Frys dig til iskolde besparelser på madbudgettet

frys dig til iskolde besparelser på madbudgettet

Få plads i fryseren ved at presse poserne med for eksempel kød eller gryderetsrester flade. Læg dem herefter fladt i fryseren, til de er frosne. Herefter kan de rejses op og frigive plads til andre ting, lyder rådet fra Kristine Melgaard-Mani. (Arkivfoto).

frys dig til iskolde besparelser på madbudgettet

Tjek jævnligt, hvad der gemmer sig i fryseskufferne, så du sørger for at få brugt maden i dagligdagen. (Arkivfoto).

Ved at bruge din fryser som rettesnor for hverdagens madlavning kan du få mere luft på bankkontoen.

Det virker i hvert fald for Kristine Melgaard-Mani, der er aktuel med kogebogen “Familieliv på budget”, som udspringer af hendes populære instagramprofil af samme navn, hvor hun deler dagligdags sparetips.

– Jeg tjekker altid fryseren som det første, inden jeg laver madplan, for at se, om vi har nogle rester kød, vi har frosset ned, pitabrød eller andet, som jeg kan tage udgangspunkt i, når jeg laver madplanen for den kommende uge, siger hun.

Og der er altid masser af gode sager i Kristine Melgaard-Manis fryser. Hun og familien fylder den nemlig med næsten alt.

– Mit bedste tip er bare at prøve sig frem. Det er min oplevelse, at langt de fleste ting kan fryses ned, siger hun.

Har du for eksempel lavet en hel kylling til aftensmad, kan skroget efterfølgende ryge i fryseren og senere bruges til at lave en suppe af.

En lille rest fløde kan hældes i en isterningepose og gøre gavn i en fremtidig gryderet. Og den enlige burgerbolle, der ligger tilbage i posen, kan formere sig til flere på frost.

– Hvis du løbende putter den sidste burgerbolle i fryseren, har du på et tidspunkt nok til et helt måltid igen. Så selv om resterne umiddelbart ikke ser ud af meget, kommer de til deres ret på den lange bane, siger kogebogsforfatteren.

Kristine Melgaard-Mani ynder også at fryse vinsjatter ned i små beholdere, som hun tager frem, når hun laver gryderetter eller mangler lidt ekstra til en bolognese eller sauce.

En anden nyere vane, hun har tillagt sig, er at samle på frugtrester.

– Vi har et barn, som kan finde på kun at tage en bid af et æble. Så tager jeg æblet og skærer bidemærket af, fjerner kernehuset og fryser det ned, fortæller Kristine Melgaard-Mani, der følger samme procedure med for eksempel overmodne bananer eller en stødt kiwi.

Med bananer skal du huske at fjerne skrællen og skære dem i skiver, da de ellers kommer til at se ærgerlige ud. Alle frugtresterne samles i en boks i fryseren og bruges til at lave smoothies, når den er fyldt nok op.

For at få mest nytte af din fryser er det i det hele taget vigtigt, at du sørger for at have et godt overblik over, hvad du har i den.

– Mit råd vil helt absolut være, at du skriver på alting, hvad det er, og datoen for, hvornår det er frosset ned. Jeg har før tænkt, at jeg godt lige kunne huske det, men det må jeg bare konstatere, at det kan jeg ikke, siger Kristine Melgaard-Mani.

Det går heller ikke, hvis fryseren blot bliver en kirkegård for månedsvis af madrester. Derfor handler det om hele tiden at bruge af det, du har frosset ned.

– Det er vigtigt at få maden brugt, så fryseren ikke bliver en mellemstation mellem køleskabet og skraldespanden. Jeg laver ikke lister over, hvad jeg har i fryseren. Jeg åbner den bare og kigger ind i den en gang om ugen i forbindelse med, at jeg laver madplan, lyder det fra Kristine Melgaard-Mani.

Kogebogen “Familieliv på budget” udkommer 22. april på forlaget Grønningen 1.

/ritzau fokus/

News Related

OTHER NEWS

Rekordhøjt antal udenlandske indsatte er overført til deres hjemlande

Det er som udgangspunkt EU-regler, internationale konventioner og modtagerlandenes lovgivning, der har betydning for, om det er muligt at overføre domfældte i Danmark til afsoning i deres hjemland. (Arkivfoto). Rekordmange ... Read more »

NFL-træner får sparket efter skrækkelig sæsonstart

Carolina Panthers tabte søndag til Tennessee Titans efter at have ført med 10-1. Frank Reich er færdig som træner for NFL-klubben Caroline Panthers efter bare 11 kampe i spidsen for ... Read more »

Pyrus-stjerne melder ud: Det er slut

Foto: Robert Hendel/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix Den velkendte skuespiller Jan Linnebjerg, bedst kendt som den elskede nisse Pyrus, har taget turen til Imperial-biografen i København for at se den nye danske ... Read more »

Nottingham Forest undersøger nye påstande om homofobi

Brighton, der fik Lewis Dunk udvist, vandt opgøret mod Nottingham Forest med cifrene 3-2. Nottingham Forest bistår politiet i dets efterforskning af en række tilhængere, som menes at være kommet ... Read more »

Lind undskylder efter grim tackling på FCM-keeper

Alexander Lind ramte efter en halv times spil under superligaopgøret mellem Silkeborg og FCM Martin Fraisl i hovedet med sit knæ. – Undskyld. Sådan lyder det sent mandag på det ... Read more »

Google starter med at slette inaktive konti fredag

Google annoncerede i maj en oprydningsproces, der starter fredag. (Arkivfoto). Fredag begynder Google at rydde op i inaktive konti på tværs af sine platforme. Det skriver nyhedsbureauet AP. Google annoncerede ... Read more »

Ronaldo overbeviste dommer om at omstøde eget straffespark

I stedet for at gøre sig klar til at sparke straffespark, kom Cristiano Ronaldo hurtigt på benene igen og viste en løftet pegefinger til dommeren, kinesiske Ma Ning. Normalt er ... Read more »
Top List in the World