Vi protesterer imod usle spiltrends

Vi protesterer imod usle spiltrends

I dag er det den første maj, den dag, der i spøg kaldes dagen, hvor politikerne protesterer mod det samfund, de selv har været med til at bestemme. Men det er selvfølgelig godt at blive hørt i vigtige spørgsmål, og i dagens anledning tænkte jeg, at jeg ville benytte lejligheden til at lufte lidt af min personlige liste over ting, der generer mig i spilbranchen og dermed demonstrere i spørgsmål, der måske ikke handler om liv og død - men som kan være ret irriterende. Så er det nu!

STOP! STOP! VI SIGER NEJ TAK TIL:

Live service-fokus

Vi synes, det er rart at kunne spille The Division 2, Sea of Thieves eller PUBG: Battlegrounds, men det, der er sket på det seneste, er, at alle (alle!) udviklere har fået at vide, at de straks skal lave det næste Fortnite og som resultat er antallet af store, ambitiøse singleplayer-spil faldet ret drastisk. Det er på trods af, at de store succeser i den seneste tid netop er singleplayer, mens et overmættet marked for live service-spil har ført til det ene floppede projekt efter det andet. Hvilket bringer os til vores næste punkt.

Vi protesterer imod usle spiltrends

STOP! STOP! VI SIGER NEJ TAK TIL:

Historisk mange fyringer

Der er selvfølgelig to klare sider af sagen. Alle virksomheder er nødt til at være rentable, ellers kan de ikke overleve ret længe. Men i rigtig mange tilfælde har det store antal afskedigelser i spilbranchen i løbet af det seneste år været fra virksomheder, der tydeligvis har forvaltet deres kontrakter forkert, og folk har knap nok nået at gå, før de begynder at lede efter nye medarbejdere igen. I fremtiden er der virkelig brug for bedre planlægning, så en masse ekspertise ikke bare forsvinder, og interessante projekter aflyses.

Vi protesterer imod usle spiltrends

STOP! STOP! VI SIGER NEJ TAK TIL:

Season Passes og alt der dertil hører

Hvad koster det at købe et spil i dag? Det er svært at svare på. Selvfølgelig kan du købe et spil til en nu lettere forhøjet standardiseret prissætning, men chokerende nok er mange af dem bare en halv oplevelse, medmindre du køber et Season Pass, som ofte øger prisen på spillet med flere hundrede kroner. Og så er der et nyt et af slagsen lige om hjørnet, og de, der ikke kan/vil købe nye, får svært ved at følge med på samme vilkår. Dette kan muligvis accepteres i free-to-play scenarier, men ikke i fuldprisspil, og det er på tide at bremse denne tendens lidt.

STOP! STOP! VI SIGER NEJ TAK TIL:

Mikrotransaktioner som ikke er synderligt "mikro"

Da begrebet for alvor blev opfundet for omkring to årtier siden, handlede det om, at vi som spillere skulle betale for ammunition i spil og lignende, før det blev til det, vi har i dag. Vejen dertil var dog ret ligetil (bortset fra de rådne loot boxes, der var så populære i et par år), og siden Bethesda lancerede den meget dyre Horse Armor i The Elder Scrolls IV: Oblivion, har konceptet set ret ensartet ud. Det vil sige mikrotransaktioner, som slet ikke er særlig mikro. I dag kan et simpelt kosmetisk skin koste 50-100 kroner (og der er mange meget værre eksempler), hvilket betyder, at et skin koster omkring en betragtelig del af, hvad en fuldpristitel koster. Og det er bestemt ikke mikro, snarere en voldsom overpris for en maxi-transaktion. Jeg har egentlig ikke noget imod mikrotransaktioner visse steder, men lad dem være mikro og koste en femmer eller deromkring i stedet.

STOP! STOP! VI SIGER NEJ TAK TIL:

At betale for Early Access

I dag er det meget almindeligt, at man kan tyvstarte store spil ved at købe en betydeligt dyrere udgave. I praksis betyder det, at alle, der venter på den såkaldte premieredato (er tyvstarten ikke den egentlige premieredato, mens spillet for andre holdes låst uden nogen egentlig grund?) Især blandt børn er det også noget, der risikerer at ende i alvorlig udelukkelse, når bedre stillede klassekammerater laver de sjove ting før alle andre. En ret kedelig løsning, for at sige det enkelt.

STOP! STOP! VI SIGER NEJ TAK TIL:

Ufærdige spil

Vi har set det i en stigende grad, og selvom vi har bandet og svovlet i løbet af de sidste 15 år, så synes det fortsat at være tendensen mange steder. Det er stadig alt for almindeligt, at udgivere presser udviklere til at udgive spil, der absolut ikke er klar, og lynhurtigt gør verdens gamere til ikke bare ubetalte betatestere, men faktisk betatestere, der betaler dyrt for privilegiet. Det er så slemt (leg med tanken om, at biler fungerede på samme måde, at halvdelen af alle knapper, rat- og motorfunktioner kun fungerede meget sparsomt på nye køretøjer, mens folk døde som fluer i trafikken, og du indser, hvor absurd det egentlig er), at det næsten burde være muligt at lovgive sig udenom på en eller anden måde, måske ved at kræve returnering. Hvis skuffede spillere kunne få deres penge tilbage for ødelagte spil, tror jeg, at de ville holde op med at blive udgivet i de tilstande vi løbende ser.

STOP! STOP! VI SIGER NEJ TAK TIL:

Unødvendige remasters og genudgivelser

Før hver ny generation har konsolproducenterne generelt været lidt skeptiske over for bagudkompatibilitet. Det gør det meget sværere at genudgive det samme spil i en lidt opdateret version, og når der også er indbyggede forbedringsværktøjer, forsvinder mulighederne for at sælge det samme produkt flere gange. Men det har ikke forhindret flere udgivere som Activision Blizzard, EA, Sony, Take-Two og andre i at tilbyde gratis opdateringer af spil, der er købt til fuld pris, i stedet for at genudgive dem. Ofte som såkaldte remasters, hvor der er gjort minimalt arbejde (nogle gange med bibeholdte fejl) eller en slags opsamling. Det er bare dovent, og det er virkelig på tide at begynde at levere gratis opdateringer.

Hvilke ærgerlige tendenser i spilbranchen får dit pis i kog?