Nervepirrende afstemning venter von der Leyen i EU-Parlamentet

EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen har torsdag sikret sig EU-landenes opbakning til en forlængelse på fem år. Men tyskeren skal godkendes i EU-Parlamentet, og det er ingen formsag.

Sent torsdag aften har EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, sikret sig opbakning fra medlemslandenes stats- og regeringschefer til yderligere fem år i jobbet.

Men tyskerens skæbne som topboss er ikke forseglet.

Der venter nu et forhandlingsforløb med at sikre sig opbakning hos de nyvalgte medlemmer af EU-Parlamentet, formentlig allerede om tre uger, når parlamentet er samlet i Strasbourg.

Og den afstemning ventes at blive alt andet end en formsag.

Da von der Leyen blev valgt i 2019, sikrede hun sig 383 stemmer, hvilket blot var ni stemmer over det minimum, der udgør det nødvendige flertal.

Det spinkle flertal blev dengang sikret på baggrund af betydelige indrømmelser til EU-Parlamentets politiske grupper, som krævede konkrete løfter for at give hende de afgørende stemmer.

Det vurderes ifølge mediet Politico, at tyskeren på forhånd skal sikre sig omkring 400 støtter, da tidligere valg har vist, at hun ikke kan regne med opbakning fra alle i støttegrupperne.

400 er rundt regnet det antal, som de tre grupper EPP, socialdemokraterne og den liberale gruppe Renew kan mønstre efter EU-valget i begyndelsen af juni. Altså rummer det en betydelig risiko at vælge den strategi.

Derfor kan von der Leyen også overveje, om hun vil sikre sig opbakning fra andre grupper, som eksempelvis de grønne eller ECR-gruppen på højrefløjen, hvor Italiens premierminister, Giorgia Meloni, hører til.

Meloni afstod torsdag aften fra at stemme på von der Leyen.

Skulle von der Leyen ikke sikre sig det nødvendige flertal, er det slut med et topjob i EU. Så vil EU-landene være tvunget til at finde en ny kandidat, som skal igennem samme proces. Det foreskriver EU-traktaten.

Også den estiske premierminister, Kaja Kallas, som torsdag er blevet indstillet til posten som EU's udenrigschef, skal godkendes af EU-Parlamentet.

Stats- og regeringscheferne valgte torsdag også EU's næste præsident. Det blev portugiseren Antonio Costa, som indtil sidste år var premierminister, men som trak sig på grund af en fortsat verserende korruptionssag.

Costa skal modsat von der Leyen og Kallas ikke godkendes af EU-Parlamentet.

Besættelsen af posten som EU-præsident, der formelt hedder formand for Det Europæiske Råd, er udelukkende et anliggende for medlemslandenes stats- og regeringschefer.

/ritzau/