EU-lande vil lade Rusland finansiere militærhjælp til Ukraine

For første gang vil EU bruge indtægter fra indefrosne russiske midler til at finansiere militærhjælp til Ukraine.

Mandag godkendte EU's udenrigsministre militærhjælp til Ukraine for 1,4 milliarder euro. Det svarer til omkring 10 milliarder kroner. Pakken skal finansieres af indtægter fra indefrosne russiske centralbankaktiver.

Det oplyser diplomater til det tyske nyhedsbureau dpa.

På vej ind til mandagens møde fastslog EU's udenrigschef, Josep Borrell, at der var fundet en løsning, så Ukraine allerede i næste uge kan få den første udbetaling af indtægter fra de indefrosne russiske midler.

- Vi har en løsning, og den lægger vi på bordet i dag. Ukraine har brug for mere hjælp nu. Før sommeren, sagde Borrell.

Han frygtede dog forud for mødet, at Ungarn vil blokere for beslutningen, ligesom landet har gjort i forhold til militær støtte til Ukraine.

- Som I ved, så har vi stadig seks juridiske beslutninger, som ikke kan implementeres som følge af et medlem, der nægter det.

- Vi skal undgå, at det også sker for de russiske midler, sagde Josep Borrell.

Han undlod dermed direkte at nævne Ungarn ved navn. Men udtalelsen henviser til, at Ungarn har blokeret for en række udbetalinger af midler fra Den Europæiske Fredsfacilitet.

Pengene skal kompensere EU-lande, når de sender militært udstyr til Ukraine.

Hvert EU-medlemsland har vetoret ved udbetalinger, og Ungarn har blokeret for flere udbetalinger i næsten et år. En særlig støttefond til Ukraine på fem milliarder euro er også blokeret.

EU-landenes ambassadører har dog tidligere nikket til at bruge afkastet fra indefrosne russiske midler til at støtte Ukraine. Det oplyste det belgiske EU-formandskab i maj.

- Pengene skal bruges til at støtte Ukraines fremgang og militære forsvar i forbindelse med russisk aggression, lød det dengang fra EU-formandskabet.

Pengene stammer fra, at G7-landene indefrøs russiske værdier på over 2000 milliarder kroner kort efter den russiske invasion af Ukraine i 2022.

Siden da har EU og andre medlemmer af G7 debatteret, hvordan midlerne og deres afkast skal anvendes.

Afhængigt af blandt andet globale renter ventes de russiske midler at generere mellem 15 og 20 milliarder euro efter skat frem til 2027.

På et møde i juni blev de store industrilande i G7-gruppen enige om at bruge overskuddet fra indlånsrenten på de indefrosne russiske midler som sikkerhed for optagelsen af et lån på 50 milliarder dollar.

Beløbet svarer til knap 350 milliarder kroner, som efter planen skal hjælpe Ukraine under den russiske invasion.

EU's kommissionsformand, Ursula von der Leyen, har tidligere sagt, at hun håber, at Ukraine kan få den første milliard euro i juli.

Det er fortsat muligt, sagde Borrell forud for mandagens ministermøde i Luxembourg.

- Vi har en proces for, hvordan pengene kan komme til at virke hurtigt.

- Den første del af pengene kommer i næste uge. Altså i begyndelsen af juli. Den næste vil komme nogle måneder senere, siger Josep Borrell.

Rusland har på sin side tidligere truet med søgsmål og beskyldt EU for tyveri.

/ritzau/