Livstid er strengeste straf - strengere end forvaring

Anklagemyndigheden mener, at en i dag 33-årig mand skal idømmes fængsel på livstid for grove seksualforbrydelser mod tre piger på 13, 15 og 17 år samt for at have dræbt 17-årige Emilie Meng.

Helst en dom på fængsel resten af livet. Ellers forvaring.

Begge dele fører til indespærring på ubestemt tid.

Men hvorfor går anklagemyndigheden så efter livstid frem for forvaring?

Det har anklager Thea Høst fredag besvaret i Retten i Næstved, da hun argumenterer for netop en livstidsdom til 33-årige Philip Patrick Westh.

Han er fredag kendt skyldig i langvarige frihedsberøvelser, grove voldtægter eller forsøg på samme mod tre piger på 13, 15 og 17 år. 17-årige Emilie Meng slog han også ihjel.

- Begge sanktioner er tidsubestemte. Folk bliver i gennemsnit løsladt på nogenlunde samme tid.

- Forskellen er, at livstid er lovens strengeste straf. En livstidsdømt kan først løslades efter 12 år, mens løsladelse af en forvaringsdømt udelukkende bygger på denne her farlighedsvurdering, siger Thea Høst.

Ifølge advokat og partner Jakob Buch-Jepsen fra Elmer Advokater har Højesteret flere gange taget stilling til spørgsmålet om, hvad der er strengest af fængsel på livstid og en dom til forvaring.

Højesteret peger på livstid, hvis valget står mellem de to.

Advokaten har en fortid som anklager og gik også efter livstid frem for forvaring i sagen mod Peter Madsen i 2018. Det endte med en livstidsdom for drab og groft seksuelt overgreb under skærpende omstændigheder.

Jakob Buch-Jepsen henviser til, at livstidsdømte skal vente længere på at få prøvet spørgsmålet om prøveløsladelse ved retten.

- Groft forsimplet er én af fordelene for samfundet ved livstidsdømte i forhold til forvaringsdømte, at der i bund og grund laves nogle af de samme farlighedsvurderinger af, hvornår de kan komme ud, men hvis du har en forvaringsdom kommer prøvelsen af forvaring til at belaste domstolssystemet i højere grad end for livstidsdømte, siger han.

Også i sagen om drabet på 22-årige Mia Skadhauge Stevn gik anklagemyndigheden først og fremmest efter livstid - og alternativt forvaring.

Her stemte et flertal i Vestre Landsret for forvaring med den begrundelse, at alternativet havde været at idømme ham en tidsbestemt fængselsstraf. Altså blev han idømt forvaring, fordi retten ikke mente, at drabet kunne give livstid.

I et folketingssvar fra september 2023 oplyser justitsminister Peter Hummelgaard (S), at forvaring i almindelighed bruges, når farligheden i kombination med kriminalitetens art ikke ville føre til livstid eller en meget lang fængselsstraf.

Praksis har dog udviklet sig, så forvaring også idømmes som alternativ til en længerevarende fængselsstraf, lyder det i svaret.

Forvaring er formelt set ikke en straf, men en foranstaltning, der træder i stedet for straf, når den dømte anses for at være særligt farlig.

Foranstaltningen kan bruges, hvis man er skyldig i alvorlige sager som eksempelvis drab, røveri, alvorlige voldsforbrydelser og voldtægt.

Derimod er det meget få forbrydelser, der kan straffes med livstid. En af dem er drab.

/ritzau/