Danmark indtager europæisk tredjeplads i patentansøgninger

Medicinalgiganten Novo Nordisk er en af de danske virksomheder, der har søgt flest europæiske patenter, viser tal fra Den Europæiske Patentmyndighed (EPO). Novo Nordisk har blandt andet patent på semaglutid, som vægttabsmidlet Wegovy bygger på. Wegovy skal injiceres som her på billedet.

Igen indtager Danmark tredjepladsen på listen over de lande med flest indsendte patentansøgninger til Den Europæiske Patentmyndighed (EPO) sammenholdt med landets indbyggere.

I 2023 stod danske ansøgere for i alt 2596 europæiske patentansøgninger. Det svarer til 445 ansøgninger per en million indbyggere.

Det viser tal fra EPO.

Danmark er kun overgået af Sverige og Schweiz, der havde henholdsvis 495 og 1085 ansøgninger per en million indbyggere.

Ifølge Flemming Kønig Mejl, enhedschef for politik, jura og internationalt samarbejde hos Patent- og Varemærkestyrelsen, er patenter vigtige, for at virksomhederne kan fastholde deres position i forhold til konkurrenterne.

– Man får en eneret i en vis periode på en opfindelse, og det betyder, at andre virksomheder ikke kan kopiere det produkt, man laver.

– Det betyder også, at man skaber noget manøvrerum for en virksomhed, der for eksempel vil eksportere et produkt på et fremmed marked, siger han.

Flemming Kønig Mejl peger også på, at virksomheder, der får patent, bedre kan indgå samarbejder med andre virksomheder eller institutioner.

– Fordi de har patentbeskyttet deres opfindelse, tør de godt fortælle om deres teknologi, fordi de ikke behøver frygte, at deres gode idéer bliver stjålet, forklarer han.

Blandt de danske virksomheder, som har søgt flest europæiske patenter, er Novozymes (nu Novonesis, red.), Vestas og Novo Nordisk.

Tilsammen står de tre virksomheder for lige knap 300 ansøgninger.

På listen over de danske topansøgere finder man også to universiteter. Danmarks Tekniske Universitet har nemlig sendt 86 ansøgninger afsted i løbet af 2023, mens Københavns Universitet har sendt 46 ansøgninger.

Det giver universiteterne en femte- og en tiendeplads.

Det er positivt, at universiteterne sender mange patentansøgninger, mener Flemming Kønig Mejl. Det betyder nemlig, at de i højere grad kommercialiserer resultatet af deres forskning.

– Men det handler også om, at universiteter i disse tider samarbejder meget mere om forskning både herhjemme og på tværs af landegrænser. Derfor er det rart at have patentbeskyttet sine forskningsresultater, siger han.

Der kan også være noget prestige i det, vurderer Flemming Kønig Mejl.

– Man får ikke en patentrettighed, hvis produktet ikke er nyt og adskiller sig væsentligt. Så det er udtryk for, at man har gjort noget særlig godt.

Antallet af danske patentansøgninger til EPO er faldet en smule siden 2022. Her sendte danske ansøgere 2685 ansøgninger.

/ritzau/