte efter en halv times spil under superligaopgøret mellem Silkeborg og FCM Martin Fraisl i hovedet med sit knæ. – Undskyld. Sådan lyder det sent mandag på det ... Read more »

Google starter med at slette inaktive konti fredag

Google annoncerede i maj en oprydningsproces, der starter fredag. (Arkivfoto). Fredag begynder Google at rydde op i inaktive konti på tværs af sine platforme. Det skriver nyhedsbureauet AP. Google annoncerede ... Read more »

Ronaldo overbeviste dommer om at omstøde eget straffespark

I stedet for at gøre sig klar til at sparke straffespark, kom Cristiano Ronaldo hurtigt på benene igen og viste en løftet pegefinger til dommeren, kinesiske Ma Ning. Normalt er ... Read more »
Top List in the World