FCN-træner: Vi kan spille op med alle hold i Superligaen

fcn-træner: vi kan spille op med alle hold i superligaen

FC Nordsjællands Andreas Schjelderup scorede hattrick i anden halvleg i mandagens 7-2-sejr over AGF i Superligaen.

Med fire sejre i træk i mesterskabsspillet er FC Nordsjælland med helt fremme i kampen om medaljer i Superligaen.

Det er blevet til sejre over FC Midtjylland, FC København, Silkeborg og senest 7-2 hjemme over AGF mandag aften.

I næste runde venter Brøndby, der topper ligaen med seks point mere end FCN, der er placeret side om side med FCK på tredje- og fjerdepladsen. FC Midtjylland er tre point efter Brøndby på andenpladsen.

FCN-træner Johannes Hoff Thorup beretter om en trup, der føler, at den kan vinde alle kampe for tiden.

– Vi har altid tro på, at vi kan spille med alle hold, der er i Superligaen. Men selvfølgelig giver det en ekstra tro lige nu. Vi kan se, at vi i den grad får fortjeneste for de gode præstationer.

– Så der er en kæmpe tro på, at med den måde, vi gør tingene, så kan vi få alle kampe over på vores præmisser og gøre det til kampe, hvor vi virkelig får presset modstanderen, siger FCN-træneren til klubbens hjemmeside.

I sidste sæson sluttede FCN ikke specielt godt af i Superligaen, da mesterskabet var inden for rækkevidde.

Men i denne sæson er fornemmelsen, at spillerne er mere løsslupne. FCN er kommet fra baghjul, og sejrene strømmer ind på stribe i øjeblikket.

– Det forplanter sig selvfølgelig. Og det er med den tro på tingene, at spillerne går ind til kampene lige nu. Også med den frigjorthed, som det giver, siger Johannes Hoff Thorup.

Brøndby har tabt de seneste tre kampe, hvor holdet har været på besøg i Farum. Og i FCN tror man på endnu en sejr, der kan bringe holdet tre point fra førstepladsen.

– Vi kan blive farlige, hvornår det skulle være og på mange forskellige måder. Der er mange spillere, der har tur i den og tror på deres aktioner.

– Og det er næsten det vigtigste. For så kan man brænde en chance, men man skal blive ved med at tro på, at den næste giver et mål, siger træneren.

/ritzau/

News Related

OTHER NEWS

Rekordhøjt antal udenlandske indsatte er overført til deres hjemlande

Det er som udgangspunkt EU-regler, internationale konventioner og modtagerlandenes lovgivning, der har betydning for, om det er muligt at overføre domfældte i Danmark til afsoning i deres hjemland. (Arkivfoto). Rekordmange ... Read more »

NFL-træner får sparket efter skrækkelig sæsonstart

Carolina Panthers tabte søndag til Tennessee Titans efter at have ført med 10-1. Frank Reich er færdig som træner for NFL-klubben Caroline Panthers efter bare 11 kampe i spidsen for ... Read more »

Pyrus-stjerne melder ud: Det er slut

Foto: Robert Hendel/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix Den velkendte skuespiller Jan Linnebjerg, bedst kendt som den elskede nisse Pyrus, har taget turen til Imperial-biografen i København for at se den nye danske ... Read more »

Nottingham Forest undersøger nye påstande om homofobi

Brighton, der fik Lewis Dunk udvist, vandt opgøret mod Nottingham Forest med cifrene 3-2. Nottingham Forest bistår politiet i dets efterforskning af en række tilhængere, som menes at være kommet ... Read more »

Lind undskylder efter grim tackling på FCM-keeper

Alexander Lind ramte efter en halv times spil under superligaopgøret mellem Silkeborg og FCM Martin Fraisl i hovedet med sit knæ. – Undskyld. Sådan lyder det sent mandag på det ... Read more »

Google starter med at slette inaktive konti fredag

Google annoncerede i maj en oprydningsproces, der starter fredag. (Arkivfoto). Fredag begynder Google at rydde op i inaktive konti på tværs af sine platforme. Det skriver nyhedsbureauet AP. Google annoncerede ... Read more »

Ronaldo overbeviste dommer om at omstøde eget straffespark

I stedet for at gøre sig klar til at sparke straffespark, kom Cristiano Ronaldo hurtigt på benene igen og viste en løftet pegefinger til dommeren, kinesiske Ma Ning. Normalt er ... Read more »
Top List in the World