Her sættes der hjem op til lodne dræbere: Skal slå støjende fugle ihjel

»Egernkasser som en del af løsningen.«

Sådan lyder en lille, men central del af et længere opslag i den lokale Facebook-gruppe i Hjortshøj. Det lange opslag stammer dog fra Hadsten – problemet, der skal løses, er til gengæld det samme i det nordlige Aarhus.

For om få uger må lokale jægere med en tilladelse fra kommunen gå rundt i skovene og regulere rågebestanden – hvilket betyder, at unger, der befinder sig uden for rederne i perioden 1. maj til 15. juni, ikke kan vide sig sikre.

Foruden at være en delikatesse for de jægere, der går på jagt efter kragefuglen, så kan det fredede dyr også være en stor og generende kilde til støj for de naboer, der bor klos op ad rågernes kolonier langt oppe i trætoppene.

Og her er vi så tilbage ved opslaget fra Hadsten, som altså også har fundet vej til den lokale Facebook-gruppe i Hjortshøj – to områder, som også kender til den støjende fugl og dens kolonier.

For kan egern i virkeligheden overtage noget af jægernes arbejde med at regulere rågerne? Det er i hvert fald en del af forslaget fra Kasper Kay Petersen fra Hadsten, der til dagligt også er næstformand for Liberal Alliance Kronjylland.

Træt af korslagte arme

»Uanset hvordan jeg vender og drejer det, sÃ¥ har jeg meget svært ved at se det meningsfulde i at drive dem ud af vores skove med rifler og larm – alt andet lige sÃ¥ mÃ¥ det ha’ en negativ indvirkning for mange af skovens øvrige dyr,« lød det i det længere opslag, han skrev.

Og faktisk har Kasper Kay Petersen i forrige uge – og cirka en måned efter han skrev sit opslag – fået tilladelse af Favrskov Kommune til at sætte egernkasser op.

»Jeg er selv nabo til Byskoven i Hadsten, og jeg ved godt, hvor trælse de rÃ¥ger er, men jeg ved ogsÃ¥, at debatten kommer hver eneste Ã¥r. SÃ¥ sidder folk med korslagte arme og brokker sig over rÃ¥gerne og synes, at nu mÃ¥ kommunen ogsÃ¥ gøre noget. Og det blev jeg ærligt talt lidt træt af,« fortæller han.

Man kunne også prøve at gøre noget selv, tænkte Kasper Kay Petersen.

»SÃ¥ googlede jeg lidt og snakkede med nogle kloge mennesker, som sagde, at hvis man vil styrke rÃ¥gebekæmpelsen, sÃ¥ skal man styrke biodiversiteten. Efterfølgende lagde jeg sÃ¥ en føler ud pÃ¥ Facebook, om det kunne være en ide med de her egernkasser, og der har responsen været overvældende. En fyr fra Danmarks Naturfredningsforening har ogsÃ¥ sagt til mig, han godt ville være med,« fortæller Kasper Kay Petersen.

Med en tilladelse fra kommunen regner han nu med i løbet af maj-juni at kunne sætte 10-12 egernkasser op i Hadsten med hjælp fra lokale spejdere og Danmarks Naturfredningsforening. Sidstnævnte skal være med til at udvælge nogle oplagte steder for egernkasserne.

Og det er ikke kun i privat regi, at egernkasserne er blevet et tema. For sidste torsdag var kasserne til de pjuskede gnavere sågar også på dagsordenen i Teknik- og Miljøudvalget i Favrskov, hvor man også i kommunalt regi lægger op til at sætte sine egne kasser op.

Spiser fugleæg

Men hvad er det så lige, der er med de her egernkasser og rågerne?

Jo, egern spiser blandt flere ting også fugleæg – bl.a. fra råger – og der er tanken med egernkasserne, at hvis man placerer dem tæt nok på rågekolonierne, så vil man kunne mindske bestanden af den støjende fugl eller få dem til at flytte et helt andet sted hen.

Man sætter altså ikke flere egern ud – men forsøger blot at lokke de egern, der i forvejen måtte være i skoven, til at slå sig ned tæt på rågekolonierne. En strategi, der de senere år så småt har fundet vej til det østjyske.

Silkeborg og Norddjurs kommuner har allerede egernkasser sat op til formålet.

I Norddjurs Kommune satte man egernkasser op i Anlægget i Grenaa og Porsbakkerne i Auning i 2022. Men her er det stadig en postgang for tidligt at konkludere på effekten af kasserne, fortæller Pia Heidemann, driftsplanlægger i Norddjurs Kommune.

»Men vi kunne se sidste Ã¥r se, at der blev skudt et par hundrede færre unger end Ã¥ret før. Men det kan jo være en tilfældighed,« siger hun.

»Det ene sted – i Anlægget i Grenaa – er vi dog næsten helt sikre pÃ¥ ikke at se nogen effekt, fordi det ikke er noget naturligt egern-habitat,« siger Pia Heidemann.

Så her har man til gengæld i år for allerførste gang forsøgt at regulere de voksne råger, det er dog en sjælden løsning og noget, der kun gives tilladelse til undtagelsesvist. Derudover har man også fået naboer til rågekolonien til at lave forstyrrelser om aftenen.

Anderledes har det dog været i Auning, hvor man på vildtkameraet har kunnet se, at egern er flyttet ind i egernkasserne her, efter man i løbet af vinteren har lokket dem til at flytte ind i deres nye hjem med foder.

Først efter dette års rågeregulering håber man på at kunne se en eller anden effekt af egernkasserne.

Færre rågekolonier i byen

Et af de steder, man har været inspireret af i Norddjurs Kommune, har været Silkeborg, hvor man været i gang i lidt længere tid med egernkasserne. Siden 2018 har man haft kasserne her, og dengang satte man 12 kasser op fordelt på forskellige lokaliteter.

»Der er flyttet egern ind i nogle af dem, og uden at det sÃ¥dan overhovedet pÃ¥ nogen mÃ¥de er videnskabeligt undersøgt, sÃ¥ flyttede rÃ¥gerne i hvert fald fra et par af de lokaliteter, hvor kasserne blev sat op,« siger Kristian Nielsen, forstkandidat ved Silkeborg Kommune.

Det er især inde i Silkeborg by, at man efterfølgende har registreret færre rågekolonier, fortæller Kristian Nielsen. Og kigger man på antallet af råger, der er blevet reguleret over en femårig periode, så har det også været faldende i Silkeborg.

I 2019 skød man 1.492 råger i Silkeborg Kommune i reguleringsperioden. Et tal, der i 2023 var faldet til 1.243.

Om det lige præcis er egern, der har været skyld i det fald, kan man ikke sætte to streger under, da andre forstyrrelser også kan have spillet ind. Eksempelvis har man også periodevis benyttet sig af en såkaldt fugleskræmmer, som udsender et skrig, der imiterer lyden af en stor rovfugl.

»Den havde nok ogsÃ¥ en effekt pÃ¥ rÃ¥gerne, men den larmer ret meget, sÃ¥ den er jo et problem at have stÃ¥ende i de helt bynære omrÃ¥der, sÃ¥ den har vi ikke brugt ret meget,« siger Kristian Nielsen.

Har ikke været på bordet i Aarhus

I Aarhus har egernkasser dog endnu ikke været på tale hos kommunen. Det skyldes dels, at det ikke er noget, man har prioriteret fra politisk hold, og så er det i hele taget heller ikke en idé, der er blevet forelagt tidligere, fortæller biolog ved Aarhus Kommune Niels Jørgen Friis.

Han påpeger samtidig også, at den – for nogle – larmende fugl langt hen ad vejen også er et nyttedyr, og en stor del af rågens føde bl.a. består af skadelige insekter.

»Og jeg kender ikke til erfaringerne med egernkasser, men man kan sige, at hvis man tiltrækker egern i et omrÃ¥de, sÃ¥ vil den jo ogsÃ¥ prøve at tage æg fra alle mulige andre fugle, for det er jo ikke kun rÃ¥gerne, den gÃ¥r efter,« siger Niels Jørgen Friis.

Antallet af reder og kolonier i Aarhus Kommunes skove er steget de seneste to år.

I 2021 registrerede man 990 reder i 13 redekolonier på kommunal jord, og to år senere var de tal så steget til 1.084 reder fordelt på 20 redekolonier.

I samme periode er jægernes vildtudbytte også vokset fra 904 rågeunger til 1.069, antallet af klager har dog været nogenlunde stabilt.

En aktindsigt hos Aarhus Kommune viser, at man i 2022 fik otte såkaldte »vægtige« rågehenvendelser på skrift.

Med »vægtig« skal det forstås, at kun de henvendelser, hvor der er blevet givet udtryk for »en markant form for utilfredshed med redekoloniernes tilstedeværelse i træerne, primært begrundet i fuglenes lydniveau/larm og deres afføring« er regnet med.

I 2023 fik man seks klager over råger i Aarhus. Til gengæld har man allerede i løbet af de første fire måneder af 2024 modtaget det samme antal henvendelser, som man fik i hele 2023.