Disse forårsblomster er giftige for din hund

disse forårsblomster er giftige for din hund

Størrelsen på hunden har betydning for, hvor farligt det er for den at spise et blomsterløg. En lille hund, der spiser et stort blomsterløg, er i større risiko for at blive alvorligt syg end en stor hund, der spiser et lille blomsterløg. (Arkivfoto).

disse forårsblomster er giftige for din hund

Tulipaner er ikke kun giftige for hunden at spise. De kan også give rødme, blæner og kløe på hundens hud, hvis den ruller sig i dem. (Arkivfoto).

Erantis og vintergækker pibler frem i haven og langs stierne i skoven. Men de fine forårsbebudere kan gøre livet surt for familiens firbenede ven.

– Generelt er alle løgplanter mere eller mindre giftige for hunden på forskellige måder, fortæller Hanne Friis, der er chefdyrlæge hos AniCura Danmark, som driver en række dyreklinikker og -hospitaler rundt om i landet.

Ud over erantis og vintergækker tæller de giftige løgplanter tulipaner, påskeliljer, liljekonvaller og almindelige liljer. Ofte går det galt, når hunden får fat i planternes løg og enten spiser dem hele eller gnaver i dem.

– Typisk vil symptomerne starte med maveproblemer som diarré og opkast, og så kan der være savlen og utilpashed. I specifikke tilfælde kan der opstå nyresvigt og ændret hjerterytme, fortæller Hanne Friis.

Viser disse faresignaler sig hos dit kæledyr, råder hun dig til at kontakte din dyrlæge.

– Fortæl dyrlægen om symptomerne og gerne, hvad det er for nogle planter, hunden har spist og i hvilken mængde. Begynder hunden at sitre og virke påvirket, er det bare afsted til dyrlægen med det samme.

Hanne Friis understreger, at langt de fleste hunde kommer sig uden problemer.

Men det er alligevel vigtigt at tage det alvorligt, hvis hunden har spist noget fra blomsterbedet, da for eksempel liljer i værste fald kan forårsage nyresvigt, som hunden kan dø af. Og liljekonvaller indeholder et stof, som påvirker hjertet og kan være dødeligt i ret små mængder.

Derfor er det en god idé at holde ekstra øje med hunden i haven og på gåturen. Især hvis den har en tendens til at ville spise alt, den kommer i nærheden af.

– Lad heller ikke blomsterløg stå på en bænk udenfor eller indenfor, hvor hunden kan nå dem, siger Hanne Friis.

En anden god forebyggelsesstrategi er træning. Lotte Evers, der er hundeekspert og marketingchef hos Agria Dyreforsikring, foreslår, at du laver den såkaldte bytteleg med hunden. Legen kan nemlig vise sig nyttig, hvis hunden pludselig står med et blomsterløg i munden.

– Her bytter du det, den har taget, med noget, der er endnu mere lækkert, altså en godbid, fortæller Lotte Evers og fortsætter:

– Hvis du tvinger noget fra hunden, altså åbner dens mund og tager det ud, så vil hunden ret hurtigt lære at sluge det, den har i munden, lige så snart du nærmer dig. Så det er meget bedre at skabe en sund relation med hunden, hvor den lærer at bytte med dig.

Ud over blomsterløg opfordrer Lotte Evers dig som hundeejer til at være særligt opmærksom på gødning.

– Her i foråret ser vi altid en stigning i henvendelser om hunde, der har spist gødning i pilleform, og det er supergiftigt for dem, siger hun.

Lotte Evers anbefaler derfor, at du anvender flydende gødning, som blandes op med vand og siver ned i jorden, og som derfor ikke er til at spise for hunden.

/ritzau fokus/

News Related

OTHER NEWS

Rekordhøjt antal udenlandske indsatte er overført til deres hjemlande

Det er som udgangspunkt EU-regler, internationale konventioner og modtagerlandenes lovgivning, der har betydning for, om det er muligt at overføre domfældte i Danmark til afsoning i deres hjemland. (Arkivfoto). Rekordmange ... Read more »

NFL-træner får sparket efter skrækkelig sæsonstart

Carolina Panthers tabte søndag til Tennessee Titans efter at have ført med 10-1. Frank Reich er færdig som træner for NFL-klubben Caroline Panthers efter bare 11 kampe i spidsen for ... Read more »

Pyrus-stjerne melder ud: Det er slut

Foto: Robert Hendel/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix Den velkendte skuespiller Jan Linnebjerg, bedst kendt som den elskede nisse Pyrus, har taget turen til Imperial-biografen i København for at se den nye danske ... Read more »

Nottingham Forest undersøger nye påstande om homofobi

Brighton, der fik Lewis Dunk udvist, vandt opgøret mod Nottingham Forest med cifrene 3-2. Nottingham Forest bistår politiet i dets efterforskning af en række tilhængere, som menes at være kommet ... Read more »

Lind undskylder efter grim tackling på FCM-keeper

Alexander Lind ramte efter en halv times spil under superligaopgøret mellem Silkeborg og FCM Martin Fraisl i hovedet med sit knæ. – Undskyld. Sådan lyder det sent mandag på det ... Read more »

Google starter med at slette inaktive konti fredag

Google annoncerede i maj en oprydningsproces, der starter fredag. (Arkivfoto). Fredag begynder Google at rydde op i inaktive konti på tværs af sine platforme. Det skriver nyhedsbureauet AP. Google annoncerede ... Read more »

Ronaldo overbeviste dommer om at omstøde eget straffespark

I stedet for at gøre sig klar til at sparke straffespark, kom Cristiano Ronaldo hurtigt på benene igen og viste en løftet pegefinger til dommeren, kinesiske Ma Ning. Normalt er ... Read more »
Top List in the World