Daniel bad om 32.000 kroner i løn - men: Fik 12.000 kroner mere

Daniel bad om 32.000 kroner i løn – men: Fik 12.000 kroner mere

Det var en noget anderledes lønsamtale Daniel Brammer Schwebs gik ind til, da han for to år siden søgte job i konsulentfirmaet Refyne i Aarhus.

»Til sidst blev jeg spurgt, hvad min ønskede løn var, hvor jeg sagde, at 32.000 kroner ville være et godt niveau,« siger Daniel Brammer Schwebs.

Men i stedet blev han tilbudt 12.000 kroner mere, så startlønnen lød på 44.000 kroner i måneden før skat.

»Det var overvældende, fordi det var mange flere penge, end jeg havde forventet,« siger Daniel Brammer Schwebs.

Virksomheden Refyne har det, man kalder lønåbenhed. Det betyder, at alle i virksomheden kan se hinandens løn, og hvilket lønniveau man hver især ligger på.

Konsulentfirmaet har samtidig meget tydelige rammer for, hvilke færdigheder man skal have for at nå et bestemt lønniveau.

Daniel Brammer Schwebs arbejder som konsulent og rådgiver indenfor betalt annoncering på Google, og hans færdigheder svarede altså til en løn på 44.000 kroner.

»Det var en helt anden oplevelse af at være til lønsamtale, fordi det ikke handlede sÃ¥ meget om, at jeg skulle sælge mig selv, det handlede om, hvor god jeg er fagligt, og hvordan de sÃ¥ aflønner det her, fordi det kan der ikke være nogen hemmelighed om,« siger Daniel Brammer Schwebs.

Nedbryder tabuet om løn

Udover den højere løn ved ansættelsen er lønåbenheden også med til at nedbryde tabuet omkring løn på arbejdspladsen, mener han.

»Det gør, at man ikke undrer sig over, hvad andre fÃ¥r. For hvis der er andre med samme erfaringer, som bringer det samme til virksomheden i værdi som jeg, jamen sÃ¥ tjener de ogsÃ¥ det samme,« siger Daniel Brammer Schwebs.

Arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl mener også, at det generelt vil gavne medarbejdere, at tale mere åbent om løn.

»Det er et tabu, som er meget udbredt i Danmark. Det er meget privat pÃ¥ linje med, hvad du stemmer,« siger Laust Høgedahl.

Han mener, at åbenhed om løn gør forhandlingen mere fair.

»Hvis man sammenligner løn med et pokerspil, sÃ¥ har arbejdsgiverne snydt lidt. Det er dem, der sidder med alle de gode kort pÃ¥ hÃ¥nden – alle informationerne. Jo mere, man sÃ¥ taler Ã¥bent om løn, jo bedre kort fÃ¥r man pÃ¥ hÃ¥nden, som man kan spille overfor arbejdsgiveren – sÃ¥ ved man, hvad ens markedsværdi er,« siger Laust Høgedahl.

»Det hele værd«

Partner i Refyne Jens Lystlund Madsen fortæller, at selvom lønåbenheden kan koste flere penge for virksomheden, så er åbenheden det hele værd.

»Vi tror pÃ¥, at det er det, der gør, at vi kan fÃ¥ de bedste vilkÃ¥r for vores ansatte og dermed ogsÃ¥ kan tiltrække de bedste ansatte. En af grundpræmisserne for mig er, at det skal være retfærdigt,« siger Jens Lystlund Madsen.

Han fortæller, at han selv i en tidligere stilling oplevede at få betydeligt mindre i løn end en kollega, selvom de havde den samme stilling.

Da snakken en dag faldt på lønnen, fandt Jens Lystlund Madsen ud af, at han tjente omkring 20.000 kroner mindre om måneden end kollegaen.

»Bare fordi man har samme titel, sÃ¥ er det selvfølgelig ikke altid det samme bidrag, og det kan man selvfølgelig diskutere. Men jeg synes ikke, han skulle have 20.000 kroner mere end mig,« fortæller Jens Lystlund Madsen.

Følelsen af at blive holdt for nar ramte ham, og det er netop sådan en situation, han gerne vil undgå.

Retfærdig lønseddel

Refyne har 23 ansatte fordelt i Aarhus og København, og virksomheden har haft lønåbenhed siden den blev stiftet i 2020. Jens Lystlund Madsen pointerer, at det formentlig ikke vil være så let at indføre åbenheden i etablerede virksomheder.

»Man skal i hvert fald være sikker pÃ¥, at det billede man har pÃ¥ lønsedlen er retfærdigt, inden man gør det, ellers tror jeg, at det kunne give en mere negativ end positiv effekt.«

Løn betyder jo ikke alt. Risikerer man ikke, at medarbejderne kommer til at sammenligne sig for meget?

»Det tror jeg godt, man kan risikere. Det kan starte en sammenligningskultur, men jeg synes ikke, det er noget, vi har oplevet, fordi løn er blevet afmystificeret,« siger Jens Lystlund Madsen.

Med 12.000 kroner mere i løn har åbenheden selvsagt været god for Daniel Brammer Schwebs.

Han lægger da heller ikke skjul på, hvad han får i løn og ser gerne, at der kommer en større åbenhed om løn generelt.

»Man gÃ¥r ikke og tænker over, at en kollega, der bidrager med det samme fagligt i virksomheden som en selv, tjener mere, sÃ¥ det giver noget tryghed,« siger han.