FN: Hvert år skaber vi fem gange mere elektronikaffald, end vi kan håndtere

FN: Hvert år skaber vi fem gange mere elektronikaffald, end vi kan håndtere

Verden over genererer vi elektronikaffald med en hastighed, der er fem gange højere, end systemerne til indsamling, genanvendelse og genbrug kan håndtere. Det er en af de nedslående hovedkonklusioner i FN’s nye opgørelse over elektronikaffald.

Opgørelsen undersøger forholdene omkring elektronikaffald i 2022, hvor der på globalt plan blev genereret svimlende 62 milliarder kg elektronikaffald. Kun 13,8 milliarder af disse bliver dokumenterbart »indsamlet og genanvendt på en miljømæssigt fornuftig måde.« Samtidig genereres der år for år 2,3 milliarder kg mere.

Den definitivt største producent af elektronikaffald er Europa, hvor hver borger i gennemsnit genererer 17,6 kg årligt, hvoraf 7,5 kg bliver indsamlet. Det er en andel på lige over 42 procent, hvormed Europa er den verdensdel, hvor det står bedst til med efterbehandlingen af elektronikaffald.

Kathrine Olldag er politisk chef ved Brancheforeningen Cirkulær og EP-kandidat for Radikale Venstre, og rapportens generelle tal kommer ikke bag på hende. Særligt den europæiske forbrugskultur er båret af »et helt almindeligt, menneskeligt karaktertræk, hvor vi gerne vil have det nyeste og det bedste, hvor vi alle skal have en iPad, selvom vi render rundt med både telefoner og bærbare computere,« siger hun.

Tunnelsyn

Det kommer næppe som en overraskelse, at den kæmpe affaldsfraktion, som elektronikaffald er, volder problemer på den globale affaldsscene. Således bliver 32 milliarder kg elektronikaffald årligt håndteret af lande uden nogen etableret infrastruktur for fraktionen eller simpelthen bare deponeret på verdens lossepladser.

At undersøgelsens hovedtal opgøres i vægt, kan dog ifølge Kathrine Olldag være misvisende, fordi produkter fyldt med værdifulde metaller, eksempelvis telefoner eller gadgets, ikke vejer synderligt meget, hvorimod en vaskemaskine, der fortrinsvist består af stål, skubber opgørelsen kraftigt i vejret. Vægten er altså ikke nødvendigvis lig skaden.

»Opgørelse i tonnage siger intet om sammensætningen eller om, hvorvidt vi går glip af en masse kostbare mineraler,« som hun forklarer det.

Tallene siger dog ifølge Kathrine Olldag noget om, at producentansvaret for elektronik, som blev etableret i 2006,  »ingen effekt har haft på hverken genbrug eller affaldsmængderne.«

Småt med patenter

Ofte bliver teknologiske løsninger udråbt som det, der skal redde os for ressourcemangel, affaldsbjerge og klimaforandringer. Men heller ikke her er der nogen særlig optimisme at finde blandt rapportens forfattere.

I 2010 handlede kun 0,15 promille af alle nye patenter på verdensplan om håndtering og udnyttelse af elektronikaffald. I 2022 var andelen steget til 0,79 promille – men langt størstedelen er teknologier, som omhandler genanvendelse af kabler, og altså ikke eksempelvis af telefoner, computere eller endda biler.

Ifølge rapporten er der »er der nærmest ingen tegn på patenter, som vedrører teknologier relateret til genindvinding af kritiske råmaterialer.«

Mens vi venter på teknologien

Rapportens konklusion er altså, at den teknologiske løsning på det stadig stigende bjerg af elektronikaffald, som vores forbrug afføder, ikke er nært forestående. Samtidig er den genanvendelse, som finder sted, en klimatung affære.

Målt på besparelser fører genbrug af en »PC uden skærm i kategorien ‘småt IT og teleudstyr’« til en CO₂e-besparelse på omkring 20 kg per ton genbrugt affald, mens genanvendelse af samme udstyr kun sparer lidt over ét kg, altså en tyvendedel.

Der er dog andre metoder til at få nedbragt affaldsmængden end at vente på bedre genanvendelsesteknologier. Kathrine Olldag peger på Frankrig, som har sat ind mod affaldsmængderne ved at øge genbruget, blandt andet ved at etablere en tilskudsordning, der økonomisk hviler på producentansvaret, hvor reparatører får et tilskud for at reparere et produkt.

Samtidig kan franskmændene slå op i et register og se, hvor nemt det er at reparere et produkt, de overvejer at købe, fortæller hun.

Over den kommende tid undersøger WasteTech, hvad der sker med elektronikaffald, når det forlader genbrugspladserne. Såfremt du har oplysninger, tip eller råd, så tøv ikke med at kontakte mig på [email protected] eller (+45) 50 90 36 90.