Børsen i flammer: »Man vil først og fremmest kigge mod håndværkerne«

Og mens årsagen endnu er uopklaret, og der er mange muligheder, så vil man sandsynligvis som det første begynde at undersøge, om branden kan være opstået i forbindelse med renoveringen af den 400 år gamle træ- og kobberbygning på Slotsholmen i København.

»Årsagen til branden kan være elektriske installationer eller andet, men jeg ved, at man først og fremmest vil kigge mod håndværkerne,« siger Marcello Francati, der har 18 års erfaring fra Hovedstadens Beredskab og arbejder som brandteknisk rådgiver hos Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut, DBI.

Brande i gamle bygninger kan statistisk set relativt ofte spores tilbage til håndværkere, forklarer han, men understreger på samme tid, at det endnu er for tidligt at sige, om det også er tilfældet nu.

»Men det vil nok være det første gæt. Børsen har stået der i 400 år, uden der er sket noget, men den her brand opstår så, efter at man har pakket den ind i et stillads.«

børsen i flammer: »man vil først og fremmest kigge mod håndværkerne«

Så sent som mandag, dagen før branden, tog nyhedsbureauet Ritzau Scanpix’ fotograf en serie billeder af børsbygningens ombygningsprojekt. Den 400 år gamle bygning er hovedkvarter for erhvervsorganisationen Dansk Erhverv og er for tiden ved at få renoveret tag og facade i et projekt med en samlet pris på 75 mio. kroner.

Eksempelvis kan håndværkere på taget have arbejdet med vinkelslibere, gasbrændere eller andre varme- og gnistproducerende værktøjer under renoveringen af Børsen, som blev opført i 1620’erne og er en af de ældste bygninger i København med trækonstruktion og kobbertag.

»Og fordi der er meget tørt i sådan et gammel træbyggeri, så skal der meget lidt til, før der kan opstå en brand.«

Hovedstadens Beredskab modtog en anmeldelse om branden klokken 7.43. Kort tid efter var den historiske bygning nærmest helt opslugt af flammer, og omtrent en time efter kollapsede Børsens ikoniske dragespir, som sidder på toppen af kobbertaget.

»Problemet er, at vi har en 400 år gammel trækonstruktion og et kobbertag, der holder på varmen, så branden hurtigt har bredt sig,« siger Marcello Francati og tilføjer, at der formentlig er et stort hulrum under taget, som har gjort det let for branden at sprede sig.

Gamle bygninger som Børsen er desuden konstrueret ‘lag-på-lag’ og uden moderne brandsikring som adskillelse af rum, forklarer han.

Brand på alle etager

Når man renoverer gamle og fredede bygninger som Børsen, er man på grund af brandfaren underlagt nogle helt særlige regler. Reglerne tilsiger blandt andet, at der skal være brandslukningsudstyr og en brandvagt, forklarer Marcello Francati.

»Det er regler, som enhver seriøs virksomhed tager alvorligt, fordi det kan give store bøder og forhøjer selvrisikoen, hvis man bryder dem,« siger Marcello Francati.

Lige nu arbejder Hovedstadens Beredskab på at begrænse skaderne og er talstærkt til stede.

»Vi redder liv og værdier i hovedstadsområdet,« skriver beredskabet på det sociale medie X og over for TV 2 forklarer beredskabsdirektør Jakob Vedsted Andersen, at konstruktionen af Børsen, der er pakket ind i stilladser, gør slukningsarbejdet meget besværligt.

»Det er en gammel bygning, der er en masse trækonstruktioner, og vi har et kobbertag, der holder på varmen, så det er en meget, meget omfattende indsats, der kommer til at pågå det meste af dagen i dag, siger han til TV 2.

Ansvarlig for brandindsatsen, Frank Trier Mikkelsen, forklarer yderligere over for TV 2, at det brænder »voldsomt« inde i bygningen bag stilladset.

»Vi kæmper med det på alle etager. Det har spredt sig via elevatorskakte til alle etagerne,« siger han til TV 2.

News Related

OTHER NEWS

Rekordhøjt antal udenlandske indsatte er overført til deres hjemlande

Det er som udgangspunkt EU-regler, internationale konventioner og modtagerlandenes lovgivning, der har betydning for, om det er muligt at overføre domfældte i Danmark til afsoning i deres hjemland. (Arkivfoto). Rekordmange ... Read more »

NFL-træner får sparket efter skrækkelig sæsonstart

Carolina Panthers tabte søndag til Tennessee Titans efter at have ført med 10-1. Frank Reich er færdig som træner for NFL-klubben Caroline Panthers efter bare 11 kampe i spidsen for ... Read more »

Pyrus-stjerne melder ud: Det er slut

Foto: Robert Hendel/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix Den velkendte skuespiller Jan Linnebjerg, bedst kendt som den elskede nisse Pyrus, har taget turen til Imperial-biografen i København for at se den nye danske ... Read more »

Nottingham Forest undersøger nye påstande om homofobi

Brighton, der fik Lewis Dunk udvist, vandt opgøret mod Nottingham Forest med cifrene 3-2. Nottingham Forest bistår politiet i dets efterforskning af en række tilhængere, som menes at være kommet ... Read more »

Lind undskylder efter grim tackling på FCM-keeper

Alexander Lind ramte efter en halv times spil under superligaopgøret mellem Silkeborg og FCM Martin Fraisl i hovedet med sit knæ. – Undskyld. Sådan lyder det sent mandag på det ... Read more »

Google starter med at slette inaktive konti fredag

Google annoncerede i maj en oprydningsproces, der starter fredag. (Arkivfoto). Fredag begynder Google at rydde op i inaktive konti på tværs af sine platforme. Det skriver nyhedsbureauet AP. Google annoncerede ... Read more »

Ronaldo overbeviste dommer om at omstøde eget straffespark

I stedet for at gøre sig klar til at sparke straffespark, kom Cristiano Ronaldo hurtigt på benene igen og viste en løftet pegefinger til dommeren, kinesiske Ma Ning. Normalt er ... Read more »
Top List in the World