Viktor Axelsen bekymrer forud for OL: Melder fra på ny
Foto: Karunesh Johri / Shutterstock.com
Viktor Axelsen har ikke været i aktion, siden han i starten af juni måtte trække sig fra sin semifinale ved Singapore Open, fordi han havde pådraget sig en skade.
Nu står det klart, at han endnu ikke er klar til at vende tilbage til banen. Den danske stjerne har meldt ud, at han har været nødt til at trække sig fra Super 500-turneringen Canada Open.
Læs også
Nu er det kommet frem: Viktor Axelsen på helt særlig liste
Viktor Axelsens OL er i fare efter alvorlig skade: Nu taler han ud
Det er naturligvis ikke gode nyheder, da det var planen, at det skulle være hans sidste store test forud for OL. Til TV 2 Sport fortæller han, at der er flere grunde til, at han har besluttet at melde fra.
"Når jeg kigger tilbage på de andre OL-forberedelser, jeg har haft, hvor det er gået godt, har jeg ikke haft en turnering et par uger inden, og det er specielt med henblik på, at en turnering bare slider mere, end træning gør," siger han.
"Derudover har jeg også haft nogle udfordringer med kroppen i år, ligesom der er noget med at skulle rejse til en anden tidszone et par uger inden OL og så videre."
Han fortæller også, at han er sikker på sin andenseedning, som er vigtig for ham. Det skyldes, at det giver ham en ekstra hviledag under OL. Med afsæt i dette har han vurderet, at det er bedst at træffe beslutningen om at melde fra til Canadian Open.
I og med, at han har meldt fra til Canadian Open, ender han med at have holdt en lang pause inden OL. Faktisk kommer han ikke til at have spillet en officiel turneringskamp i hele otte uger, når det hele går løs i Paris.
Læs også
Derfor er Aneke Rune ikke længere til stede ved alle Holgers kampe
Caroline Wozniacki har god grund til at juble: Så mange penge tjener de