Prodemokratisk stemme i Hongkong nægter sig skyldig i anklager

prodemokratisk stemme i hongkong nægter sig skyldig i anklager

– Ikke skyldig, sagde Lai på engelsk, da hvert af de tre anklagepunkter blev oplæst. (Arkivfoto).

Den fremtrædende prodemokratiske forretningsmand Jimmy Lai har tirsdag i Hongkong nægtet sig skyldig i anklager om ulovligt samarbejde med udenlandske magter.

Lai har siddet fængslet i over 1100 dage. Han er allerede dømt i fem andre sager.

I den seneste sag risikerer han fængsel på livstid. Anklagen lyder, at han har bragt Kinas nationale sikkerhed i fare.

– Ikke skyldig, sagde Lai på engelsk, da hvert af de tre anklagepunkter blev oplæst.

Lai har længe været en af Hongkongs mest kendte prodemokratiske aktivister.

Han er grundlægger af det nu lukkede medie Apple Daily, som var en hård kritiker af den kinesiske regering.

Mediet støttede den prodemokratiske bevægelse, som førte til store demonstrationer i Hongkong i 2019 og 2020.

Blandt de anklagede er tre Apple Daily-selskaber, som Hongkongs regering har overtaget. Også seks tidligere ledere i selskabet og to aktivister er anklaget.

– Denne sag handler om en radikal politisk skikkelse, som sammen med andre konspirerede om at vække had og modstand mod regeringen og de centrale myndigheder, sagde ledende anklager Anthony Chau tirsdag i retten.

Tirsdag var første gang, at anklagemyndigheden kom med detaljer om sagen mod Lai.

Anklagerne mener, at møder med ledende skikkelser i den tidligere amerikanske Trump-regering er bevis på Lais samarbejde med fremmede magter.

Chau mener, at Lai brugte sine medieselskaber til at “forfølge sin politiske dagsorden”.

Han beskyldes også for “at orkestrere en sammensværgelse med den såkaldte demokrati- og frihedsgruppe Stand with Hongkong Fight for Freedom”.

I alt 161 udgivelser af Apple Daily mellem april 2019 og juni 2021 – hvor mediet lukkede – ses som eksempler på “oprørske udgivelser”.

De havde ifølge anklageren det formål at “forurene de mest letpåvirkeliges sind”.

Undervejs kom anklagerne med eksempler på en række politikere, aktivister og akademikere i flere lande, der anses for at være Lais “forbindelser”. Forbindelserne blev af anklagerne illustreret med et diagram i farver.

Lai er britisk statsborger. Der var nogle få repræsentanter fra udenlandske konsulater til stede tirsdag.

/ritzau/AFP

News Related

OTHER NEWS

Rekordhøjt antal udenlandske indsatte er overført til deres hjemlande

Det er som udgangspunkt EU-regler, internationale konventioner og modtagerlandenes lovgivning, der har betydning for, om det er muligt at overføre domfældte i Danmark til afsoning i deres hjemland. (Arkivfoto). Rekordmange ... Read more »

NFL-træner får sparket efter skrækkelig sæsonstart

Carolina Panthers tabte søndag til Tennessee Titans efter at have ført med 10-1. Frank Reich er færdig som træner for NFL-klubben Caroline Panthers efter bare 11 kampe i spidsen for ... Read more »

Pyrus-stjerne melder ud: Det er slut

Foto: Robert Hendel/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix Den velkendte skuespiller Jan Linnebjerg, bedst kendt som den elskede nisse Pyrus, har taget turen til Imperial-biografen i København for at se den nye danske ... Read more »

Nottingham Forest undersøger nye påstande om homofobi

Brighton, der fik Lewis Dunk udvist, vandt opgøret mod Nottingham Forest med cifrene 3-2. Nottingham Forest bistår politiet i dets efterforskning af en række tilhængere, som menes at være kommet ... Read more »

Lind undskylder efter grim tackling på FCM-keeper

Alexander Lind ramte efter en halv times spil under superligaopgøret mellem Silkeborg og FCM Martin Fraisl i hovedet med sit knæ. – Undskyld. Sådan lyder det sent mandag på det ... Read more »

Google starter med at slette inaktive konti fredag

Google annoncerede i maj en oprydningsproces, der starter fredag. (Arkivfoto). Fredag begynder Google at rydde op i inaktive konti på tværs af sine platforme. Det skriver nyhedsbureauet AP. Google annoncerede ... Read more »

Ronaldo overbeviste dommer om at omstøde eget straffespark

I stedet for at gøre sig klar til at sparke straffespark, kom Cristiano Ronaldo hurtigt på benene igen og viste en løftet pegefinger til dommeren, kinesiske Ma Ning. Normalt er ... Read more »
Top List in the World