Folkeskole i ruiner: »Og så tænker man: Der har lige været brand på Langå Skole ...«

Der stikker ledninger ud af væggen. Hvis du låser døren til omklædningsrummet, så kan du ikke låse den op igen. Der er orange belægninger i badet, og der kommer knap nok vand ud fra brusehovedet.

Når det vælter ned udenfor, kommer der vand ind flere steder, hvor der så må stå spande og ligge håndklæder.

Branddøre virker ikke – nogle, fordi de ikke kan lukke i, andre, fordi man har fjernet strømmen til dem. Der er huller i loftet, loftsplader mangler, og fugerne smuldrer.

Hvis du skal på toilettet, skal du med, hvad der må være flere kræfter, end du har, løfte døren og trække den hårdt i. Ellers kan den ikke lukke. Og det samme skal du gøre, når du skal ud igen.

Er det et sted, du har lyst til at tilbringe din arbejdsdag og dermed flere timer hver dag?

Nej?

Men det er virkeligheden for elever og medarbejdere på Vestervangsskolen hver eneste dag.

Langt over 100 sager

Lea Blumensaat og Kristina Nybom Olsen sidder begge to i Vestervangsskolens skolebestyrelse. Det har de gjort i tre år, og en del af deres tid har de brugt på at gennemgå skolen – både indenfor og udenfor.

Den ene dør ind til lærernes omklædningsrum var i stykker. Løsningen blev at sættte en tilfældig plade på, og så er den opgave løst. Foto: Cecilie Bisgaard

Her har engang stået en vandautomat. Den blev fjernet, da nogle elever brugte den til at sprøjte på andre med vand. Og gulvet omkring bærer stadig tydelige præg af vandkampene. Foto: Cecilie Bisgaard

Før de gik i gang, havde de to lister over sager, der i løbet af de seneste par år var meldt til Ejendomsservice. Det var svært at danne sig et overblik over, hvad der egentlig var løst, og hvad der ikke var, så de gik det hele igennem.

De endte med en fuldt opdateret liste med alle de ting, der mangler at blive fikset på Randers-skolen. Listen havde – og har stadig – langt over 100 punkter.

»Det er ikke, fordi der ikke sker noget. Det gГёr der. Vi er blevet lovet noget solafskГ¦rmning til de klasselokaler, der bliver varme, fordi solen stГҐr pГҐ hele dagen. Det kommer op i sommerferien. Taget pГҐ vores bГҐlhytte er ved at blive lavet. Men listen vokser bare hurtigere, end den svinder ind,В« siger Lea Blumensaat.

Et tungt system

Når der er noget, der skal fikses på en kommunalt ejet bygning – og det kan være alt fra et løst håndtag til et utæt tag – så skal det meldes til Ejendomsservice. Herefter prioriterer Ejendomsservice alle sine opgaver ud fra, hvad det har økonomi og mandetimer til rådighed til – og selvfølgelig hvor akut en skade er.

Der kommer knap nok vand ud af bruserne i omklædningsrummene. »Det er svært at få børn til at gå i bad efter idræt, når gulvet ikke kan blive ordnetligt rent, og det ikke kommer vand ud af bruseren,« siger skolebestyrelsesmedlem. Foto: Cecilie Bisgaard

I dette læreromklædningsrum manglede der også en dør. Eller det vil sige, døren er der stadig. Men i stedet for at sætte den på, er den blevet erstattet af et badeforhæng. Foto: Cecilie Bisgaard

Kristina Nybom Olsen og Lea Blumensaat understreger, at de ikke er ude med riven efter folkene fra Ejendomsservice.

»Jeg er sikker pГҐ, at de gГёr, hvad de kan. De er ikke usamarbejdsvillige. Det er systemet, der er for tungt. Der er for langt fra det dГёrhГҐndtag, der er i stykker, til den person, der skal fikse det. Jeg synes, det er svГ¦rt at navigere i,В« siger Kristina Nybom Olsen og fortsГ¦tter:

»Vi fГҐr ingen informationer. Hvis det er, fordi vi venter pГҐ en speciel pГ¦re, der er i restordre, men som er bestilt, sГҐ vil vi gerne vide det. Det ville afhjГ¦lpe nogle af frustrationerne, for sГҐ kunne vi se, at der sker noget.В«

Små opgaver bliver ikke løst

En del af Lea Blumensaat og Kristina Nybom Olsens frustrationer bunder i, at de mener, at mange af tingene vil være hurtige at bringe i orden. En lås, man ikke kan låse op, et håndtag, der sidder løst, stikkontakter, hvor der er fri adgang til ledningerne bagved, og rustne søm, der stikker ud fra brædder på legepladsen.

Og nogle gange er opgaverne – i hvert fald ikke i deres optik – løst, selvom Ejendomsservice melder sagen løst.

»I lГ¦reromklГ¦dningen i den ene gymnastiksal manglede der en dГёr. Den har man bare erstattet med en plade. Da en ribbe knГ¦kkede, blev den bare savet af ude ved kanten. Der blev ikke sat en ny i, sГҐ opgaven er ikke lГёst. Men det er den ifГёlge Ejendomsservice,В« siger Kristina Nybom Olsen og fortsГ¦tter:

»Hvorfor kan vi ikke bare fГҐ de smГҐ ting i orden? Mange af opgaverne burde vГ¦re hurtige at lГёse, men det bliver de ikke. Det er de smГҐ opgaver, der fylder mest pГҐ listen, men det er ogsГҐ dem, der altid bliver negligeret.В«

I det ene omklædningsrum skal man for guds skyld ikke låse døren indefra, for man kan ikke låse den op igen. Foto: Cecilie Bisgaard

I en skolegård er der et halvtag, hvor der stikker rustne søm ud alle steder. Under halvtaget står der borde og bænke. Skolebestyrelsen er bekymrede for, om nogen vil hoppe op og ramme sit hoved på et søm. Foto: Cecilie Bisgaard

De to skolebestyrelsesmedlemmer ved, at det ikke kun er dem, der er trætte af skolens manglende vedligeholdelse. Til seneste skolefest havde de en dialogbod, hvor flere forældre kom og spurgte, om det kunne være rigtigt, at skolen skal se ud, som den gør.

De tilbød deres hjælp til at fikse flere af tingene. Men det må de ikke. Det er Ejendomsservices opgave.

Flere uløste sager er farlige

Nogle af punkterne på den lange liste handler om ting, som skolebestyrelsen gerne vil have udbedret, fordi det vil give et bedre helhedsindtryk af skolen – blandt andet loftspaneler, der er banket hul i med en kost, og kanter på trappetrinene på ydersiden af gelænderet, der er faldet af – men flere af sagerne på listen er altså decideret farlige, og det er med til at øge frustrationerne og uforståeligheden.

»Der er et brandskab, hvor der er rustet hul i hjГёrnet. Der kan du fГҐ en finger i klemme og komme galt af sted. PГҐ vores legepladser er der flere steder, hvor der stikker sГёm ud. Det regner ind, sГҐ der er mulighed for skimmelsvamp. Der er stikkontakter, der stikker ud af vГ¦ggene, sГҐ man nemt kan fГҐ fingrene ind til ledningerne. Der ligger beton pГҐ legepladsen, der stikker 15-20 centimeter op af jorden – hvad sker der, hvis en falder og knalder hovedet ned i det? Der er flere branddГёre, der ikke virker, eller som ikke kan lukkes helt,В« siger Lea Blumensaat og fortsГ¦tter:

»Og sГҐ tГ¦nker man: Der har lige vГ¦ret brand pГҐ LangГҐ Skole. Hvad ville der ske, hvis det var her?В«

Der er rustet et hul i et brandskab. Skolebestyrelsesmedlemmer er bange for, at små pilfingre ikke kan modstå fristelsen. Foto: Cecilie Bisgaard

I et af klasselokalerne er der frit udsyn til de ledninger, der går bag stikdåsen. Foto: Cecilie Bisgaard

I hallen stikker der en ledning ud af væggen. Det er et rum, hvor børn i alle aldre færdes. Foto: Cecilie Bisgaard

Skal afspejle det, skolen kan

Et andet aspekt af den manglende vedligeholdelse er, at små sager vokser sig større og kommer til at koste både Vestervangsskolen og Ejendomsservice flere penge end nødvendigt.

Bålhytten, der som tidligere nævnt er ved at få nyt tag, startede som en lille sag. Det var kun et bræt eller to, der manglede. Men i stedet for at sætte nye brædder på med det samme voksede skaden. Nu er hele taget ved at blive skiftet, og det koster 40.000 kroner.

»Vi har for eksempel ogsГҐ et toilet, der render. Det larmer, og det koster. Vi har en del lys pГҐ skolen, der slet ikke kan slukkes, sГҐ det koster ogsГҐ. Og det er skolen, der skal betale for det. Jeg vil hellere have flere penge til bГёrnene end at bruge dem pГҐ lys og vand, der render,В« siger Lea Blumensaat.

I flere omklædningsrum er der mørke belægninger på gulvet. »Det er svært at få børn til at gå i bad efter idræt, når gulvet ikke kan blive ordentligt rent, og der ikke kommer vand ud af bruseren,« siger skolebestyrelsesmedlem. Foto: Cecilie Bisgaard

Skolebestyrelsesmedlemmerne ved ikke, hvem der har skrevet på pladen, så de ved ikke, om det passer. »Men har du lyst til lige at teste det?« spørger de. Foto: Cecilie Bisgaard

I en klasse er der banket huller i loftet med en kost. »Det er svært at sige til børnene, at de skal passe på vores ting, når der er så meget, der er ødelagt,« siger Kristina Nybom Olsen (til venstre) fra skolebestyrelsen på Vestervangsskolen. Foto: Cecilie Bisgaard

De to skolebestyrelsesmedlemmer understreger, at de råber op om de mange sager, som der ikke bliver gjort noget ved, fordi de brænder for skolen.

»Vi har en lГ¦kker skole. Vi har gode lГ¦rere, der laver en fed undervisning. Men det er ikke det, man ser. Folk skal tГ¦nke: ”Her vil jeg gerne sende mine bГёrn hen”. Det er synd, at det er det her, de ser, nГҐr de gГҐr rundt. Skolen mГҐ gerne afspejle det, som vi kan tilbyde,В« siger Kristina Nybom Olsen og fortsГ¦tter:

»Det er ikke, fordi det er ved at falde fra hinanden, men der er sГҐ mange ting, at det giver et trГ¦ls helhedsindtryk. Det er svГ¦rt at sige til bГёrnene, at de skal passe pГҐ vores ting, nГҐr der er sГҐ meget, der er Гёdelagt. Det er ogsГҐ svГ¦rt at fГҐ dem til at gГҐ i bad efter idrГ¦t, nГҐr gulvet ikke kan blive ordentligt rent, og der ikke kommer vand ud af bruseren.В«