På én nat blev Guldsmedgade forandret for altid

Guldsmedgade markerer Klostergadekvarterets østlige grænse og går fra Nørre Allé i nord til Lille Torv i syd. Syd for Klostergade er her brosten og blandede facadetyper, der skifter mellem lange og moderne butiksfacader til smallere og ældre facader. Gadeforløbet nord for Klostergade er mere ensartet med tæt gadeparkering og ejendomme, der stort set alle stammer fra 1800-tallets sidste årti.

Beboet siden 1100-tallet

Hvis vi bevæger os tilbage i tiden til Aarhus’ ældste historie, lå Guldsmedgade oprindeligt lige vest for den vold, der markerede den oprindelige bykerne. Nogen egentlig gade lå her formodentligt ikke i de første år af byens historie, men arkæologiske udgravninger viser, at der ved nuværende Guldsmedgade 10-18 fra omkring 1100-tallet var bebyggelse. Den sydlige del af Guldsmedgade blev anlagt i slutningen af 1200-tallet, hvor også Lille Torv blev anlagt.

Som navnet antyder, var gaden i ukendt grad tidligere hjemsted for flere guldsmede, og navnet kan spores tilbage fra før 1562. I 1700-tallet lå også et lille garnisonssygehus med to usle senge på hjørnet af Klostergade. Politistation har der også været i gaden. I hvert fald tjente et værelse i byfoged Jørgen Nielsens gård i Guldsmedgade 20 i midten af 1800-tallet som både byfogedkontor og politikammer. Her forhørte Nielsen lovovertrædere og udstedte bøder. Gadens ældste tilbageværende bygning finder vi i dag på nr. 4, hvor der endnu ligger en tidstypisk købstadejendom i to etager – den eneste, der er tilbage i gaden. Hvornår den præcis er fra, vides ikke, men den er i hvert fald fra før 1832 – omend facaden er blevet ombygget en del gange over de sidste par hundrede år.

Ny og Gammel Guldsmedgade

Ca. 600 år efter den sydlige del af Guldsmedgade blev anlagt, blev gaden forlænget fra Klostergade til Nørre Allé. Det skete i 1891, og i løbet af de næste par år skød ejendomme op langs det nye gadestykke. I denne del af gaden ligger flere bemærkelsesværdige bygninger, bl.a. Guldsmedgade 17-19 opført 1892 af arkitekt Sophus F. Kühnel. Kühnel stod også bag bygninger som brandstationen og det store Mejlborg-kompleks. På bygningen i Guldsmedgade kan man se arkitektens interesse for florentinsk renæssance.

En sporvogn kører igennem Guldsmedgade set fra Klostergade mod Lille Torv. Ukendt fotograf, 1905, Aarhus Stadsarkiv

De første år blev det nye vejstykke kaldt Ny Guldsmedgade, mens stykket mellem Klostergade og Lille Torv blev omdøbt Gammel Guldsmedgade. Gadegennembruddet forandrede Guldsmedgade til en vigtig forbindelsesvej til den nordlige del af byen. Den øgede trafik gav handelen bedre vilkår, og Guldsmedgade blev en travl handelsgade.

Få år efter det store gadegennembrud med nord kom der også forandringer til den sydlige del af gaden. I 1904 blev den elektriske sporvogn taget i brug i Aarhus, men den ældste del af Guldsmedgade var for smal til de nye sporvogne. For at gøre plads til sporvognsnettet, måtte den vestlige del af gaden på stykket mellem Klostergade og Klostertorvet rykkes et par meter tilbage. Et nyt og stort fleretagers boligkompleks med adresse på Guldsmedgade 3-9 blev opført på den nu mere tilbagetrukne grund.

En rædselsnat

Den nye beboelsesejendom fik dog kun lov til at stå i godt 40 år. Natten til den 22. februar 1945 var gaden nemlig centrum for en af de voldsomste begivenheder i byens historie. Ud for to boghandlere i nr. 3 og nr. 24, parfumeriet i nr. 9 og varehuset Rask Handel i nr. 27, blev placeret bomber af medlemmer af Peter-gruppen. Peter-gruppen bestod af en blanding af danskere og tyskere, som udførte terroraktioner – såkaldt schalburgtage – der skulle svække den danske modstandsbevægelse. Bomberne viste sig at indeholde særdeles brandfarligt materiale, og lynhurtigt stod Guldsmedgade i flammer. Samme nat blev også Nørregade, Ryesgade, Frederiksgade og Aarhus Teater ramt af bomber.

Guldsmedgade set fra Klostergade mod Lille Torv efter schalburgtageangrebet natten til d. 22. februar 1945. Foto: Inger Westphal-Christiansen, 1945, Aarhus Stadsarkiv

Under selve angrebet mistede syv personer livet, mens en person dagen efter blev myrdet af Peter-gruppen, da han formodentligt havde set dem placere bomberne. Blandt de mange, som deltog i redningsarbejdet den nat, var byens senere borgmester, Thorkild Simonsen. Han havde som ung malerlærling lejet et værelse på Guldsmedgade 1, hvor han blev kastet ud af sengen ved de første eksplosioner.

Angrebet forandrede Guldsmedgade for altid. Stort set alle husene fra nr. 3-9, 10-16 samt nr. 27 blev så ødelagte, at de ikke kunne genopføres. Grundene stod som gabende ar i bybilledet i mange år efter krigens afslutningen. I 1959 blev Søjlehuset opført på nr. 3-9, og året efter åbnede landets første Føtex i den nye ejendom. Først i 2000’erne blev en ny etageejendom med glasfacade indviet på nr. 10-16. Indtil da havde der på grunden ligget små, ydmyge et-etages forretninger.

Konditori i Guldsmedgade

Guldsmedgade er ikke kun hjemsted for landets første Føtex, men også for landets første Emmerys, der har adresse på Guldsmedgade 24 – også kaldet Volmerhus. Volmerhus stod færdig i 1898 og er tegnet af arkitekt Rudolf Frimodt Clausen, der blandt meget andet også har tegnet Marselisborg Gymnasium.

Bygmester var bagermester Peer Jensen, der straks åbnede et konditori i sin nye ejendom. Konditoriet var dengang en nyskabelse i cafélivet, og her blev serveret kaffe, chokolade og kager, hvilket specielt det kvindelige publikum tog til sig. Efter 13 år blev konditoriet overtaget af Jens Emmery, der få år tidligere havde åbnet et konditori i Skolegade 7, hvor den konditorkæde, vi i dag kender som Emmerys, teknisk set startede. Men Emmery flyttede nu sit konditori til Guldsmedgade 24, hvor det således har ligget i over 100 år – dog i en lang årrække under navnet Emmery eftf. Hougaard Frandsens Konditori. Fru Oda Hougaard Frandsen stod bag disken, fra hendes mand som tidligere førstemand ved Emmerys overtog konditoriet i 1939 til hun selv gav tøjlerne videre i 1996.