Kraka tordner mod brintbranche: Frækt at kræve statsstøtte til brintrør

Kraka tordner mod brintbranche: Frækt at kræve statsstøtte til brintrør

Brintbranchen er helt galt på den.

Det er rådgivningsfirmaet Krakas kommentar til, at Brintbranchens direktør Tejs Laustsen Jensen for nylig kritiserede regeringen og dens aftalepartier for ikke selv at påtage sig den store risiko ved det nye udspil til en brintrørsaftale. 

Udspillet lægger op til, at staten lægger de 15 milliarder kroner ud, som det koster at etablere et brintrør fra Nordjylland og ned til den tyske grænse mod, at brintproducenter og forbrugere over tid betaler røret tilbage. Det skal ske ved, at forbrugerne forpligter sig til årligt at bruge 1,4 GW af rørets samlede kapacitet på 3 GW og betale for kapaciteten via en endnu ikke fastsat tarifmodel.

»Et brintrør til Tyskland kan sagtens være en god idé, men det er forkert, når Brintbranchens direktør siger, at staten ikke tager nogen risiko med den indgåede aftale. Det står i den politiske aftale, at staten forventes at køre med underskud i en periode,« siger Frederik Læssøe Nielsen, der er seniorøkonom ved Kraka Economics.

Brintbranchen afviser kritikken.

»Vi siger i øvrigt ikke, at staten ikke vil tage noget risiko, men at staten tager for lidt af risikoen,« påpeger Brintbranchen i en mail.

Udsigt til milliardgevinst

At staten påtager sig en risiko er ifølge Frederik Læssøe Nielsen et faktum, fordi den laver en anlægsinvestering, der som udgangspunkt kører med underfinansiering. Og ender det med, at røret ikke benyttes nok i fremtiden, fordi tarifbetalinger ikke kan betale røret tilbage, så er der selvsagt kun ét sted at sende den regning hen, nemlig til staten, lyder hans argument.

Men lyder den kritik ikke lidt hul i forhold til, at den foreløbige business case for sådan et brintrør tyder på en gigantisk samfundsgevinst på 30-75 milliarder kroner frem mod 2060?

»Nej, for hvis indtjeningen virkelig bliver så stor, som analysen spår, så burde der jo heller ikke være noget problem for branchen at gå med til at forpligte sig til at bruge røret. Hvis det virkelig er så god en business case, så tjener branchen nok til at kunne betale røret tilbage,« siger han og fortsætter:

»Branchen har ikke forsømt en eneste lejlighed til at fortælle os alle, hvor stort et erhvervseventyr, der venter, og hvor stor efterspørgslen i Tyskland er. Der skulle bare lige bygges et brintrør – så skulle de nok levere resten. Så er det lidt paradoksalt, at branchen ikke kan levere 1,4 GW, især når den selv har efterspurgt et rør med en kapacitet på 10 GW.«

Hvori består statens risikoen nærmere bestemt?

»Staten risikerer worst case, at der er 0 GW brint i røret, fordi det viser sig, at ingen vil benytte sig af det. Sker det, har staten tabt hele sin investering på 15 milliarder kroner,« siger Frederik Læssøe Nielsen og fortsætter:

»Det scenarie prøver aftalepartierne at undgå ved at beder brugerne om at levere brint svarende til 1,4 GW, så de bliver betrygget i, at pengene bliver hentet hjem på sigt.«

Men er det, som først og fremmest plager branchen, ikke, at den også skal betale et afkast?

»At kræve et afkast er altså ikke noget nyt. Det kræver samtlige samfundsøkonomiske analyser på infrastruktur-projekter. Og det er helt legitimt, da pengene ellers bør investeres et andet sted, hvor der forventes at være et afkast. Ellers ville der være tale om statsstøtte til en branche, der ikke kan klare sig selv. Og det mener vi er den forkerte vej at gå,« siger han.

»Det er hverken normal eller god praksis for statslige investeringer. Og man kan også spørge sig selv, om det er fair, at det er danskerne, der skal finansiere gildet med et giga tab, hvis det går dårligt og uden at få et afkast på deres investering, hvis det går godt,« siger Frederik Læssøe Nielsen. 

Et ublu krav

Han understreger vigtigheden af, at branchen kan klare sig på markedsvilkår. Det mener han, at staten bliver nødt til at have en ambition om.

»Det er meget ublu bede om statsstøtte. Og det er præcis det, Tejs Laustsen Jensen beder om. Han pakker det ikke ind. Han beder direkte staten om at stå for investeringen, så hans medlemmer kan tjene penge. Og det er et underligt krav, hvis det er så stort et erhvervseventyr, som både branchen og staten vurderer, det er.«

Hvorfor ryger I i flint over, at Brintbranchen – som jo er en interesseorganisation – prøver at lobbye for bedst mulige vilkår?

»Vi reagerer, fordi den offentlige debat jo helst skal være baseret på fakta frem for spin. Der er mange penge på spil i den grønne omstilling, og det er vigtigt, at vi bruger statens penge der, hvor vi får mest for dem. Ellers bliver det ekstremt og unødvendigt dyrt.« 

»Indtil parterne begyndte at diskutere denne her risikodeling, var der jo næsten ingen grænser for, hvor stor efterspørgsel, branchen mente, at Tyskland havde på brint. Det billede vender Brintbranchen nu på hovedet ved at komme med forkerte påstande,« siger han.