Svensk politi undersøger protestaktion i Østersøen

svensk politi undersøger protestaktion i østersøen

Greenpeace Norden har i protest malet slogans på et tankskib i Østersøen. (Handout)

Aktivister fra Greenpeace Norden har fredag malet slogans på tankskibet “Zicorne” i Østersøen ud for den svenske ø Gotland.

Aktionen er en protest mod transport af russisk olie. Det oplyser miljøorganisationen i en pressemeddelelse.

Greenpeace-aktivisterne sejlede ud i små gummibåde og har på siden af skibet skrevet “oil fuels war” og “people want peace” med hvid maling.

Svensk politi er i øjeblikket til stede ved skibet. Det skriver det svenske medie SVT.

– Vi har politifolk på stedet, der arbejder på det her sammen med kystvagten. Vi er ved at undersøge, om der er sket skade på et skib ud for Gotland, siger Per Fahlström, der er talsperson ved svensk politis regionale kommandocentral, til SVT.

Politiet i Sverige undersøger blandt andet, om aktionen fandt sted i svensk eller internationalt farvand. Det er afgørende for den videre efterforskning.

Svensk politi oplyser også til SVT, at man er i gang med at udarbejde en skadesanmeldelse.

Aktionen var rettet mod det lettiske bunkerselskab Fast Bunkering.

Den seneste uge har SVT afdækket, at Fast Bunkering via skibet Zicorne har solgt brændstof til passerende skibe.

Satellitdata har vist, at næsten alle skibene, der har købt brændstof, har været på vej til eller fra havne i Rusland.

Samtidig viser afdækningen, at de fleste af skibene tilhører den russiske skyggeflåde.

Skyggeflåden består af ældre og ofte miljøfarlige skibe, som er involveret i den russiske eksport af olie, der, ifølge Greenpeace, forsøger at omgå vestlige sanktioner mod Rusland.

Det er også grundlaget for aktionen fra Greenpeace.

– Den russiske skyggeflåde udgør ikke kun en alvorlig trussel mod vores værdifulde have, men er også en smertefuld påmindelse om, at blod og menneskeliv er prisen for vores fortsatte afhængighed af olie, siger Sune Scheller, der er kampagnechef i Greenpeace Danmark, i pressemeddelelsen.

Greenpeace ønsker, at det bliver forbudt, at forsyne skyggeflåden med brændstof.

/ritzau/

News Related

OTHER NEWS

Rekordhøjt antal udenlandske indsatte er overført til deres hjemlande

Det er som udgangspunkt EU-regler, internationale konventioner og modtagerlandenes lovgivning, der har betydning for, om det er muligt at overføre domfældte i Danmark til afsoning i deres hjemland. (Arkivfoto). Rekordmange ... Read more »

NFL-træner får sparket efter skrækkelig sæsonstart

Carolina Panthers tabte søndag til Tennessee Titans efter at have ført med 10-1. Frank Reich er færdig som træner for NFL-klubben Caroline Panthers efter bare 11 kampe i spidsen for ... Read more »

Pyrus-stjerne melder ud: Det er slut

Foto: Robert Hendel/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix Den velkendte skuespiller Jan Linnebjerg, bedst kendt som den elskede nisse Pyrus, har taget turen til Imperial-biografen i København for at se den nye danske ... Read more »

Nottingham Forest undersøger nye påstande om homofobi

Brighton, der fik Lewis Dunk udvist, vandt opgøret mod Nottingham Forest med cifrene 3-2. Nottingham Forest bistår politiet i dets efterforskning af en række tilhængere, som menes at være kommet ... Read more »

Lind undskylder efter grim tackling på FCM-keeper

Alexander Lind ramte efter en halv times spil under superligaopgøret mellem Silkeborg og FCM Martin Fraisl i hovedet med sit knæ. – Undskyld. Sådan lyder det sent mandag på det ... Read more »

Google starter med at slette inaktive konti fredag

Google annoncerede i maj en oprydningsproces, der starter fredag. (Arkivfoto). Fredag begynder Google at rydde op i inaktive konti på tværs af sine platforme. Det skriver nyhedsbureauet AP. Google annoncerede ... Read more »

Ronaldo overbeviste dommer om at omstøde eget straffespark

I stedet for at gøre sig klar til at sparke straffespark, kom Cristiano Ronaldo hurtigt på benene igen og viste en løftet pegefinger til dommeren, kinesiske Ma Ning. Normalt er ... Read more »
Top List in the World