Skyldig i Korsør-sagen overværer ikke domsafsigelse
Philip Patrick Westh kommer ikke til at overvære domsafsigelsen mod ham senere fredag.
Det står klart, da retsformand Bo Rasmussen inden frokostpausen gør det klart, at Philip Patrick Westh ikke behøver at være til stede
Efter strafproceduren spurgte forsvareren, om det er i orden, at han ikke overværer domsafsigelsen fredag.
Da Philip Patrick Westh forlader retslokalet er der en fra tilhørerpladserne, der råber efter ham.
- Må du rådne op i helvede, din psykopat, bliver der råbt.
Dommen ventes at blive afsagt fredag klokken 15.
Han er kendt skyldig i drabet på Emilie Meng, langvarig frihedsberøvelse og voldtægt af en 13-årig pige samt forsøg på frihedsberøvelse og voldtægt mod en 15-årig.
/ritzau/