Klimarådet kræver særlige områder for dyr og planter

klimarådet kræver særlige områder for dyr og planter

Iltsvindet er højt i dansk farvand. Hensyn til vandmiljøet bør være en af de bærende faktorer, når Danmarks areal tilrettelægges i fremtiden, mener Klimarådet. (Arkivfoto).

Der bør udpeges arealer, som er særligt kritiske for biodiversiteten, på samme måde som Miljøstyrelsen har gjort det for vandmiljøet.

Sådan lyder det fra Klimarådet, der rådgiver regeringen om klimapolitik, i en ny analyse om Danmarks fremtidige arealanvendelse.

I fremtiden skal der ifølge rådet i langt højere grad tages hensyn til klima, biodiversitet og vandområder:

– En målrettet indsats for at styrke natur og dyreliv kræver, at der udpeges sammenhængende arealer, der har særlig værdi, til dette formål.

Derfor bør regeringen sikre, at arealer reserveret til biodiversitet udpeges hurtigt, så en samlet arealplanlægning finder sted, hedder det i analysen.

Klimarådet omtaler i analysen, hvordan landbrug i dag optager størstedelen af landskabet. Det er ikke gavnligt for hverken biodiversitet eller vandmiljø, lyder det.

Derfor skal landbruget fylde mindre – i bogstavelig forstand, mener Klimarådet.

Men landbruget behøver ikke nødvendigvis fylde mindre i samfundsøkonomien, hvis sektoren omstiller sig, skriver Klimarådet også i analysen.

Rådet beskriver dog en umiddelbar økonomisk pris for at omlægge en del af landbrugsarealet med henblik på fremme af biodiversitet og havmiljø, der relaterer sig til den sektor.

Det vil have en omkostning på cirka 2,8 milliarder kroner årligt i form af primært mistede indtægter fra mindre fødevare- og foderproduktion, hvis Danmark tilrettelægger sine arealer med udgangspunkt i EU’s vandrammedirektiv og EU-mål om at beskytte 30 procent af landarealet.

Desuden vil der med den tilgang blive udledt knap syv millioner ton CO2 mindre årligt.

Der bør også, mener Klimarådet, fremmes en række indsatser for at få mere skovrejsning og sammenhængende arealer.

– For eksempel bør skov plantes der, hvor det også gavner vandmiljøet, hedder det i analysen.

Danmarks Naturfredningsforening har læst Klimarådets rapport med interesse og bakker op om anbefalingen om et større areal til biodiversitet.

– Rapporten viser tydeligt, at det er fuldt ud realistisk for Danmark at leve op til de internationale målsætninger om at bremse tabet af natur og biodiversitet gennem mere beskyttet natur, siger foreningens præsident Maria Reumert Gjerding.

Det større areal til biodiversitet vil spille ind i klimaregnskabet, fortsætter hun.

– En arealomlægning til markant mere natur vil give massive CO2-besparelser. Det er en virkelig god nyhed for naturen, siger præsidenten.

Lige nu drøfter regeringen og en række organisationer den CO2-afgift på landbruget, som en ekspertgruppe har fremlagt en række modeller for, og som regeringen vil indføre i en eller anden form.

Det sker i den såkaldte grønne trepart. Der ventes at gå et stykke tid, før regeringen er klar med et decideret lovforslag.

Men ifølge Klimarådet er der ikke noget til hinder for at få den udformet, vedtaget og implementeret hurtigt.

– En afgift på landbrugets udledninger fra især husdyr og gødning vil skubbe på for en strukturel omstilling og en mere effektiv arealanvendelse med mindre foderproduktion, mere skovrejsning og udtag af kulstofrige jorder.

Klimarådet består af en række eksperter. Rådet beskæftiger sig med omstillingen til et klimaneutralt samfund.

/ritzau/

News Related

OTHER NEWS

Rekordhøjt antal udenlandske indsatte er overført til deres hjemlande

Det er som udgangspunkt EU-regler, internationale konventioner og modtagerlandenes lovgivning, der har betydning for, om det er muligt at overføre domfældte i Danmark til afsoning i deres hjemland. (Arkivfoto). Rekordmange ... Read more »

NFL-træner får sparket efter skrækkelig sæsonstart

Carolina Panthers tabte søndag til Tennessee Titans efter at have ført med 10-1. Frank Reich er færdig som træner for NFL-klubben Caroline Panthers efter bare 11 kampe i spidsen for ... Read more »

Pyrus-stjerne melder ud: Det er slut

Foto: Robert Hendel/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix Den velkendte skuespiller Jan Linnebjerg, bedst kendt som den elskede nisse Pyrus, har taget turen til Imperial-biografen i København for at se den nye danske ... Read more »

Nottingham Forest undersøger nye påstande om homofobi

Brighton, der fik Lewis Dunk udvist, vandt opgøret mod Nottingham Forest med cifrene 3-2. Nottingham Forest bistår politiet i dets efterforskning af en række tilhængere, som menes at være kommet ... Read more »

Lind undskylder efter grim tackling på FCM-keeper

Alexander Lind ramte efter en halv times spil under superligaopgøret mellem Silkeborg og FCM Martin Fraisl i hovedet med sit knæ. – Undskyld. Sådan lyder det sent mandag på det ... Read more »

Google starter med at slette inaktive konti fredag

Google annoncerede i maj en oprydningsproces, der starter fredag. (Arkivfoto). Fredag begynder Google at rydde op i inaktive konti på tværs af sine platforme. Det skriver nyhedsbureauet AP. Google annoncerede ... Read more »

Ronaldo overbeviste dommer om at omstøde eget straffespark

I stedet for at gøre sig klar til at sparke straffespark, kom Cristiano Ronaldo hurtigt på benene igen og viste en løftet pegefinger til dommeren, kinesiske Ma Ning. Normalt er ... Read more »
Top List in the World