FCN håber på læring fra sidste års pokalsemifinaler

fcn håber på læring fra sidste års pokalsemifinaler

Det udviklede sig til et målorgie, da FC Nordsjælland tabte sidste års pokalsemifinale til FC København med samlet 6-7. (Arkivfoto).

For et år siden scorede FC Nordsjælland seks gange i pokalsemifinalen mod FC København, men alligevel rakte det ikke til en pokalfinale, da FCK kom på tavlen hele syv gange i de to semifinaler.

Når FCN fredag spiller den første af to pokalsemifinaler mod AGF, håber klubben at have lært af sidste år.

– Jeg håber, vi har lært nogle ting og er blevet klogere siden sidste års semifinaler. Det er dog svært at sige, da kampene oftest lever deres eget liv, siger forsvarsspilleren Kian Hansen til FCN’s hjemmeside.

– Man kan som spiller fornemme, at pokalfinalen ligger lige på den anden side af tunnelen, så vejen derhen virker ikke så lang. Dertil føler man måske, at der er lidt mere på spil end de normale tre point.

Kian Hansen mener, at holdet skal have for øje, at der spilles om mål og ikke point.

– Det er sindssyg vigtigt at huske på, at et enkelt mål fra eller til kan være afgørende, så hvis vi fører 2-0 herude i morgen, skal vi sgu sætte en ære i at holde det nul, når vi spiller om mål på den måde, som vi gør i pokalen.

Ifølge FCN’s mentaltræner, Troels Thorsteinsson, forbereder man sig på stort set samme måde, som var det en superligakamp.

– Dér, hvor det kan ændre sig en smule, er i eksekveringen af den sidste del af kampen, hvor det mentale og sportslige fokus er rettet mod det samlede resultat af de to kampe.

– Så der har jeg til opgave at forberede spillerne mentalt på forskellige scenarier, siger Troels Thorsteinsson.

Sidste år vandt FCN hjemme med 3-2 over FCK, men tabte returkampen med 3-5 i Parken.

Fredag spilles den første kamp hjemme i Farum fra klokken 16.30, mens der er returopgør i Aarhus 11. april.

I den anden semifinale tørner Silkeborg og Fredericia sammen.

Det første møde sparkes i gang i Silkeborg fredag klokken 19. Også i det møde er der returkamp 11. april.

Finalen spilles i Parken 9. maj.

/ritzau/

News Related

OTHER NEWS

Rekordhøjt antal udenlandske indsatte er overført til deres hjemlande

Det er som udgangspunkt EU-regler, internationale konventioner og modtagerlandenes lovgivning, der har betydning for, om det er muligt at overføre domfældte i Danmark til afsoning i deres hjemland. (Arkivfoto). Rekordmange ... Read more »

NFL-træner får sparket efter skrækkelig sæsonstart

Carolina Panthers tabte søndag til Tennessee Titans efter at have ført med 10-1. Frank Reich er færdig som træner for NFL-klubben Caroline Panthers efter bare 11 kampe i spidsen for ... Read more »

Pyrus-stjerne melder ud: Det er slut

Foto: Robert Hendel/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix Den velkendte skuespiller Jan Linnebjerg, bedst kendt som den elskede nisse Pyrus, har taget turen til Imperial-biografen i København for at se den nye danske ... Read more »

Nottingham Forest undersøger nye påstande om homofobi

Brighton, der fik Lewis Dunk udvist, vandt opgøret mod Nottingham Forest med cifrene 3-2. Nottingham Forest bistår politiet i dets efterforskning af en række tilhængere, som menes at være kommet ... Read more »

Lind undskylder efter grim tackling på FCM-keeper

Alexander Lind ramte efter en halv times spil under superligaopgøret mellem Silkeborg og FCM Martin Fraisl i hovedet med sit knæ. – Undskyld. Sådan lyder det sent mandag på det ... Read more »

Google starter med at slette inaktive konti fredag

Google annoncerede i maj en oprydningsproces, der starter fredag. (Arkivfoto). Fredag begynder Google at rydde op i inaktive konti på tværs af sine platforme. Det skriver nyhedsbureauet AP. Google annoncerede ... Read more »

Ronaldo overbeviste dommer om at omstøde eget straffespark

I stedet for at gøre sig klar til at sparke straffespark, kom Cristiano Ronaldo hurtigt på benene igen og viste en løftet pegefinger til dommeren, kinesiske Ma Ning. Normalt er ... Read more »
Top List in the World