Danish Crown afviser at markedsføring af klimakontrollerede grise er fup

danish crown afviser at markedsføring af klimakontrollerede grise er fup

Danish Crown afviser blankt at have overtrådt markedsføringsloven ved at bruge udsagn som “Dansk gris er mere klimavenlig, end du tror” og anvende klistermærker med teksten “Klimakontrolleret gris” på kødpakker. (Arkivfoto).

Kødkoncernen Danish Crown afviser at have vildledt forbrugerne med en kampagne for svinekød i 2020.

Her indgik udsagnet “Dansk gris er mere klimavenlig, end du tror”, ligesom der blev sat lyserøde klistermærker på kødpakker med teksten “Klimakontrolleret gris”.

Dansk Vegetarisk Forening og Klimabevægelsen i Danmark har stævnet det landmandsejede kødselskab for brud på markedsføringsloven.

Mandag er den usædvanlige retssag indledt ved Vestre Landsret i Viborg.

Som det første har Danish Crown blankt afvist påstanden fra de to foreninger.

Det har koncernens advokat, Claus Barrett Christiansen, tilkendegivet for de tre landsdommere, som skal behandle sagen.

Sagen anses for at være principiel, og derfor er den henvist direkte fra byretten til landsretten.

Det er et omfattende materiale, dommerne skal se på.

Der er seks ringbind med 2600 siders bilag, har en af sagsøgernes to advokater, Marc Stounberg, oplyst ved sagens begyndelse.

Sagsøgerne går efter at få kendt Danish Crowns udsagn fra kampagnen for vildledende.

Det skal ifølge de to foreninger bag søgsmålet have den konsekvens, at Danish Crown skal indrykke annoncer med budskabet:

“Dansk gris er ikke mere klimavenlig, end du tror”.

Advokat Kurt Bardeleben ridser kort sagsøgernes synspunkt op, da han kommer med sine indledende bemærkninger:

– Hvis vi taber den her sag, så vil det åbne en ladeport for anprisninger, hvor man tager klimaet som gidsel, på trods af der reelt ikke er tale om klimavenlige produkter.

– Man vil få produkter og levnedsmidler, som reelt er klimabelastende, der kan omtales om klimavenlige. Det vil være til skade for den grønne omstilling, lyder det fra advokaten.

Sagsøgerne mener, at Danish Crown har gjort sig skyldig i såkaldt greenwashing.

Greenwashing er et udtryk der bruges, når produkter bliver præsenteret som mere grønne og klimavenlige, end de egentlig er.

Danish Crown vil imødegå påstanden med blandt andet rapporter og vidneudsagn fra sagkyndige.

Der er indkaldt i alt ti vidner, hvoraf hovedparten er indkaldt af kødselskabet.

Retssagens første dag ventes at gå med, at parterne præsenterer deres synspunkter op og læser op fra sagens bilag.

Sagen behandles over seks retsdage og ventes afsluttet 6. december.

/ritzau/

News Related

OTHER NEWS

Rekordhøjt antal udenlandske indsatte er overført til deres hjemlande

Det er som udgangspunkt EU-regler, internationale konventioner og modtagerlandenes lovgivning, der har betydning for, om det er muligt at overføre domfældte i Danmark til afsoning i deres hjemland. (Arkivfoto). Rekordmange ... Read more »

NFL-træner får sparket efter skrækkelig sæsonstart

Carolina Panthers tabte søndag til Tennessee Titans efter at have ført med 10-1. Frank Reich er færdig som træner for NFL-klubben Caroline Panthers efter bare 11 kampe i spidsen for ... Read more »

Pyrus-stjerne melder ud: Det er slut

Foto: Robert Hendel/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix Den velkendte skuespiller Jan Linnebjerg, bedst kendt som den elskede nisse Pyrus, har taget turen til Imperial-biografen i København for at se den nye danske ... Read more »

Nottingham Forest undersøger nye påstande om homofobi

Brighton, der fik Lewis Dunk udvist, vandt opgøret mod Nottingham Forest med cifrene 3-2. Nottingham Forest bistår politiet i dets efterforskning af en række tilhængere, som menes at være kommet ... Read more »

Lind undskylder efter grim tackling på FCM-keeper

Alexander Lind ramte efter en halv times spil under superligaopgøret mellem Silkeborg og FCM Martin Fraisl i hovedet med sit knæ. – Undskyld. Sådan lyder det sent mandag på det ... Read more »

Google starter med at slette inaktive konti fredag

Google annoncerede i maj en oprydningsproces, der starter fredag. (Arkivfoto). Fredag begynder Google at rydde op i inaktive konti på tværs af sine platforme. Det skriver nyhedsbureauet AP. Google annoncerede ... Read more »

Ronaldo overbeviste dommer om at omstøde eget straffespark

I stedet for at gøre sig klar til at sparke straffespark, kom Cristiano Ronaldo hurtigt på benene igen og viste en løftet pegefinger til dommeren, kinesiske Ma Ning. Normalt er ... Read more »
Top List in the World