Sexologens klumme: »Når panikken har lagt sig må man nogle gange indstille sig på et andet liv”

Sexologens klumme: »Når panikken har lagt sig må man nogle gange indstille sig på et andet liv”

For en uges tid siden mødtes min tidligere kollega og nu veninde og jeg over en frokost. Vi elsker begge at læse bøger, og med sig havde hun to styks, som jeg var så heldig at måtte låne.

Om aftenen sendte jeg hende en kærlig tanke, da jeg lagde mig på sofaen og begav mig i kast med den første. En dramatisk, psykologisk kærlighedsroman, som de fleste af os nok kan spejle os i med to veninder sidst i 30’erne, som har kendt hinanden siden barndommen i det vestjyske.

Den ene kvinde er blevet i Vestjylland og er blevet landmandskone på en svinefarm og mor til to, men røvkeder sig. Veninden derimod har bosat sig i København med sin kæreste og arbejder ihærdigt som journalist, men drømmer om og misunder venindens familieliv. En bog om uindfriede længsler, drømme, utroskab og selvbedrag.

Når panikken melder sig

De fleste af os har hver især en eller anden form for forestilling om hvordan, vi gerne vil have vores liv skal se ud. I 20’erne og 30’erne drømmer mange af os om at møde kærligheden og stifte en familie.

For nogle af os går den drøm i opfyldelse. For andre gør den ikke, og når panikken på et tidspunkt har lagt sig, må man nogle gange indstille sig på et andet liv end det, man drømte om.

Men selv for dem af os, der fik indfriet vores drømme, kan der være tidspunkter i vores liv, hvor vi kan længes efter noget andet, og hvor krisen kan ulme lige under alle de idylliske opslag på SoMe, hvor det netop nyindkøbte hus alligevel ikke endte med at indfri den følelse af lykke, man havde håbet på.

Eller også kommer den snigende, når mændene for eksempel nærmer sig den berygtede panikalder og rejser sig fra sofaen, køber sig en motorcykel, smider skilsmissekortet og lige skal ud og teste, om kvinderne stadig ser ham som værende attraktiv. Eller når man som kvinde endelig har tabt de overflødige kilo og pludselig føler sig attraktiv igen og vil ud og bekræftes af en ny og mere nærværende mand, som forkæler hende med roser og forlængede weekendophold i Paris.

Når livet er levet

Spørgsmålet er så, om man som 70-årig kan kigge tilbage på et levet liv, hvor man med selvtilfredshed kan kigge sig i spejlet og sige, at man befinder sig der, hvor man engang drømte om, eller om man i stedet er havnet som et ensomt gemyt med en øl i hånden som dagens højdepunkt?

Tja, det er jo lige det. Dét, du ser, når du kigger tilbage, behøver på ingen måde at være perfekt, for det er jo undervejs, vi lærer, men det er aldrig for sent at gøre status, og det er aldrig for sent at forsøge at nå et skridt nærmere en erkendelse af det, man i sit inderste længtes efter.

Samtidig skal vi også indimellem huske på det, når vi står lige midt i det liv, vi lever og måske også få lidt hjælp til at ændre kurs, for når vi er ved vejs ende, er det jo for sent.

Hvor er du?

Faktum er jo nok, at ingen af os i vores unge dage drømte om at gennemgå den der skilsmisse, som en stor del af os på et tidspunkt går igennem.

Selv drømte jeg ikke om at blive skilt, men jeg synes, jeg har brugt tiden efter ganske fornuftigt med at arbejde på at kunne tiltrække og indgå i sundere kærlighedsrelationer end tidligere, og så har jeg i mere end 10 år prioriteret mit familieliv med mine børn, og jeg har aldrig været i tvivl om, at det har været det rigtige, og at jeg tager revanche på et senere tidspunkt.

Hvad med dig? Er du der i livet, hvor du drømte om at være netop nu?