Danmark opfylder nu Nato-målsætning om forsvar

Danmark opfylder nu Natos målsætning om, at Nato-landene skal bruge to procent af bruttonationalproduktet på forsvar. Det siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).

Danmark lever fra 2023 op til Nato-målsætningen om at bruge to procent af bruttonationalproduktet på forsvar.

Det siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V). Det er første gang, siden Nato-målsætningen blev opstillet i 2014, at Danmark lever op til den.

– Det er et rigtig godt budskab at kunne give. Nemlig, at vi nu har indfriet den målsætning, som vi politisk har diskuteret i rigtig mange år, siger Troels Lund Poulsen.

Målsætningen blev opstillet på Nato-topmødet i Wales i 2014. Det var den gang første gang, at Nato-landene opstillede en konkret målsætning for forbruget.

Det skete, på et tidspunkt hvor der var tiltagende amerikansk frustration over, at de europæiske allierede var mere optaget af at lade USA står for deres sikkerhed end set med amerikanske øjne at bidrage til eget forsvar.

Trods målsætningen er det dog gået langsomt med at indfri den. En opgørelse fra Nato viste sidste år, at kun syv ud af de dengang 30 Nato-lande levede op til målsætningen.

Siden har krigen i Ukraine dog for alvor øget de europæiske landes forbrug på forsvar. Her har Danmark og andre EU-lande brugt mange milliarder på at sende artilleri, kampvogne og andet militært udstyr til Ukraine.

Den danske opgørelse inkluderer også støtten til Ukraine. Dermed er det ikke alene de løbende udgifter til forsvaret, som indgår i opgørelsen.

Den danske opgørelse er i overensstemmelse med Natos standarder for at måle forbruget, siger Troels Lund Poulsen.

– Vi har nået målet på baggrund af de investeringer, vi har foretaget i dansk forsvars- og sikkerhedspolitik. Og så er det selvfølgelig også, fordi vi leverer et substantielt bidrag af militære donationer til Ukraine, siger Troels Lund Poulsen.

Spørgsmål: Det har været omdiskuteret, om man kan tælle donationer til Ukraine med i de to procent, fordi det ikke er løbende bidrag. Er det en fair måde at stille det op på fra dansk side?

– Det mener jeg bestemt. Der er ikke noget nyt i, at militære donationer også i forhold til Balkan-krigen har været en del af at bruge penge på forsvarsudgifter.

– Jeg noterer mig bare, at vi nu er nået de to procent. Og vi har også en plan for at fastholde de to procent i den fremtid, der kommer.

– Det er et både godt og vigtigt budskab. Ikke mindst i den samtale, vi kommer til at have i morgen, når vi mødes i Nato-kredsen, siger Troels Lund Poulsen.

Udmeldingen kommer, under en uge efter at Donald Trump fastslog, at USA med ham som præsident ikke ville forsvare Nato-lande, der ikke lever op til målsætningen.

Udmeldingen har skabt bekymring i flere Nato-lande og fået kritik fra både Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, og USA’s præsident, Joe Biden, der har kaldt den “skamfuld”.

Spørgsmål: Hvad siger du til de danskere, som måske er bekymrede efter meldingen fra Donald Trump. Kan vi stole på, at USA er der?

– Vi kan stole på, at USA er der. For USA ønsker også et stærkt Nato. Og hvis der kommer en anden præsident, så er jeg ikke et sekund i tvivl om, at amerikanerne stadig vil have en meget stor interesse i, at Europa skal være et sikkert og trygt sted.

– Men det er vigtigt at sige, at vi alle sammen bliver nødt til at bidrage. Der er også derfor, at vi har investeret et meget stort milliardbeløb i at styrke dansk forsvar. Det er for at vise solidaritet, siger Troels Lund Poulsen.

/ritzau/