Kommuner vil hellere bruge tid på børn end måltal for institutioner

En gruppe demonstrerer for minimumsnormeringer og flere voksne under Folketingets åbning ved Christiansborg i København 2021. (Arkivfoto).

Det giver god mening at sløjfe opgørelserne over antallet af pædagoger og medhjælpere for hver enkelt vuggestue og børnehave.

Det mener kommunerne, der selv har foreslået at droppe opgørelserne som led i at luge ud i bureaukrati og regler. Det har fundet sted siden årsskiftet.

– Du ville bruge uendelig lang tid på at gøre det retvisende nok. Er det dét, pædagogerne skal bruge tiden på, eller skal man bruge det på børnene. Vi synes, det er bedre at bruge tiden på børnene, siger formand for KL Martin Damm (V).

Det var blandt andet forældrebevægelsen “Hvor er der en voksen?”, der fra 2019 var med til at sætte minimumsnormeringer på den politiske dagsorden.

Det blev først en del af finansloven for 2021. Siden årsskiftet har kommunerne lavet opgørelser, der viser antallet af pædagoger og medhjælpere for hver enkelt vuggestue og børnehave.

Minimumsnormeringerne kræver, at der som minimum skal være én voksen til tre børn i vuggestuer og minimum én voksen til seks børn i børnehaver.

Men fremover vil kommunerne kun skulle indberette antallet af hænder som et samlet gennemsnit for den enkelte kommune.

– Hvis jeg havde et barn i en daginstitution, ville jeg hellere have, at pædagogen tog sig af mit barn, end at de sad og skulle udfylde et skema, så jeg kunne se, at det var udført korrekt. Al registrering tager tid, siger Martin Damm.

Kommunerne ved ikke, hvor meget tid opgaven tager, eller hvor mange medarbejdere der er beskæftiget med det.

Over for DR har forældrene og pædagogerne i form af FOLA og Bupl kritiseret tiltaget.

– Jeg er rigtig bekymret for, at det her er et røgslør. Det er en måde, som forhindrer, at man kan følge pengene til minimumsnormeringer.

– Det er en måde, hvorpå vi holdes i mørket, og det synes jeg er meget udemokratisk, har det lydt fra Elisa Rimpler, der er formand for Bupl.

Men kommunerne kalder det en “afvejning” og fremhæver, at man kan følge det på kommuneniveau fremover.

– Det er en afvejning, det er kernen i det. Vi har begrænset mandskabsressource nu og i fremtiden. Skal de sidde og udfylde skemaer, eller skal vi bruge det til at yde velfærd overfor de borgere, vi har, siger Martin Damm.

SF, De Radikale og Enhedslisten mener, at det er et brud på aftalen om normeringerne.

SF kan ikke forstå, at kommunerne synes, opgaven er svær. For kommunerne får medarbejdertallene fra Danmarks Statistik og løndata.

Men Martin Damm står fast.

– Det er da bedre at have dialogen med institutionen om, hvordan det fungerer, siger han.

Han understreger, at det aldrig var en del af loven.

/ritzau/