Kongreskammer godkender skelsættende hjælpepakke til Ukraine

Et flertal i Repræsentanternes Hus i USA har lørdag aften ved en skelsættende afstemning besluttet at støtte Ukraine med våben og bistand for 426 milliarder kroner.

Der er tale om en tværpolitisk beslutning om at hjælpe Ukraine, efter en fløj i Det Republikanske Parti i månedsvis har blokeret for, at de amerikanske våbenleverancer til det trængte Ukraine kan genoptages.

Vedtagelsen sendes nu videre til Senatet som en del af en samlet hjælpepakke til Ukraine, Israel og Taiwan og med TikTok som et vedhæng: At den sociale tjeneste med oprindelse i Kina inden for et år skal afhændes eller forbydes helt i USA.

Senatet ventes at stemme tirsdag. Her har der tidligere været et klart flertal for hjælpepakken til Ukraine. Senatet vedtog for to måneder siden en næsten identisk plan for Ukraine.

Hvis den ventede vedtagelse af pakken i Senatet bliver en realitet tirsdag, vil den kunne bliv gjort til lov med præsident Joe Bidens underskrift inden dagen er omme.

– Dette gør os alle mere sikre i Europa og Nordamerika. Det skriver Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, på mediet X kort efter afstemningen i Repræsentanternes Hus.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, takker Repræsentanternes Hus og dets republikanske formand, Mike Johnson, i særdeleshed.

– Det vil forhindre, at krigen spreder sig, og det vil redde tusinder og atter tusinder af liv, skriver han på X.

Ukraine har nu i månedsvis manglet ammunition og luftværnssystemer til at forsvare sig mod næsten daglige raket- og droneangreb fra Rusland. Og der har været stor mangel på artillerigranater.

Europa har i mellemtiden måtte trække det store læs med våbenleverancer til Ukraine. Men Europa har ikke USA’s kapacitet til at levere nok våben.

De amerikanske våben, som nu ventes i Ukraine, er formentlig ikke lang tid om at nå frem.

En vestlig regeringsperson siger til avisen Financial Times, at en betydelig del af våbnene og ammunitionen allerede ligger på lager i den polske by Rzeszor ved grænsen til Ukraine.

Udover Ukraine har Repræsentanternes Hus vedtaget en pakke til Israel på 26,8 milliarder dollar til blandt andet at udbygge sit luftforsvar i en tid med højspændt krise i forhold til Iran.

Taiwan-pakken indeholder 8 milliarder dollar og er et signal til Kina om USA’s fortsatte støtte til østaten og andre allierede i området.

Som en del af vedtagelsen skal russiske indeståender i amerikanske banker konfiskeres og gives til Ukraine.

– Vi vil finde midler til at besvare det, siger præsident Vladimir Putins talsmand, Dmitrij Peskov, til nyhedsbureauet Tass. Det vil sværte USA’s omdømme, mener han.

/ritzau/

News Related

OTHER NEWS

Rekordhøjt antal udenlandske indsatte er overført til deres hjemlande

Det er som udgangspunkt EU-regler, internationale konventioner og modtagerlandenes lovgivning, der har betydning for, om det er muligt at overføre domfældte i Danmark til afsoning i deres hjemland. (Arkivfoto). Rekordmange ... Read more »

NFL-træner får sparket efter skrækkelig sæsonstart

Carolina Panthers tabte søndag til Tennessee Titans efter at have ført med 10-1. Frank Reich er færdig som træner for NFL-klubben Caroline Panthers efter bare 11 kampe i spidsen for ... Read more »

Pyrus-stjerne melder ud: Det er slut

Foto: Robert Hendel/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix Den velkendte skuespiller Jan Linnebjerg, bedst kendt som den elskede nisse Pyrus, har taget turen til Imperial-biografen i København for at se den nye danske ... Read more »

Nottingham Forest undersøger nye påstande om homofobi

Brighton, der fik Lewis Dunk udvist, vandt opgøret mod Nottingham Forest med cifrene 3-2. Nottingham Forest bistår politiet i dets efterforskning af en række tilhængere, som menes at være kommet ... Read more »

Lind undskylder efter grim tackling på FCM-keeper

Alexander Lind ramte efter en halv times spil under superligaopgøret mellem Silkeborg og FCM Martin Fraisl i hovedet med sit knæ. – Undskyld. Sådan lyder det sent mandag på det ... Read more »

Google starter med at slette inaktive konti fredag

Google annoncerede i maj en oprydningsproces, der starter fredag. (Arkivfoto). Fredag begynder Google at rydde op i inaktive konti på tværs af sine platforme. Det skriver nyhedsbureauet AP. Google annoncerede ... Read more »

Ronaldo overbeviste dommer om at omstøde eget straffespark

I stedet for at gøre sig klar til at sparke straffespark, kom Cristiano Ronaldo hurtigt på benene igen og viste en løftet pegefinger til dommeren, kinesiske Ma Ning. Normalt er ... Read more »
Top List in the World