Chef i landsret om ventetider: Det ser skidt ud

Vestre Landsret i Viborg tager primært stilling til anke domme i civile og straffesager fra byretter over hele Jylland. Sidste år modtog landsretten 1805 civile sager, men fik kun afsluttet 1684. Man fik 2588 straffesager og satte punktum i 2509. I Østre Landsret modtog man i alt cirka 600 flere sager, end man nåede at afslutte. (Arkivfoto).

Selv om retssystemet er blevet tildelt et længe tiltrængt løft af Folketinget, er der bekymrede stemmer på nogle dommerkontorer. Der er nemlig risiko for, at borgere udsættes for længere ventetid, når en dom ankes fra byretten til landsretten.

I dag er situationen den, at de to landsretter ikke kan holde trit med mængde af sager, de får ind ad dørene i Viborg og København.

Både i Vestre Landsret og i Østre Landsret modtog dommerne sidste år flere sager, end de afsluttede. Konsekvensen er logisk. Borgere, myndigheder, selskaber og andre parter med en sag må finde sig i længere sagsbehandlingstider.

- Det ser skidt ud, det er utilfredsstillende, siger Carsten Kristian Vollmer, der er præsident i Østre Landsret, om sagsbehandlingstiderne.

I Viborg kan man høre en lignende melding fra hans kollega Jens Røn:

- Vi får flere sager ind, end vi kan nå at behandle. Så stiger bunkerne, og det er træls både for borgerne og for os. Sagsbehandlingstiden er i den grad utilfredsstillende, siger han.

For eksempel er den aktuelle ventetid i civile sager om økonomiske spørgsmål i gennemsnit omkring 13 måneder i begge landsretter.

Desuden vokser ventetiden i den type straffesager, der afgøres med nævninger, både i Østre Landsret og i Vestre Landsret - for tiden er den i snit kommet op på henholdsvis 13 og 9 måneder.

Men især en anden slags straffesager presser landsretterne. Det er domsmandssagerne, der behandles af tre landsdommere og tre lægdommere. De er blevet mere komplicerede og tager derfor længere tid, forklarer Carsten Kristian Vollmer.

- I en voldssag skulle man før i tiden primært afgøre, om der var tilstrækkeligt med beviser for, at tiltalte havde slået eller sparket, og hvor mange gange og så videre.

- Nu er der oftere flere spørgsmål end selve lovovertrædelsen. Det skal for eksempel belyses, om der er en banderelation, om der skal gives opholdsforbud, og om der skal ske udvisning, forklarer præsidenten.

I en flerårsaftale fra november 2023 besluttede politikerne på Christiansborg at give retsvæsenet, hvad Justitsministeriet har betegnet som et historisk løft på 2,3 milliarder kroner over fire år. Især byretterne tilgodeses, og nu følges effekten nøje af de to landsretter.

- Når byretterne behandler flere sager, får vi alt andet lige flere ankesager, siger præsidenten i Østre Landsret.

Samtidig har et flertal på Christiansborg besluttet at begrænse borgernes umiddelbare ret til at appellere visse afgørelser fra by- til landsret.

- Det betyder, at der kommer lidt færre sager til landsretten, og det hjælper os selvfølgelig, men vi får stadig mange sager, og de tungere sager er ikke skåret fra, konstaterer Jens Røn, præsidenten i Vestre Landsret.

/ritzau/