75-årig idømt bøde for at filme militært anlæg på Bornholm

Retten på Bornholm har fredag dømt en 75-årig mand for at filme en radar på et militært område uden tilladelse.

I sagen er han blevet dømt til at betale ti dagbøder af 500 kroner. Det skriver mediet Bornholm.nu, og fotografen bekræfter over for Ritzau, at han er blevet dømt.

Den specielle sag går tilbage til 22. februar 2022, hvor manden omkring klokken 11.30 tog billeder og video af det militære anlæg uden den nødvendige tilladelse.

Ifølge anklageskriftet, som Ritzau har fået aktindsigt i, fotograferede og videooptog han det danske militære forsvarsanlæg – herunder en mobil radar.

Området er ikke tilgængeligt for offentligheden og er afmærket som militært område og indhegnet.

Den 75-årige mand fortæller til Ritzau, at han arbejder freelance som pressefotograf. Han mener ikke, at han skulle dømmes.

– Det korte og det lange er, at jeg synes ikke, at jeg har gjort noget forkert, siger han.

– Jeg står 300 meter derfra. Der er jo ikke noget at se.

Spørgsmål: Kan du forstå, hvis man kan tænke, at du bare skulle have bedt om tilladelse?

– Nej, ikke derfra, hvor jeg står, siger han.

Han forklarer, at han blev ringet op af politiet, kort efter at han var kørt fra stedet.

Politiet fortalte ifølge manden, at han havde kørt hurtigt fra stedet, men at han ikke havde gjort noget forkert ved at tage billeder, da han stod uden for indhegningen.

To dage senere var han på stedet igen, og tre dage efter de første billeder dukkede politiet op hos ham og ransagede hans hjem, fortæller den 75-årige. Her fik han beslaglagt en lang række effekter.

– De gennemroder alt, hvad jeg har. De endevender alting. De har taget alt.

– Så jeg har ikke haft mulighed for at arbejde eller noget, siger han.

Tingene måtte han undvære i to år, fortæller han.

Optagelserne er ifølge fotografen ikke blevet bragt nogen steder.

Dommen kan som udgangspunkt ikke ankes, da der er tale om en mindre bøde.

Fotografen kan dog søge Procesbevillingsnævnet om lov til at få sagen for landsretten, hvilket kan ske i principielle sager. Det har han endnu ikke besluttet sig for, om han vil gøre.

/ritzau/

News Related

OTHER NEWS

Rekordhøjt antal udenlandske indsatte er overført til deres hjemlande

Det er som udgangspunkt EU-regler, internationale konventioner og modtagerlandenes lovgivning, der har betydning for, om det er muligt at overføre domfældte i Danmark til afsoning i deres hjemland. (Arkivfoto). Rekordmange ... Read more »

NFL-træner får sparket efter skrækkelig sæsonstart

Carolina Panthers tabte søndag til Tennessee Titans efter at have ført med 10-1. Frank Reich er færdig som træner for NFL-klubben Caroline Panthers efter bare 11 kampe i spidsen for ... Read more »

Pyrus-stjerne melder ud: Det er slut

Foto: Robert Hendel/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix Den velkendte skuespiller Jan Linnebjerg, bedst kendt som den elskede nisse Pyrus, har taget turen til Imperial-biografen i København for at se den nye danske ... Read more »

Nottingham Forest undersøger nye påstande om homofobi

Brighton, der fik Lewis Dunk udvist, vandt opgøret mod Nottingham Forest med cifrene 3-2. Nottingham Forest bistår politiet i dets efterforskning af en række tilhængere, som menes at være kommet ... Read more »

Lind undskylder efter grim tackling på FCM-keeper

Alexander Lind ramte efter en halv times spil under superligaopgøret mellem Silkeborg og FCM Martin Fraisl i hovedet med sit knæ. – Undskyld. Sådan lyder det sent mandag på det ... Read more »

Google starter med at slette inaktive konti fredag

Google annoncerede i maj en oprydningsproces, der starter fredag. (Arkivfoto). Fredag begynder Google at rydde op i inaktive konti på tværs af sine platforme. Det skriver nyhedsbureauet AP. Google annoncerede ... Read more »

Ronaldo overbeviste dommer om at omstøde eget straffespark

I stedet for at gøre sig klar til at sparke straffespark, kom Cristiano Ronaldo hurtigt på benene igen og viste en løftet pegefinger til dommeren, kinesiske Ma Ning. Normalt er ... Read more »
Top List in the World