Skoleelever efterspørger mere kreativ og praktisk undervisning

Elever fra 9. klasser på Bistrupskolen i Birkerød skriver afgangsprøve i dansk stil mandag d. 13 maj 2013. Mere meningsfuld og motiverende undervisning kan give folkeskolelever bedre forudsætninger for at lære, mener formand for Danske Skoleelever. (Arkivfoto).

Mere kreativ, varieret og praksisfaglig undervisning kan give folkeskolelever i de ældre klasser bedre forudsætninger for at lære – og dermed klare sig bedre i skolen.

Det mener formanden for elevorganisationen Danske Skoleelever, Laura Drachmann Poulsen.

– Det handler meget om, at mange elever ikke finder en mening med den skoledag, de møder. Det kan eksempelvis være, fordi de ikke kan se, hvordan undervisningen kan bruges i praksis, eller at de ganske enkelt ikke synes, at det er sjovt at lære, siger hun.

Udmeldingen kommer, efter at en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viser, at andelen af afgangselever fra folkeskolernes 9. klasser, der ikke får mindst 02 i dansk eller matematik, er steget.

Sidste sommer var det 11,5 procent af eleverne, der ikke bestod. Det er 2,9 procentpoint højere sammenlignet med årene 2016-2019.

Ifølge Danske Skoleelever skal vi ændre den måde, vi tænker undervisning på.

Laura Drachmann Poulsen oplever, at det særligt er i de ældre klasser, at motivationen daler.

– Jeg oplever, at det særligt er oppe i udskolingsårene, at mange elever begynder at kede sig og ikke synes, at det er sjovt at gå i skole.

– Det er også her, at undervisningen bliver meget stillesiddende og ensformig. Det tror jeg, at vi skal søge væk fra og i stedet finde inspiration i den undervisning, som vi elever netop peger på, er motiverende, siger hun og tilføjer, at det eksempelvis kan være mere gruppearbejde.

Laura Drachmann Poulsen peger på, at selv om eleverne måske ikke vil være ved det, så vil de stadig gerne lege, have det sjovt og udfolde sig kreativt.

– Nogle af de elementer, der fylder i indskolingen og på mellemtrinnet, skal vi have med op i udskolingen. Vi skal sørge for, at vi stadig får mulighed for at fortolke Henrik Pontoppidan gennem drama eller lave et podcast, siger hun.

Analysen ser på, hvorvidt eleven har fået mindst 02 i karaktergennemsnit i henholdsvis dansk og matematik.

I dansk er det en mundtlig prøve samt en skriftlig prøve, der består af tre delprøver.

For matematik er det to skriftlige prøver – en med og en uden hjælpemidler.

Også Dansk Industri (DI) tilslutter sig en ændring af undervisningsformen i folkeskolerne.

– Det er meget nedslående læsning, at vi endnu engang ser, at færre elever forlader grundskolen med et tilstrækkeligt fagligt fundament. Der må være noget i måden, vi underviser i dansk og matematik på, som ikke fanger eleverne, siger Mikkel Haarder, der er underdirektør for uddannelse i DI.

– Vi må se på, hvordan vi kan gøre undervisningen mere nærværende og interessant set fra elevernes stol. Undervisningen bør være mere aktiv, praksisnær og anvendelsesorienteret, end vi ser i dag, siger han videre.

/ritzau/