Den 24. februar 2024 vender hele Månens belyste side mod Jorden, så vi i Danmark kan se en fuldmåne.
Hvad er fuldmåne?
Fuldmåne er en betegnelse for den månefase, som optræder, når månen står på den modsatte side af Jorden i forhold til Solen. Den kan derfor vende hele sin belyste side mod os.
Månen har fire såkaldte månefaser alt efter, hvor den er placeret i forhold til Solen og Jorden. Fuldmåne er en af månefaserne.
Med undtagelse af måneformørkelser vil Månen altid være belyst af Solen i større eller mindre grad. Når vi har fuldmåne er lyset tydeligst, mens det ved månefasen nymåne er svagest.
Hvornår er det fuldmåne?
Fuldmåne er ikke et sjældent fænomen, og derfor er det ofte muligt at se en fuldmåne fra Jorden.
Det tager 29,53059 dage for Månen at gå igennem sine fire faser. Det betyder, at vi har en fuldmåne mindst én gang hver måned. Nogle år kan vi derfor også være heldige at se fænomenet 13 gange.
Af nævneværdige fuldmåner i kan vi nævne:
Den næste fuldmåne i Danmark er den 24. februar 2024 – kl 13:30
Den næste Blue Moon i Danmark er den 19. august 2024 – kl 20:25.
Blue Moon er sæsonbestemt, og angiver traditionelt den tredje fuldmåne af fire indenfor en astronomisk årstid. Den astronomiske sommer starter ved sommersolhverv d. 20 juni 2024 og slutter ved efterårsjævndøgn d. 22 september.
I den mere almindelige definition betegnes en Blue Moon som den anden fuldmåne i en kalendermåned med to fuldmåner. Dette fænomen sker hvert 2-3 år, og den næste Blue Moon af denne slags falder d. 31 maj 2026.
Den særlige dobbelte fuldmåne er dog, trods navnet, ikke blå. Månen kan dog godt få en blålig nuance, fx efter vulkanudbrud eller skovbrande, hvor aske hvirvles op i atmosfæren og spreder Solens røde lys.
Supermåner og mikromåner
Blue Moon er dog ikke den eneste specielle fuldmåne, vi kan se i år. Der er nemlig også to supermåner i 2024, som opstår henholdsvis den 18. september og den 17. oktober.
Vi får supermåner, når vi har fuldmåne på et tidspunkt, hvor månen er tættest på jorden i sin bane omkring den. Dette betyder, at fuldmånen ved en supermåne virker større end normalt.
Helt naturligt er det derfor også muligt at opleve det modsatte af en supermåne, nemlig en mikromåne. Disse opstår, når vi har fuldmåne på et tidspunkt, hvor månen er længst væk fra jorden i sin bane omkring den, hvilket betyder, at fuldmånen virker mindre end normalt. Du kan se en mikromåne den 24. februar 2024.
Forskellen på en supermåne og en mikromåne er cirka 14 procent, når man ser det fra Jorden. Forskellen i lysstyrke er derimod helt oppe på 30 procent.
Måneformørkelser
Måneformørkelse er et fænomen, der opstår, når Solen, Jorden og Månen står på en lige linje. Her vil Månen således bevæge sig helt eller delvist ind i Jordens skygge. Hvis vi har med en total måneformørkelse at gøre, så vil Månen befinde sig i Jordens totale kegleformede skygge. Dette kaldes umbra.
Den 7. september 2025 opstår der en total måneformørkelse i dele af Europa.
Vi har dog desværre ikke mulighed for at se den totale måneformørkelse i Danmark, hvor den i stedet vil fremstå som en delvis måneformørkelse.
Fuldmåne 2024 – Hvornår er det fuldmåne?
Hvad er jordbærmåne og høstmåne?
Når forår bliver til sommer og vi har sommersolhverv, kan man opleve, at fuldmånen lyser orangerød. Dette fænomen kaldes for jordbærmåne. Farven opstår her, fordi månelyset i denne periode skal passere gennem et relativt tykt lag atmosfære, før det er fremme ved os på Jorden.
Det blå lys spredes undervejs i alle retninger, og derfor er det lys, som når frem til øjet, primært det rødlige.
Den røde måne kan dog ikke kun ses i forbindelse med sommersolhverv. Ved efterårsjævndøgn kan det også opstå, men her kaldes den særlige fuldmåne for høstmåne.
Kan fuldmåne påvirke din søvn?
Du kender helt sikkert en eller flere, der er overbeviste om, at fuldmånen påvirker deres søvn. Størstedelen af forskningen på området viser ikke desto mindre, at det ikke har noget på sig.
En schweizisk undersøgelse med 2000 forsøgspersoner i 2015 viste eksempelvis, at fuldmånen hverken gav mindre eller dårligere søvn sammenlignet med andre tidspunkter i månens faser.
Et nyt eksperiment fra University of Washington i USA viser dog noget andet.
98 mennesker i tre grupper i Argentina deltog i forsøget, hvor de blev udstyret med målere om håndleddet, som registrerede deres søvn og vågentid.
Grupperne af forsøgspersoner blev valgt, fordi de havde forskellig adgang til elektrisk lys. Den ene gruppe havde ingen adgang, den anden havde begrænset adgang, og den tredje havde fuld adgang.
Elektrisk lys mindsker indflydelse
Resultatet viste, at gruppen uden adgang til elektrisk lys var mest påvirket af Månens faser. For denne gruppe var søvnen helt op til 58 minutter kortere i nætterne op til fuldmåne.
De to andre grupper ikke en lige så stor forskel, men stadig af en signifikant størrelse.
Forsøget blev derfor gentaget i Seattle, hvor 464 studerende deltog. Her fandt de ligeledes markante svingninger i nattesøvnen, på trods af at månens lyser bliver overdøvet af kunstigt lys.
Forskernes konklusion blev derfor, at månefasernes indvirken på vores søvnrytme ligger biologisk dybt i os. Formålet med dette har været, at det gav vores forfædre mulighed for at være vågne og udnytte månelyset, når det var tilstede.
News Related-
Kør i god tid: Voldsom kø på motorvejen
-
Årsbrev på vej til alle pensionister: Disse ændringer skal du bemærke
-
Glædeligt nyt til kunder hos Telia og Call me: Får snart adgang
-
På fredag sker det: Google sletter alt
-
Biografkæde vil lokke flere i biografen med abonnementsordning
-
Dropper Silkeborg efter et år: Nu får hun toppost i Aarhus
-
Sårede betjente og kvinder med samlejesmerter er på finansloven
-
Motorvej spærret: Massiv kø resten af morgenen
-
Deler glædelig nyhed: Anders Lund Madsen snart far til 8
-
Rema 1000 kritiseres for vildledende markedsføring
-
Fly på vedvarende brændstof tager jomfrurejse over Atlanten
-
BMW lancerer de nye R 12 nineT og R 12, fotos, video, forbrug og tekniske specifikationer
-
Dyrenes Beskyttelse med klar opfordring til hundeejere: Dette tager din hund skade af i det kolde vejr
-
Bidende kold dag i vente: Her rammer snebygerne ifølge DMI