Bus kører af bro i Sydafrika og bryder i brand: 45 døde

Mindst 45 mennesker har mistet livet i en busulykke torsdag i Sydafrika.

Det oplyser det sydafrikanske transportministerium på det sociale medie Facebook.

Der er også én person, som er alvorligt kvæstet.

Bussen menes ifølge ministeriet at have været på vej fra Botswana til byen Moria i Sydafrika, da chaufføren mistede kontrollen over køretøjet på en bro.

Herefter kørte bussen af broen og brød i brand, efter at den havde ramt jorden.

– Jeg sender mine dybfølte kondolencer til familierne, som er berørt af den tragiske busulykke nær Mmamatlakala, siger transportminister Sindisiwe Chikunga ifølge en meddelelse fra det sydafrikanske ministerium.

Den præcise årsag til ulykken er fortsat under efterforskning, skriver ministeriet.

Byen Moria ligger i det nordlige Sydafrika i Limpopo-provinsen, som grænser op til Botswana.

Ulykken skete ifølge nyhedsbureauet AFP på en større bro, som forbinder to skråninger. Ulykkesstedet ligger cirka 300 kilometer fra Johannesburg.

En redningsoperation fortsætter i de sene timer torsdag, oplyser ministeriet ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ministeriet melder om voldsomme ødelæggelser i området.

Transportministeren opfordrer generelt trafikanter til agtpågivenhed i påskeweekenden, da der er mange på vejene.

Bussen havde ifølge lokale myndigheder nummerplader fra Botswana.

Nationaliteten på passagererne er stadig ved at blive fastslået.

/ritzau/

News Related

OTHER NEWS

Rekordhøjt antal udenlandske indsatte er overført til deres hjemlande

Det er som udgangspunkt EU-regler, internationale konventioner og modtagerlandenes lovgivning, der har betydning for, om det er muligt at overføre domfældte i Danmark til afsoning i deres hjemland. (Arkivfoto). Rekordmange ... Read more »

NFL-træner får sparket efter skrækkelig sæsonstart

Carolina Panthers tabte søndag til Tennessee Titans efter at have ført med 10-1. Frank Reich er færdig som træner for NFL-klubben Caroline Panthers efter bare 11 kampe i spidsen for ... Read more »

Pyrus-stjerne melder ud: Det er slut

Foto: Robert Hendel/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix Den velkendte skuespiller Jan Linnebjerg, bedst kendt som den elskede nisse Pyrus, har taget turen til Imperial-biografen i København for at se den nye danske ... Read more »

Nottingham Forest undersøger nye påstande om homofobi

Brighton, der fik Lewis Dunk udvist, vandt opgøret mod Nottingham Forest med cifrene 3-2. Nottingham Forest bistår politiet i dets efterforskning af en række tilhængere, som menes at være kommet ... Read more »

Lind undskylder efter grim tackling på FCM-keeper

Alexander Lind ramte efter en halv times spil under superligaopgøret mellem Silkeborg og FCM Martin Fraisl i hovedet med sit knæ. – Undskyld. Sådan lyder det sent mandag på det ... Read more »

Google starter med at slette inaktive konti fredag

Google annoncerede i maj en oprydningsproces, der starter fredag. (Arkivfoto). Fredag begynder Google at rydde op i inaktive konti på tværs af sine platforme. Det skriver nyhedsbureauet AP. Google annoncerede ... Read more »

Ronaldo overbeviste dommer om at omstøde eget straffespark

I stedet for at gøre sig klar til at sparke straffespark, kom Cristiano Ronaldo hurtigt på benene igen og viste en løftet pegefinger til dommeren, kinesiske Ma Ning. Normalt er ... Read more »
Top List in the World