Argentinas præsident kommer til Danmark og møder statsminister

argentinas præsident kommer til danmark og møder statsminister

Torsdag var Javier Milei i Florida i USA, hvor han holdt et oplæg på et universitet.

Argentinas præsident, Javier Milei, ankommer til København søndag, hvorefter han skal mødes med statsminister Mette Frederiksen (S) mandag.

Det blev annonceret onsdag på et pressemøde af en talsmand for den argentinske regering, skriver Information.

Statsministeriet bekræfter fredag eftermiddag, at man tager imod det første officielle besøg fra en argentinsk præsident.

– Jeg ser frem til at byde den argentinske præsident velkommen til Danmark. Vi lever i en tid med store globale udfordringer, og vi har brug for gode partnerskaber på tværs af kontinenter, udtaler Mette Frederiksen i en pressemeddelelse.

Partnerskabet handler ikke blot om ord, men også om konkret handling, understreger hun.

Danmark har underskrevet en hensigtserklæring med Argentina om salg af danske F-16-kampfly.

Den endelige kontrakt vil blive underskrevet på tirsdag, hvor Javier Milei skal mødes med forsvarsminister Troels Lund Poulsen på Flyvestation Skrydstrup, oplyser Forsvarsministeriet.

– Jeg er glad for, at Argentina nu træder ind i F-16-fællesskabet. Det understreger det gode samarbejde mellem vores to lande, som styrkes yderligere med præsidentens besøg, udtaler Mette Frederiksen.

Dagsordenen for mødet er at styrke den bilaterale relation mellem Danmark og Argentina. Desuden skal de globale sikkerhedspolitiske spændinger vendes såsom støtten til Ukraine og situationen i Mellemøsten.

Besøget kommer, efter at forsvarsminister Troels Lund Poulsen besøgte Argentina for at underskrive hensigtserklæringen om at sælge 24 gamle F-16-fly til Argentina for omkring 2,1 milliarder kroner.

Det er den aftale, der tirsdag bliver gjort endegyldig.

Ifølge Information skriver argentinske medier, at Javier Milei har været igennem “en særlig lægeundersøgelse”, så han kan deltage i en prøveflyvning af et F-16.

Det er USA, der har givet tilladelse til, at Danmark kan sælge de amerikanskproducerede fly. USA har været med under salgsprocessen.

Javier Milei, der beskriver sig selv som anarkokapitalist, blev taget i ed sidste år og har siden indledt en række omfattende tiltag for at tøjle landets økonomi.

Adskillige ministerier er blevet nedlagt, den argentinske peso er blevet devalueret til det halve, og statsstøtten til transport og benzin er blevet skåret.

Javier Milei kom ind i argentinsk politik som en outsider, men han vandt en klar sejr i landets præsidentvalg efter at have ført valgkamp på løfter om at rette op på økonomien, som er præget af høj statsgæld, omfattende tryk af pengesedler, inflation og underskud på statsbudgettet.

Den argentinske præsident er fredag i USA, hvor han besøger en Tesla-fabrik og tech-milliardæren Elon Musk, der er Teslas administrerende direktør.

/ritzau/

News Related

OTHER NEWS

Rekordhøjt antal udenlandske indsatte er overført til deres hjemlande

Det er som udgangspunkt EU-regler, internationale konventioner og modtagerlandenes lovgivning, der har betydning for, om det er muligt at overføre domfældte i Danmark til afsoning i deres hjemland. (Arkivfoto). Rekordmange ... Read more »

NFL-træner får sparket efter skrækkelig sæsonstart

Carolina Panthers tabte søndag til Tennessee Titans efter at have ført med 10-1. Frank Reich er færdig som træner for NFL-klubben Caroline Panthers efter bare 11 kampe i spidsen for ... Read more »

Pyrus-stjerne melder ud: Det er slut

Foto: Robert Hendel/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix Den velkendte skuespiller Jan Linnebjerg, bedst kendt som den elskede nisse Pyrus, har taget turen til Imperial-biografen i København for at se den nye danske ... Read more »

Nottingham Forest undersøger nye påstande om homofobi

Brighton, der fik Lewis Dunk udvist, vandt opgøret mod Nottingham Forest med cifrene 3-2. Nottingham Forest bistår politiet i dets efterforskning af en række tilhængere, som menes at være kommet ... Read more »

Lind undskylder efter grim tackling på FCM-keeper

Alexander Lind ramte efter en halv times spil under superligaopgøret mellem Silkeborg og FCM Martin Fraisl i hovedet med sit knæ. – Undskyld. Sådan lyder det sent mandag på det ... Read more »

Google starter med at slette inaktive konti fredag

Google annoncerede i maj en oprydningsproces, der starter fredag. (Arkivfoto). Fredag begynder Google at rydde op i inaktive konti på tværs af sine platforme. Det skriver nyhedsbureauet AP. Google annoncerede ... Read more »

Ronaldo overbeviste dommer om at omstøde eget straffespark

I stedet for at gøre sig klar til at sparke straffespark, kom Cristiano Ronaldo hurtigt på benene igen og viste en løftet pegefinger til dommeren, kinesiske Ma Ning. Normalt er ... Read more »
Top List in the World