Danmark og Holland i fælles appel: Send luftforsvar til Ukraine

danmark og holland i fælles appel: send luftforsvar til ukraine

Danmark, Holland og Tjekkiet mødtes onsdag med Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, i Natos hovedkvarter i Bruxelles for at tale om luftforsvar til Ukraine.

Europa har de luftforsvarssystemer, som Ukraine har brug for, og de skal findes og skibes afsted hurtigst muligt.

Den appel lyder fra Danmark, Holland og Tjekkiet på et møde med Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, i Bruxelles onsdag.

– Vi ved, at der er systemer i Europa. Nogle af dem skal leveres til Ukraine, siger statsminister Mette Frederiksen (S) på et efterfølgende pressemøde.

Tyskland bekendtgjorde i weekenden, at landet vil sende yderligere et luftforsvarssystem af typen Patriot til Ukraine.

Det var ifølge Stoltenberg en opmuntrende melding. Men der er flere systemer i Europa. Og det er ikke nok med et.

– Der er færre end 100 systemer i Europa. Der er betydeligt færre end 100, men det er klart, at der i alliancen er et signifikant antal, siger Stoltenberg, som tilføjer, at det præcise antal ikke kan oplyses. Det er klassificerede data.

Det er USA, som har flest af disse luftforsvarssystemer.

– Vi har selvfølgelig systemer tilgængelige, så vi kan levere betydeligt mere til Ukraine, når det gælder luftforsvarssystemer, siger Stoltenberg.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har offentligt undret sig over, hvordan Israel med støtte fra vestlige allierede har skudt alle de droner ned, som Iran i sidste uge affyrede mod landet, mens Ukraine dagligt rammes af de samme typer af luftvåben, men ikke får den samme beskyttelse.

Statsministeren anerkender, at de allierede i Nato og de europæiske lande kan gøre mere for at hjælpe Ukraine.

– Det korte svar er jo. Vi så i weekenden, hvad et effektivt luftforsvar betyder. Og det betyder ganske meget, siger Mette Frederiksen.

Danmark, Holland og Tjekkiet har i noget tid arbejdet sammen om at sende ammunition og artilleri til Ukraine.

Nu skal dette samarbejde udvides til at arbejde for at skaffe luftforsvar til de hårdt trængte ukrainere.

For det er det, der for alvor er brug for nu, konstaterer statsministeren, som nævner, hvordan ukrainske byer og infrastruktur har været mål for russiske angreb den seneste tid.

– Selv om vi europæere allerede har gjort meget, så skal vi gøre mere. Vi byder Tysklands nylige beslutning om at sende endnu et Patriot-system til Ukraine velkommen, og jeg tror, at det vigtige spørgsmål nu er:

– Er det ikke bedre at sende nogle få af vores egne dyrebare luftforsvarssystemer til Ukraine, på et tidspunkt hvor de – ikke vi – kæmper imod Ruslands endeløse angreb?

Frederiksen tilføjer, at hun håber, at EU-landene på et topmøde senere onsdag aften får tid til at drøfte, hvordan de kan skaffe luftforsvarssystemer til Ukraine.

Flere EU-lande har Patriot-systemer. Et af dem er Spanien.

Det vanskelige er ifølge Hollands premierminister, Mark Rutte, ikke at skaffe pengene til at finansiere systemerne.

Han forventer, at det kommer til at ske på samme måde, som da landene skaffede artillerigranater til Ukraine. Her bød lande ind med penge, mens det var vanskeligere at skaffe granaterne.

– Jeg vil argumentere, at penge er ikke det største problem her. Vi har nu igen givet over fire milliarder euro, og bragt vores totale donationer over 10 milliarder euro, og sammen har vi givet en masse penge.

– Så penge er ikke problemet. Hovedudfordringen er at skaffe selve systemerne, siger Rutte.

/ritzau/

News Related

OTHER NEWS

Rekordhøjt antal udenlandske indsatte er overført til deres hjemlande

Det er som udgangspunkt EU-regler, internationale konventioner og modtagerlandenes lovgivning, der har betydning for, om det er muligt at overføre domfældte i Danmark til afsoning i deres hjemland. (Arkivfoto). Rekordmange ... Read more »

NFL-træner får sparket efter skrækkelig sæsonstart

Carolina Panthers tabte søndag til Tennessee Titans efter at have ført med 10-1. Frank Reich er færdig som træner for NFL-klubben Caroline Panthers efter bare 11 kampe i spidsen for ... Read more »

Pyrus-stjerne melder ud: Det er slut

Foto: Robert Hendel/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix Den velkendte skuespiller Jan Linnebjerg, bedst kendt som den elskede nisse Pyrus, har taget turen til Imperial-biografen i København for at se den nye danske ... Read more »

Nottingham Forest undersøger nye påstande om homofobi

Brighton, der fik Lewis Dunk udvist, vandt opgøret mod Nottingham Forest med cifrene 3-2. Nottingham Forest bistår politiet i dets efterforskning af en række tilhængere, som menes at være kommet ... Read more »

Lind undskylder efter grim tackling på FCM-keeper

Alexander Lind ramte efter en halv times spil under superligaopgøret mellem Silkeborg og FCM Martin Fraisl i hovedet med sit knæ. – Undskyld. Sådan lyder det sent mandag på det ... Read more »

Google starter med at slette inaktive konti fredag

Google annoncerede i maj en oprydningsproces, der starter fredag. (Arkivfoto). Fredag begynder Google at rydde op i inaktive konti på tværs af sine platforme. Det skriver nyhedsbureauet AP. Google annoncerede ... Read more »

Ronaldo overbeviste dommer om at omstøde eget straffespark

I stedet for at gøre sig klar til at sparke straffespark, kom Cristiano Ronaldo hurtigt på benene igen og viste en løftet pegefinger til dommeren, kinesiske Ma Ning. Normalt er ... Read more »
Top List in the World