Få Rejsekortet som app på mobilen

Er du en af dem, der har sukket efter, at det fysiske rejsekort flytter over på mobilen, er der nu – 16 år efter, at rejsekortet blev lanceret – endelig godt nyt.

> Læs også: Nu får du sundhedskortet som app på telefonen

Det er nemlig nu muligt at downloade en app til din telefon, så du kan tjekke ind og ud, når du skal med tog, bus eller metro i det ganske, danske land.

Med app’en Rejsekort på telefonen lover selskabet bag, at det bliver markant nemmere at rejse, da mange informationer vil være tilgængelige helt automatisk.

Tjek ind i Rejsekort-app’en

Eksempelvis registerer Rejsekort app’en automatisk, hvor du er, så du ikke er afhængig af at tjekke ind på en konkret terminal, som du skal i dag.

I stedet swiper du bare på telefonen umiddelbart før din rejse og tjekker ud på telefonen, når du har nået din destination.

Skifter du transportmiddel undervejs, skal du ikke tjekke ind på ny, som du skal med det fysiske Rejsekort. Telefonen ved, hvor du er, så app’en registrerer automatisk, om rejsen foregår med bus, tog, metro eller letbane – og hvilket stoppested eller station rejsen starter og slutter på.

App’en har også en funktion, som hedder Smart check ud, som giver dig besked, hvis du glemmer at afslutte din rejse. Altså er det slut med dumme ekstraregninger, hvis du glemmer at tjekke ud.

LÆS OGSÅ: Sådan får du kørekoret ind på mobilen

Hvilke data registrerer Rejsekort-app’en?

For at app’en Rejsekort kan registrere din rejse, kræver den, at du har slået lokationsdata til på telefonen.

Firmaet bag app’en lover dog, at de kun samler de allermest nødvendige lokationsdata, for at du kan have en gyldig billet til din rejse, og at de i øvrigt ikke indsamler mere data end højst nødvendigt. De gemmer ingen data, som de ikke har brug for, og de opbevarer alle data sikkert i henhold til GDPR-reglerne.

På hjemmesiden Rejsekort.dk forklarer de, at de i samarbejde med Kammeradvokaten vurderer, at denne indsamling af data overholder dansk lovgivning. Læs mere om datadeling og få svar på andre spørgsmål om app’en her. 

Få app’en til din telefon

Før du iler til Apples App Store eller Google Play Butik, downloader app’en og smider dit rejsekort i skraldespanden, skal du dog lige klappe hesten.

I første omgang er det digitale rejsekort nemlig kun tilgængelig for et begrænset antal brugere, og først senere vil alle få adgang til app’en.

> Læs også: Slip for nøglekort til Nem-ID med smart app

Er du interesseret i at få adgang til app’en, kan du skrive dig på venteliste til den her. I første omgang er det dog kun brugere over 18 år, der har MobilePay, som kan få adgang til app’en.

Senere på året vil brugere over 67 år også kunne bruge app’en og få pensionistrabat, og i løbet af 2025 vil app’en blive tilgængelig for børn og kunder, som er visiteret til rabat, ligesom det bliver muligt at tjekke medrejsende, cykler og hunde ind i løbet af 2025.

Du kan stadig bruge dit Rejsekort

Selvom rejsekortet altså nu får en digital pendant, behøver du ikke frygte, at dit gamle Rejsekort så bliver forældet, og ikke længere kan bruges.

“Vi ved, at der er en gruppe af vores nuværende Rejsekortkunder, som af forskellige årsager ikke ønsker eller har mulighed for at bruge en app. Dem udvikler vi også en ny løsning til i form af fysisk udstyr, som det kendes fra det nuværende Rejsekort. De får et relevant og sammenhængende tilbud til at købe billet. Vi udfaser ikke det fysiske Rejsekort, før vi har et godt alternativ på plads for dem, som ikke kan anvende appen,” forklarer Kasper A. Schmidt, adm. direktør hos Rejsekort & Rejseplan A/S.

I 2023 blev Rejsekort anvendt som betaling på mere end 176 mio. rejser med bus, tog, metro og letbane på tværs af landet, mens der dagligt var 1,5 millioner rejsesøgninger på Rejseplanen.

Indtil Rejsekort app’en bliver tilgængelig for alle, kan du bruge app’en Rejsebillet til at købe billetter til rejser i hele landet. 

Læs mere: De bedste programmer til dig som abonnent – kun 29 kr!

News Related

OTHER NEWS

Rekordhøjt antal udenlandske indsatte er overført til deres hjemlande

Det er som udgangspunkt EU-regler, internationale konventioner og modtagerlandenes lovgivning, der har betydning for, om det er muligt at overføre domfældte i Danmark til afsoning i deres hjemland. (Arkivfoto). Rekordmange ... Read more »

NFL-træner får sparket efter skrækkelig sæsonstart

Carolina Panthers tabte søndag til Tennessee Titans efter at have ført med 10-1. Frank Reich er færdig som træner for NFL-klubben Caroline Panthers efter bare 11 kampe i spidsen for ... Read more »

Pyrus-stjerne melder ud: Det er slut

Foto: Robert Hendel/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix Den velkendte skuespiller Jan Linnebjerg, bedst kendt som den elskede nisse Pyrus, har taget turen til Imperial-biografen i København for at se den nye danske ... Read more »

Nottingham Forest undersøger nye påstande om homofobi

Brighton, der fik Lewis Dunk udvist, vandt opgøret mod Nottingham Forest med cifrene 3-2. Nottingham Forest bistår politiet i dets efterforskning af en række tilhængere, som menes at være kommet ... Read more »

Lind undskylder efter grim tackling på FCM-keeper

Alexander Lind ramte efter en halv times spil under superligaopgøret mellem Silkeborg og FCM Martin Fraisl i hovedet med sit knæ. – Undskyld. Sådan lyder det sent mandag på det ... Read more »

Google starter med at slette inaktive konti fredag

Google annoncerede i maj en oprydningsproces, der starter fredag. (Arkivfoto). Fredag begynder Google at rydde op i inaktive konti på tværs af sine platforme. Det skriver nyhedsbureauet AP. Google annoncerede ... Read more »

Ronaldo overbeviste dommer om at omstøde eget straffespark

I stedet for at gøre sig klar til at sparke straffespark, kom Cristiano Ronaldo hurtigt på benene igen og viste en løftet pegefinger til dommeren, kinesiske Ma Ning. Normalt er ... Read more »
Top List in the World